År 2009 var et fantastisk år for alle med interesse for webanalyse. Nyhederne har stået i kø, både i forhold til de eksisterende værktøjer, men også i forhold til nye. Da jeg startede bloggen i november 2008 frygtede jeg at det ville blive svært at finde på indhold til blogindlæg, men 2009 viste at det er en branche, der vil frem, og som har behov for massiv dækning.
Advarsel: Det bliver ikke et kort indlæg, for det er ikke muligt. Så læn dig tilbage med kaffen, eller fokuser på de afsnit som vedrører dig mest. Nogle af nyhederne kan du læse mere om i linket til det oprindelige blogindlæg, mens andre ikke nåede at blive omtalt på bloggen.
Google Analytics, Yahoo! Web Analytics, SiteCatalyst, Netminers, Clicktale, CrazyEgg, Woopra, Gemius, Google Website Optimizer. De er alle listet under webanalyse udbydere her på sitet, og så godt som alle har virkelig leveret nyheder.
Google Analytics havde ikke blot et højdepunkt, men hele tre i mine øjne.
Udover de tre store nyheder har der været en lang række mindre, såsom justeringer i GA opsætningen, avanceret filter (som jeg dog stadig jubler over, for det er fantastisk), avancerede segmenter og custom rapporter kom ud af beta, feedburner blev integreret (ses pt under kampagner) og meget mere. Google Analytics Urchin (betalt udgave, som bruger logfiler) har også opgraderet.
Google har for alvor vist at de mener analyse seriøst. Vi kan kun håbe at festen fortsætter ind i 2010.
2009 blev året hvor Yahoo! Web Analytics lod navnet Indextools forsvinde endnu mere. I foråret blev den endelige strategi meldt ud – gratis kontoer til alle, men det skal gå gennem en partner. Mange havde håbet på at det lige så let at få en konto som med Google Analytics, men sådan blev det desværre ikke (hvilket dog var forventet, da værktøjet og deres servere slet ikke ville kunne tage sådan et enormt pres).
YWA´s største nyhed i forhold til funktioner var muligheden for at se brugernes køn og interesse, og samtidig skiftede al kode til version 5.0. I juni stod den derfor på imigrering, og til næste forår er der nok en hel del, som får brug for at læse Dennis´ bog (her kan man ikke længere nøjes med en let imigrering af kode v.4, men skal have skiftet helt til v5.0).
Mit indtryk er at opkøbet til Yahoo og partner-strategien har gjort brugen af værktøjet endnu mindre i Danmark. Det er synd, for YWA er fx Sitecatalyst langt overlegent når der skal analyseres.
For Sitecatalyst blev 2009 ikke året hvor der kom store forbedringer i værktøjet, men derimod blev nyheden at Omniture blev opkøbt af Adobe. Omniture bød på flere nyheder i form af udvidelse af paletten af værktøjer, men det hjælper stadig ikke dem, som bruger Sitecatalyst, og betaler for dette værktøj. Så jeg venter spændt på om Adobe kan give et skub til udviklingen af Sitecatalyst. Far er ikke sur, far er skuffet.
2009 blev året hvor der for alvor kom fart under de mere specifikke analyseværktøjer, hvilket er en fantastisk ting. Clicktale er et levende bevis på dette, og er ikke længere blot et værktøj til at lave en videooptagelse af brugernes adfærd. Clicktale er værktøjet der i højest grad viser at der kan laves kvalitative undersøgelser uden at man skal samle testbrugere og have dem forbi og betale kassen for dette. Deres seneste tiltag er heatmap på baggrund af brugernes musebevægelser. Musen følger ofte øjnene, så i stedet for at betale for en omkostningstung eye-tracking med 6-8 respondenter, så kan du i stedet bruge Clicktale til at registrere flere hundredes adfærd med musen til en brøkdel af prisen. Det kan i øvrigt tilføjes at danske Michael Kjeldsen vandt 1. præmien i deres konkurrence omkring brugen af dette – Super cool!
Clicktale har i 2009 vist at de vil og kan, og jeg er sikker på at vi ikke har set det sidste fra dem endnu.
Et af de værktøjer som jeg ser flest danske sites har taget til sig er Woopra. I nogle år har Woopra været i beta og under udvikling. Men endelig i slutningen af 2009 stoppede beta-perioden. Denne ændring har betydet at Woopra nu ikke længere har lige så mange funktioner i den gratis udgave, men til gengæld betyder det at det er muligt at købe sig til en udgave, som langt flere kan få glæde af. Der er nemlig rykket på det maksimale antal besøg, og hvis det stadig ikke er nok, så kan man sende en mail til dem.
Woopra er også blevet videreudviklet i 2009, og blandt andet er Google Maps integreret i deres web-udgave.
I mine øjne er Woopra langt fra brugbart som det eneste webstatistik værktøj, så det er spændende at se om de videreudvikler værktøjet til at kunne det samme som Google Analytics (fx opsætning af mål, kampagnesporing mv), eller om de vælger af gøre det endnu mere et niche-værktøj. Personligt håber jeg det sidste, da der ikke er noget galt i at have begge værktøjer på ens hjemmeside.
Oh, Gemius gemius. I 1. kvartal 2009 skrev FDIM at Gemius traffic var helt vildt opdateret, og jeg tog meget forventningsfuld til præsentation af alle nyhederne. Men i stedet for at videreudvikle Gemius Traffic så havde de brug tid på at give Gemius Audience brugerne mulighed for at skifte farve i interfacet. Så jeg sidder naturligvis og skifter mellem alle farverne hver dag og får fuldt indblik i brugernes adfærd og optimeringsmuligheder ud fra dette.
Til juli 2010 udløber den periode, som de vandt. Jeg ved ikke om FDIM sender målingen i udbud igen, eller om de kan forlænge uden. Hvis der ikke kommer udvikling inden sommer, så vil jeg næsten anbefale FDIM at bede medlemmerne om ikke at bruge systemet, men kun have det installeret til at levere officielle trafiktal. Så kan sites som DMI.dk og FDIM.dk måske få øjnene op for andre værktøjer, så de kan se hvad webanalyse i virkeligheden er.
Far er ikke sur, far er opgivende… Til gengæld lover jeg at prøve at påvirke udviklingen i positiv retning de næste 6 måneder
Danske Netminers rørte også på sig i 2009. Deres nye interface blev lanceret og de har også fået ny hjemmeside. Jeg selv oplever flere og flere, der skifter til det danske system, og de vinder dermed en smule markedsandele i Danmark. Jeg har fået Immeria til at tilføje systemet til WASP, så med den nyeste version kan du nu se om websitet bruger Netminers.
Udover muligheden for adfærdsbaserede brugeranalyser, så synes jeg det er interessant at de ikke bare har lavet en dansk udgave af Sitecatalyst eller lignende, men er gået lidt deres egne veje med egne metrics. Med Netminers kan du fx se procentdelen, der er gået tilbage til siden de kom fra før, og på den måde se hvor mange brugere, der “fortryder” i deres navigation.
Fra at være klassens frække dreng, og lille fikse værktøj, så er de i mine øjne blevet overhalet ganske meget på det sidste. Nyheden i 2009 fra deres side er en ny kode, som bl.a. skulle hjælpe på loadtiden når du skal se dine rapporter. Men ellers er produktet ikke udviklet de seneste år. Det har den fordel at det stadig er et simpelt værktøj med en helt specifikt formål. Men i mange tilfælde er Clicktale nok mere interessant…
Googles andet ben ift. optimering – Website Optimizer – kunne også bringe nyheden om at GWO nu tilbød API. Som sådan stod GWO ellers ganske stille i et år, hvor det fint kunne have budt på en bedre integration til Analytics.
Lad 2010 blive året hvor det er to fuldt integrerede værktøjer.
Både internationalt og lokalt bød 2009 på spændende elementer:
I 2009 kom der for alvor gang i Web Analytics Wednesdays i Danmark. Der blev afholdt en række arrangementer både i København og Århus, og det har uden tvivl været med til at øge interessen og forståelsen for webanalyse i Danmark. Selv ser jeg det som en fantastisk mulighed for at få snakket med kollegaerne i branchen, og fået set præsentationer fra mange spændende profiler, både fra ind- og udland.
Vi skylder alle Steen Rasmussen fra IIH Nordic en stor tak for det store arbejde han har lavet for at få dette op og køre. Hvis du skulle ligge inde med forslag til emner, oplægsholdere, stille gode lokaler til rådighed eller sponsorere en event så er jeg sikker på at han bliver glad for en mail.
En lidt mere nørdet 2009 nyhed, men WASP blev solgt til Iperceptions. Desuden blev Netminers som nævnt tilføjet.
Jeg håber personligt at denne overtagelse kan gøre værktøjet endnu mere avanceret, da der i mine øjne er masser af muligheder for gøre værktøjet endnu mere brugbart for fuldtids webanalytikere/konsulenterne.
Der er så småt begyndt at dukke flere og flere op, som tilbyder hjælp til Analytics. Det er en naturlig udvikling, da behovet bliver større og større i virksomhederne, og det er kun positivt med flere folk til at bidrage til fokus på Analytics. Desværre begynder man også at høre om telefonsælgere af analytics, der end ikke ved hvad e-commerce tracking er, hvilket desværre viser at det måske ikke er alle, der har kompetencerne helt i orden.
Så i takt med det stigende udbud skal virksomhederne huske at være mere vågne og kritiske, og gerne gå sælgerne lidt på klingen i forhold til hvordan de vil løse en konkret opgave. Spørg fx efter tidligere referencer, med kontaktperson og telefonnummer for at høre om erfaringen.
Meget interessant er der begyndt at komme jobopslag fra virksomheder, der opretter nye webanalytiker stillinger. Nye som i “Vi har aldrig før haft en webanalytiker – nu er det på tide”. Dejligt at se. Det næste interessante er så om der er kvalificerede ansøgere… Ellers uddanner jeg dem gerne.
I 2009 kom der flere nye bøger om webanalyse og specielt tre af dem synes jeg er meget interessante.
Alle tre bøger er spændende og brugbare for alle, med interesse for webanalyse. Jeg har endnu ikke nået at læse dem alle til ende, men kan allerede nu godt anbefale at få fat i bøgerne. Selv Dennis´bog, som er værktøjs-specifik er interessant for alle pga. analysemetoderne. Rigtig god inspiration.
År 2009 blev første hele år, hvor der har været en fantastisk udvikling. I forhold til mange andre sites er besøgstallet endnu ikke imponerende, men en løbende stigning og en masse positiv feedback gør at jeg synes det har været et super godt år.
Danmarks første webanalse forum kom også frem i lyset, og forhåbentligt bliver år 2010 året hvor det for alvor bliver fyldt med aktivitet.
Ikke kun besøgstallet er steget, men også antallet af tilmeldte til rss-feedet. Grafen viser en tydelig konstant stigning (den grønne er tilmeldte). I mine øjne handler det ikke kun om denne hjemmeside, men om en stigende interesse for emnet. Det er begyndt at gå op for det danske erhvervsliv at der rent faktisk er rigtig god økonomi i at investere i både værktøjer og personale.
Personligt bød 2009 også på spændende oplevelser. Men de to største bliver dog i januar 2010 – Jeg glæder mig utrolig meget til at gå i gang som Analytics Manager hos Pentia, og ikke mindst at få fingrene godt ned i Sitecore Online Marketing Suite. Adfærdsbaseret indhold er helt sikkert vejen frem til højere konvertering, samtidig med at det målrettede indhold skal testes. Disse to punkter er det mest solide fundament til konverteringsoptimering.
Januar byder også på min første større udgivelse i form af en webanalyse og Google Analytics bog. Der er knoklet on/off i et år, så det bliver spændende at se hvordan den modtages.
Ellers bød 2009 på to artikler på kommunikationsforum, ekspertblogger på Computerworld med foreløbigt et indlæg samt gæsteindlæg på flere blogs, herunder Rosenstands og Lars bachmann. De SEO folk har alligevel forstået lidt
Søger man på “Webanalyse” er 6 ud af 10 resultater indhold jeg har skrevet, så lidt er det da blevet til rundt omkring.
Og nåja, så har jeg et par projekter mere i ærmet, men den større offentliggørelse kommer først i 2010 eller senere.
Hvad husker du bedst fra 2009, når du kigger tilbage med analyse-brillerne på?
Der er mange bøger på markedet, så det er om at prioritere korrekt. Jeg vil derfor give dig argumenter for og imod at læse Dennis Mortensens bog ”Yahoo! Web Analytics”, så du ved om den er tiden værd for dig. Da den udkom havde du mulighed for at vinde et eksemplar her på bloggen, og vandt du ikke, så er der god grund til at ”investere” selv. Investeringen er ikke stor, så tøv ikke. Køb bogen her for blot 249 kr..
Inden jeg afslører min vurdering af bogen har jeg spurgt forfatteren om følgende: “Hvordan vil du selv beskrive udbyttet af at læse din bog?”
Hvortil Dennis svarer
Jeg synes der er mange forskellige vinkler til bogen, alt efter hvor man kommer fra. Jeg er selv meget glad for mine tanker omkring de tre primaere web analyse funktioner; a) indsamle data, b) reporterer paa data, og til sidst c) manuelt tilegne sig viden fra data – hvilket er de tre sektioner I bogen. Hvis man forstaar dette kan man tillaegge energi hvor det passer bedst. OG saa den helt anden vinkel, hvilket er, at hvis man gerne vil igang med Yahoo! Web Analytics, saa er det en super bog at laere et enterprise analytics system ud fra.
Læs mere om Dennis Mortensen og se hans officielle side om bogen.
Jeg vil gerne dele min anmeldelse op i to grupper: Dem der bruger Yahoo! Web Analytics, og dem der ikke gør. Som med al anden webanalyse er segmentering vigtig, og giver langt mere mening.
Samlet anmeldelse af bogenSamlet vurdering af ”Yahoo! Web Analytics, Tracking, Reporting, and Analyzing for Data-Drivin Insights” af Dennis Mortensen:
Samlet anmeldelse for brugere: Bouncerate på 11%
Samlet anmeldelse for ikke-brugere: Bouncerate 45%
(Da det er min første boganmeldelse her, må jeg hellere introducere vurderingsskalaen. Jeg anmelder via bounce rate. Jo lavere, jo bedre bog, da flere rent faktisk vil fortsætte i bogen :-) )
Bouncerate 11%
Kort fortalt: Bogen er biblen hvis du bruger eller skal til at bruge Yahoo! Web Analytics. Der er detaljeret beskrivelse om implementering hvor du lærer både den grundlæggende og mere avancerede kodning. Du lærer hvordan du kan vinkle analyser og benytte rapporter, og så lærer du en masse fantastiske funktionaliteter i systemet.
Hvad jeg rigtig godt kan lide ved bogen, er at man bliver sat ind i mange af tankerne bag systemet, og hvordan det bør bruges optimalt. Mantraen er at standardrapporterne blot er et udgangspunkt til at skabe den rapport, som matcher dit behov præcist. Det er en rigtig fed tilgang, da man på den måde får skabt de helt lækre og interessante tabeller (og tabeller kan være MEGET lækre. Specielt hvis man ved hvor stor en omsætningsforøgelse de kan medføre).
Et andet element ved bogen jeg rigtig godt kan lide er forfatterens ærlighed, og selvkritik overfor systemet. Dennis indrømmer gerne at der er leflet lidt for pøblen i form af graftyper til dashboardet, hvoraf nogle af dem absolut ikke er specielt værdiskabende.
Jeg kan desuden godt lide, at der ikke er berøringsangst overfor andre systemer, men at der derimod er en lang række blandede dashboards som inspiration, uagtet af system. Desuden involveres systemerne i eksempler uden at være for at
rakke dem ned. Det betyder ikke at der ikke står når andre systemer ikke kan det samme, men det er blot sandheden (så må Omniture – eller skal man sige Adobe efterhånden – blot få udviklingsholdet op i tempo).
Yahoo! Web Analytics dashboard får også selv en ordentlig gennemgang, og i mine øjne har YWA det dashboard med flest muligheder for at skræddersy og tilpasse. Hele vejen igennem sad jeg bare og tænkte: Og hvordan mailer man det, hvordan mailer man det… Men jeg vidste man ikke kunne. Og miraklet skete ikke – der stod ikke: Sådan mailer du. Men, lur mig om det ikke er på udviklingsbordet hos de gæve folk hos Yahoo! – jeg har i al fald ønsket det allerede for lang tid siden, og ved at andre har samme ønsker.
Bouncerate 45%
Bruger du ikke YWA som webstatistik værktøj selv, så lyder bogen umiddelbart ikke specielt relevant eller interessant. Og selvfølgelig er bogen ikke lige så aktuel. Alle kapitler om hvordan man installerer og koder samt sætter op er ikke voldsomt interessante eller relevante. Men der er to grunde til at jeg alligevel vil anbefale dig at læse den, og at bounceraten trods alt ikke er 99%:
Bogen er inddelt i tre afsnit:
Afsnit 1 er super nørdet Yahoo! Web Analytics. Står du foran en implementering er hele denne del alfa og omega at kunne. Er du marketingmand (m/k – Webanalytiker.dk stiler efter politisk korrekthed), så vil jeg anbefale ikke at læse dette afsnit. Mere præcist vil jeg anbefale at læse det til sidst, men kun for at få en fornemmelse for hvad der er muligt i systemet. Det er meget vigtigt du ikke starter her, og går helt sukkerkold i kode og uforståelige elementer.
Afsnit 2 er straks langt mere interessant for alle. De første sider går med de mere generelle webanalyse begreber mv., men hurtigt bliver du ført ind i systemets univers og spændende muligheder.
Afsnit 2 er det absolut mest interessante. Der er mange gode konkrete eksempler, som giver indsigt i hvordan du skal analysere og arbejde med dine data.
Afsnit 3 er afsnittet om hvordan man tager handling på sine data. Efter at have læst afsnit 2, som i høj grad omhandlede dette, var jeg meget forventningsfuld. Hvis afsnit 2 faktisk handlede om rapporterne og opsætning, så måtte afsnit 3 være helt oppe og flyve. Men jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet. Dennis skriver selv at det er lidt teoretisk, og der har han ret. Jeg tror skuffelsen i størst grad skyldes at afsnit 2 var så godt at forventningerne var meget høje.
Så samlet set vil jeg gerne anbefale bogen til både brugere og ikke-brugere, med de forbehold jeg nu engang har nævnt. Bogen er ikke læst på en dag, og kan til tider synes en smule tung (nok mest den tekniske del). Men et par ferier kan gøre meget ved det, og bogen er værd at bruge tiden på.
Slutningen af bogenSlutningen for min bog var ikke så god. Den skulle lige spærre en strandstol på hotellet mens jeg shoppede i byen. Desværre brød helvede løs på himlen. Så mens jeg kæmpede mig hjem måtte bogen lide en krank skæbne og er nu et tydeligt bevis på at den er blevet læst. Jeg ønsker mig en ny til jul.
En sidste detalje:
For at få adgang og en konto til Yahoo! Web Analytics, så skal du have fat i en virksomhed i konsulentnetværket. Se listen her (men jeg kan afsløre at det pt. er Creuna og Deducta, der er danske partnere).
Bruger du Google Analytics? Så er det måske værd at vente på den kommende Google Analytics bog skrevet af Webanalytikeren og Morten Vadskær. Tilmeld dig allerede i dag på analyticsbogen.dk, og få besked så snart bogen eller smagsprøver er klar. Måske du fik et forspring
Efte ren længere imigreringsperiode til den nye version af Yahoo! Web Analytics er alt ved at være på plads, og navnet Indextools godt renset væk.
Nu er deres nye konsulent netværk offentliggjort: Yahoo! Web Analytics Consultant Network (YWACN).

Dennis Mortensen offentliggjorde det nye netværk på hans blog, hvor du kan læse detaljerne.
Netværket består fra start af 48 partnere, hvoraf hele 3 er danske. De danske Partnere er Creuna, Deducta og Inflow, som alle også var partnere før.
Det største argument er at du formentlig ikke kan få en YWA konto hvis du ikke gør det gennem en partner. Det er blevet frit og gratis for alle … – men kun gennem partnere eller hvis du benytter Yahoo!´s produkter på anden vis. Det kan fx være deres e-shop modul.
Tidligere var det muligt at kontakte virksomheder, som var partnere med YWA, så hvad er forskellen mon? Som sådan er den ikke helt vildt stor i forhold til tidligere. Det interessante er nærmere at dem som ikke er partnere nu ikke har samme service, som partnerne havde før. Kun partnere har direkte mail og telefon support, mens alle andre må ty til den almindelige online hjælp. Det betyder at man er sikret den hjælp, som man bør forlange, fordi din konsulent kan svare på alt. Hvis ikke selv, så gennem netværket.
Der er faktisk forbløffende få blogs mv, som omtaler YWA, så derfor kan det være svært at finde hjælp på nettet, udover den officielle hjælp.
Som nævnt er i alt 48 med i netværket, hvoraf 3 er danske. Det er 6,25% hvilket må siges at være en forholdsvis stor andel. De 3 danske var allerede partnere inden, så de fortsætter i det officielle regi. Det officielle
For at blive partner skal man besvare en række spørgsmål, som ikke kun fokuserer på Yahoo! Web Analytics, men også i høj grad på Yahoo! Search. I forhold til GAAC (Google Analytics Authorized Consultant) så var der meget lidt om selve brugen af værktøjet og fremvisning af kompetencer og cases. I forhold til at sikre kvaliteten af netværket savner jeg personligt selv at der var mere omkring værktøjet og måske ligefrem nogle test der bør bestås. Kontakter man en virksomhed, som er officielt med i netværket, så skal der være garanti for kompetencer og kvaliteten af arbejdet. Måske Yahoo! i stedet har valgt at kigge i partnernes kontoer, og vurdere arbejdet derfra, men det fremgår ikke. Denne efterspørgsel på bevis af kompetencer har ikke noget at gøre med de virksomheder, danske som udenlandske, som er kommet med i netværket.
Yahoo! har også åbnet op for at virksomheder, som ikke tidligere var med i netværket kan ansøge, men siden med kravene/spørgsmålene virker desværre ikke endnu.
Det bliver spændende at se i hvor høj grad netværket vil udvide sig fremover, og hvad Yahoo! gør for partnerne. Jeg håber at Yahoo! tager sig rigtig godt af partnerne og laver relevante arrangementer. Det vil gavne både partnerne og slutbrugerne.
I blogindlægget hvor jeg skrev om den nye bog “Yahoo! Web Analytics” blev der samtidig udloddet et eksemplar.
I mit tidligere indlæg om den nye bog var der ikke kun en beskrivelse af den nye bog, men også muligheden for at vinde et eksemplar. Konkurrencen gik i al sin enkelthed ud på at komme med et godt forslag til hvordan sitet webanalytiker.dk kunne forbedres og hvordan viden om webanalyse kunne spredes.
Vinderne er: Os alle sammen. Jeg er personligt blevet beriget med en masse gode forslag, og alle andre får (forhåbentligt) et bedre site af jeres forslag. Men ok, jeg har ikke bøger til os alle sammen – Dennis var så flink at sende to, men de to vindere vender jeg tilbage til.
Overordnet set kan forslagene deles ind i fire emner:
Der ønskes i det hele taget mere om hvordan man bruger webanalyse rent praktisk. Nok om tal og Både helt nede på jorden, hvordan man bruger sine data og hvordan man sætter fx mål op. Men også set på organisatorisk plan, om hvordan man forankrer viden og viden fra AB tests i hele organisationen, så det ikke er forfra hver gang. Et andet forslag i forhold til praktisk anvendelse er i forhold til evaluering af affiliates.
Der er allerede nu en række artikler omkring anvendt webanalyse, som brugerne kan fornøje sig med. Jeg startede bla. Serien ”Anvendt webanalyse” og har skrevet om effektmåling af nyhedsbreve og kampagner.
Så var der et ønske om mere indhold baseret på SiteCatalyst i stedet for så meget Google Analytics.
Og her er i al fald room for improvement. Kun blogindlægget om Måling af nyhedsbreve og kampagner kunne få kategorien ”Sitecatalyst” knyttet til sig, og tilmed på et lidt sparsomt grundlag. Der vil komme mere fremover, udfordringen nu og her er mest at det er en lidt anden målgruppe end mange af de nuværende læsere, men det er et godt tidspunkt at udvide
En interessant vinkel var et forslag om at få interviews med såvel fremtrædende branchefolk som slutbrugere, for at få inspiration flere steder fra. Det er et rigtig godt forslag, og der er allerede flere indlæg på vej i den retning. Der tages gerne mod specifikke ønsker til personer og spørgsmål fremadrettet.
Til sidst var der et par forslag til at udbygge brugerinvolveringen på sitet, bl.a. med et forum og en wikipedia. Glimrende forslag, som allerede helt fra start har været på tegnebrættet, men som var gemt lidt af vejen igen i mellemtiden. Og forummet – det har nu set dagens lys: Webanalyse forum.
Alt i alt er mange tak for de gode forslag. Nogle er allerede igangsat, andre vil blive det, og de sidste kommer måske over tid.
Og så til vinderne af den nye Yahoo! Web Analytics bog.
Jeg vil gerne belønne det forslag som er det der vil kunne give mest til både sitet og brugerne, så derfor vinder
Bror S. Skardhamar
en signeret bog for sit forslag om et forum.
De mange gode forslag har fået mig til at trække lod om den anden bog (foretaget helt tilfældigt med en stribe papirlapper med nr på), og vinderen blev
Simon Rasmussen
Vinderne kontaktes direkte for koordinering af overdragelse af bøger (well, Bror har allerede fået sin, for han blev valgt forud for lodtrækningen).
Endeligt et tak til Dennis Mortensen for at sponsorere to af hans nye bøger til denne konkurrence. I øvrigt utrolig spændende læsning, hvis man er til YWA eller gerne vil lære mere om webanalyse generelt.
Vandt du ikke har du mulighed for at købe den nye Yahoo! Web Analytics Bog her.
Det er alfa og omega at kende effekten af sine markedsføringstiltag for at kunne optimere og vide om udbyttet står til mål med investeringen. Det kan både koster timer og kr., så derfor bør du vide præcis hvordan du opsætter kampagne sporing. Da langt størstedelen benytter Google Analytics får du her en detaljeret gennemgang af hvordan du sporer kampagner og nyhedsbreve i Google analytics – med Google Analytics kampagnesporing. Da ikke alle benytter Google Analytics kan får du sidst i indlægget en kort forklaring på hvordan du opsætter kampagnesporing i SiteCatalyst og Yahoo! Web Analytics.
I Google Analytics kan du se om brugeren kommer via direkte indtastning, via søgemaskine, eller via et henvisningswebsite (refererende site). Dette spores automatisk og giver en stor værdi når trafikkildernes værdi skal evalueres. Men når du laver kampagner, så bør trafikken ikke registreres under et af de tre elementer. Det er nemlig kampagne-trafik. Har du et banner på et site, så vil det blive registreret som et henvisningswebsted, hvilket kun til dels er korrekt. Men langt værre går det med nyhedsbreve: De registreres som direkte trafik, og du har dermed ingen anelse om hvad de brugere, som har besøgt dit website på baggrund af dit nyhedsbrev foretager sig. Ved at registrere kampagnetrafik får du også en gul del i din trafik-lagkage:
Generelt bør du måle alt du foretager dig. De mest oplagte er hvis du
Det eneste du skal gøre for at sikre muligheden for at evaluere dine kampagner er at tilføje en
parameter på din reference URL. På danske betyder det at der blot skal lidt flere bogstaver i det link, som dit nyhedsbrev, banner eller andet sender brugeren ind på dit site med. Det er meget simpelt
Før du kan sætte sporingen op, skal du vide hvad du kan måle helt generelt. Du har mulighed for at analysere på
Mere forståeligt betyder det at du kan angive
Hvis du læser om ovenstående på Googles sider, så har de også “Campaign Term”, men det skal kun bruges til betalte søgeord, hvilket bør registreres på en anden måde. Dvs. det skal du ikke benytte, det er til Adwords, og registreres automatisk når du knytter din Analytics og Adwords konto sammen.
Det er ikke nødvendigt at angive “content”, men de øvrige variable SKAL angives. Mangler du en angivelse kan det i værste fald betyde at det slet ikke virker.
For at få de tre-fire nævnte værdier ind i Google Analytics skal du bygge dit link op. Måden man registrerer et link som en kampagne, er at bygge det op af elementer. De fire ovennævnte muligheder for at analysere på, skal hver især angives. I linket har de følgende kode:
Det illustreres bedst med et eksempel:
Billigvvs.dk skal sende et nyhedsbrev ud og ønsker at kende effekten. Der sendes nyhedsbrev ud hver måned, og i hvert nyhedsbrev er der forskellige produktkategorier. Dette nyhedsbrev er nyhedsbrevet i november 2008 og der ønskes at spores på tagrender. Der er sendt to variationer ud for at teste to typer billeder, og nedenstående er første version af nyhedsbrevet. Reference URL for denne del af nyhedsbrevet bør derfor se således ud:
URL’ en er bygget op ud fra følgende: Skal URL indeholde parametre, så tilføjes et ? efter domænenavnet og derefter kan parameteren angives. Kun ét ? kan tilføjes og derefter bruges & som separator.
Bygger du din landing URL op som nævnt får du nu inddelt dine kampagner i forhold til samtlige dimensioner.
Er du forvirret eller frygter du opbygningen af URL? heldigvis er hjælpen nær. Google har lavet et lille tool kaldet URL builder. Dette tool hjælper dig med at lave hele den URL, du har brug for. Du finder toolet på dette link. En anden mulighed er at benytte et excel-ark, hvilket specielt kan anbefales hvis der skal laves koder til mange kampagner. Du finder excel-arket ved at klikke her.
Kampagnen kan nu ses i menupunktet Campaigns under traffic source:
Derefter vælges den pågældende parameter man ønsker at se statistik for:
Med de parametre Billigvvs fik sat på linket er det nu muligt at analysere på hhv.
Når alt er sat rigtigt op og brugerne begynder at strømme ind på dit site via dine nyhedsbreve eller andre kampagner, så er dine muligheder for at optimere og effektivisere utrolig gode.
Forestil dig at du har én dag til rådighed, og du skal sørge for størst mulig omsætning. Du kan vælge enten at fokusere på at få lavet et godt nyhedsbrev og sendt det ud, eller du kan lave en kampagne på et site, hvor du tidligere har kørt en kampagne. Ved at gå ind på source kan du se hvad der har givet bedst tidligere, og hvordan din tid skal prioriteres.
Ad content er tænkt til at lave ab-tests. Lav to variationer af dit nyhedsbrev (fx. et med mange billeder og et med mange links) og se her, hvilken udgave, som konverterer bedst. Har du mange modtagere kan du starte med at sende de to versioner til 1.000 modtagere hver, og derefter sende den vindende version til de sidste modtagere.
En anden mulighed er at lave en test af elementerne i det samme nyhedsbrev: Lav fx forskelligt værdi for “ad content” i dit nyhedsbrev: På et link og på billede. Nu kan du se om flest af dine nyhedsbrevsmodtagere klikker på billede eller link. Og endnu vigtigere – hvor dem, som køber, de klikker.
Det er interessant at se hvilken varegruppe der giver flest salg når der sendes ud via nyhedsmail. Test fx et nyhedsbrev hvor der både er tagrender, vaske, armaturer og badekar og se hvilken gruppe, der sælges mest af i oversigten “Campaign”.
Eksemplet har fokuseret på salg af tagrender via nyhedsbrev, men kan overføres til alle typer kampagner og marketingaktiviteter online.
Registrering af kampagner er lidt anderledes i SiteCatalyst. Det er kun kampagnenavnet, som skal registreres, og derefter kan der uploades tilhørende oplysninger via Classifications. Det handler blot om at aktivere et plugin og så registreres kampagnen automatisk når man laver URL´en rigtigt. I javascript-filen s_code.js kan man se hvad der skal stå, typisk csref. Det ses i linien:
s.campaign=s.getQueryParam('csref');
Ser koden ud som ovenstående skal linket være fx http://www.billigvvs.dk?csref=linkfrawebanalytiker
Tankegangen for registrering af kampagner er meget ens for SiteCatalyst og Yahoo! Web Analytics. I YWA vælger du selv hvad der definerer din kampagne. Du kan vælge at tilføje parameteren “kampagne=linkfrawebanalytiker”. Derefter skal du angive i YWA hvad du har valgt som kendetegn – her “kampagne”. Hver enkelt kampagne skal du selv registrere og sætte op. Her får du samtidig mulighed for at tilføje omkostninger knyttet til kampagnen, så du modsat Google Analytics også har mulighed for at se ROI direkte i din webstatistik.
Der er alle muligheder for at spore kampagne aktiviteter uagtet hvilket webanalyse værktøj der benyttes. Så det er bare at komme i gang og finde ud af hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt.
Vil du lære mere om Google Analytics og mulighederne? Så skynd dig til analyticsbogen.dk, og få information når den omfattende bog om Google Analytics udkommer.
D. 28. april annoncerede Yahoo! Web Analytics de nye features i udgave 9.5, og d. 6. maj udkom den danske direktørs bog om Yahoo! Web Analytics om samme. Forordet er skrevet af Kaushik Avinash.
Bogen er delt ind i tre tre afsnit:
Fornuftig inddeling, som bliver rigtig interessant at læse. Specielt ser jeg frem til at læse hvordan de har tænkt den nye udgave 9.5, og hvordan man kan lave nogle værdifulde rapporter på en smart måde.
Dennis Mortensen har været så flink at sponsorere en bog til denne blog som præmie i dagens konkurrence. Så læs videre, og vind den nye bog.
Hvordan vinder du så bogen? Konkurrencen er ganske simpel, da du blot skal svare på følgende spørgsmål:
Hvad kan webanalytiker.dk gøre for at udbedre viden om webanalyse, og for at gøre det lettere for dig at komme videre i brugen af webanalyse?
Dit svar kan være alt fra forslag til emner til blogindlæg, foredrag om specifikke emner, nye funktioner på dette website, nye funktioner eller nyt website med andre muligheder, specifik information om en detalje på et eller flere trackingværktøjer, helt konkrete udfordringer vedr implementering, forståelse eller andet. Alle muligheder er åbne og kun din fantasi sætter grænsen. Det eneste vigtige er at det er realistisk at gennemføre, så det rent faktisk kan bruges praktisk. Er der nogle spørgsmål du ligger søvnløs over, vedr. webanalyse?
Du kan svare via kommentarerne, kontakt webanalytikeren eller mail til jk @ domænenavnet.dk. De to sidstnævnte muligheder er i højere grad hvis du ønsker at være anonym vedr. en udfordring.
Vinderne findes ved at webanalytikeren personligt udvælger de forslag/spørgsmål, som er mest brugbare og vil give flest udbytte.
- men skynd dig at svare allerede nu.
Køb bogen Yahoo! Web Analytics
Vil du læse mere om bogen? Så læs mere om Yahoo! Web Analytics bogen på Dennis´ eget site. Udover at få dybere indsigt i indholdet, så bemærk den perlerække af personer, som har udtalt sig. Imponerende liste. Nice done Dennis
Læs mere om forfatteren: Dennis Mortensen
Tirsdag d. 28. april blev endelig dagen for den nye udgave af Indextools. Nu officielt Yahoo! Web Analytics 9.5. Det er fantastisk spændende, og vil give både helt nye features og forbedredede rapporter. Læs Dennis Mortensens blog om nyheden.
Og hvad er så nyhederne?

De helt nye ting er inddragelse af demografi og interesser. Under demografi findes variablene køn og alder (jeps, og 28 år). Interesserne er i grupperne:
Det er ikke blot spændende fordi man kan lave en demografisk profil af sine brugere, men det kan tilmed bruges til at lave filtre. Dvs. du kan se hvor mange i de forskellige aldersgrupper, som er konverteret, hvilke af dine produktgrupper, som i højest grad interesserede de 18-30 årige osv. Hvad Gemius kæmper for at lave i DK, og som har lang vej endnu er nu med i YWA 9.5.
Det lyder næsten for godt til at være sandt at man kan se sine brugeres alder. Og det vil måske også være tilfældet for nogle. YWA er bevidst om dette, og har derfor signifikansniveau på rapporterne, og i nogle tilfælde vil der direkte stå at der ikke er nok data. Det rigtig spændende bliver hvordan det ser ud i Danmark, og hvor mange besøgende man skal have før der er noget at arbejde med. Til mit og Søren Sprogø´s spørgsmål på bloggen svarer Dennis at det ikke afhænger af andelen, som bruger søgemaskinen. Dermed behøver den relative lave markedsandel for Yahoo! i DK ikke betyde at vi går glip af alt det sjove.
Udover de ovenstående nye tiltag, så er flere af de eksisterende rapporter forbedret. I flæng kan nævnes Sti-analyse, segment-mulighederne (dvs. filtrering af data) og graferne.
Hvad vil dette betyde for markedet for webanalyse værktøjer? Avinash har tidligere skrevet til mig at han ikke ser Yahoo! Web Analytics som en konkurrent, men som supplement til Google Analytics. Jeg er ikke fuldstændig enig, men jeg tror han har en vigtig pointe i at de to systemer ikke kæmper om samme plads. De to værktøjer er begge gratis (eller… man betaler med data frem for kr. og øre), og måler dine brugeres adfærd, men lighederne stopper faktisk hurtigt.
Sammenligner man derimod det nye YWA 9.5 med Omniture Sitecatalyst, så er der i langt højere grad muligheder for at sammenligne. YWA har lige fået 50 actions, hvilket direkte kan sammenlignes med SC event-tracking. Forskellen på de to systemer er i højest grad den halve million (plus minus en hel del) i system pris.
Samlet set tror jeg ikke Google Analytics vil miste markedsandel, eller at specielt mange vil skifte. Det er ganske enkelt to forskellige målgrupper. YWA er i langt højere grad til de større sites og mere komplekse problemstillinger (og dermed sværrere at sætte sig ind i og implementere) mens GA fortsat vil vinde frem på brugervenlighed og lettilgængelige interface.
Først og fremmest at få adgang til den nye udgave. Den rulles ud over tid, og måske først for alvor når al hosting er flyttet omkring midt-maj. Indtil da må jeg og andre vente i spænding på at have hands-on.
Og så håber jeg at der også kommer et kraftigt løft på dashboard siden, for der halter YWA bagud (kommentaren er i forhold til den sidste udgave og ikke 9.5). Der er mulighed for at lave et lækkert dashboard, men det kan ikke mailes. Så for at lave automatiske rapporter skal man lave ekstra rapporter, som så skal samles til en mail. Pænt bøvlet, og super ærgeligt at de lækre features på dashboardet ikke kan mailes.
Så vil det være fantastisk hvis man kan uploade flere data. Det er muligt at uploade gruppering af produkterne (svarende til classifications i SiteCatalyst), men uploads af budgetter og andet relevant vil gøre værktøjet endnu en tand mere brugbart. Og for alvor matche SC.
Og endeligt, så ligger der et stykke arbejde forude. Der kommer nye koder, og alt skal implementeres forfra. Men når først man ved hvor action-koderne ligger, så skal det blot skiftes ud.
Alt i alt vil jeg sige GODT ARBEJDE YAHOO!. Hvis du er meget forvirret og ikke aner hvordan du får lært al det nye, så har Dennis Mortensen forfattet en bog, som udkommer inden for få uger. Jeg har været så heldig at få fingrene i et mindre oplag, som jeg udloder her på sitet. Så hold øje med indlæggene, så du ved hvad du skal bidrage med for at komme i betragtning i konkurrencen
Webanalytikeren nu også på twitter: www.twitter.com/webanalytiker - få webanalyse nyhederne før de andre.
Det kan være svært at følge med i webanalyse verdenen for tiden, for der sker virkelig noget. Hos Yahoo! Web Analytics ved man at der er stor udvikling og mange ændringer undervejs, så det spændende er hvordan ændringerne er.
I et brev til partnere og på Dennis´ blog d. 5. marts blev det offentliggjort at der kommer nye koder til registrering af data. Det betyder at man inden juni 2010 skal have skiftet al implementering af Indextools ud med nye koder. Det betyder dels at koderne bliver navngivet så de relaterer sig til Yahoo!, men helt sikkert også at der er nye funktioner i vente. Tankegangen er stadig meget lig implementeringen af SiteCatalyst, blot mere simpel at foretage (og så med alle forskellene i detaljerne så vi kan blive godt rundtossede når man skifter fra system til system).
Version 4
var ACTION=’PENDING_SALE’;
var _S_SKU=’DM112899; DM113834′;
var _S_UNITS=’2;1′;
var _S_AMOUNTS=’100.00;50.00′;
var ORDERID=’10099803′;
var AMOUNT=‘USD150.00‘
Version 5
YWATracker.setAction(“PENDING_SALE”);
YWATracker.setSKU(“DM112899; DM113834″);
YWATracker.setUnits(“2;1″);
YWATracker.setAmounts(“100.00;50.00″);
YWATracker.setOrderId(“10099803″);
YWATracker.setAmount(“USD150.00″);
Umiddelbart ligner det mest en omgang copy/paste, men der skal nok knokles for det alligevel. Et godt råd herfra er derfor – vent med at implementere flere koder til efter midt april.
Er der noget værre end at skulle vente på at data hentes for hver gang man vil se en ny rapport eller sætter et filter på? Det mener Yahoo! heldigvis ikke der er, så derfor skifter de til nye servere. Det er et fantastisk træk, for sammenligner man med andre systemer, så er tempoet ikke voldsomt langsomt. Men nok til at jeg kan forstå forbedringen. Tak Yahoo!
Og så til en endnu mere aktuel nyhed. Indtil nu har adgang til Indextools skulle ske via partnere, som også kan assistere med rådgivning og hjælp til implementeringen. I sidste uge blev dette gjort til en historisk ting. Alle eksisterende partnere skal søge om fortsat at være partner, lidt i stil med GAAC (Google Analytics autoriseret firma). Ansøgningens 6 punkter handler både om Analytics-delen men også om hvor meget Yahoo! Search bliver benyttet. Ved at blive partner kan man stadig modtage direkte support hos Emer og Edit (jeps, det hedder de).
Der er ingen tvivl om hvad dette træk betyder. Yahoo! har stadig planer om at gøre systemet gratis, og ville dermed med den nuværende konstilation risikere en voldsom overbelastning af deres direkte support. Med den nye partner opsætning bliver det konsulenterne som også lægger penge i deres Yahoo! Search pengekasse, som får hjælp. Den bedste nyhed i dette er at de dermed ikke har droppet deres plan om at gøre systemet gratis. Men de bliver nok lidt forsinkede, for jeg har i noget tid angivet at det blev i første kvartal. Det er senest i morgen, så det når de nok ikke…
Men alt i alt, spændende nyheder fra Yahoo! – jeg venter spændt på hvad version 5 byder på. En ting er jeg sikker på: Det bliver ikke mindre avanceret og spændende. Med Dennis Mortensens bog om Yahoo! Web Analytics kan det være at flere finder systemet mere lettilgængeligt og interessant
Når den bliver udgivet skal i nok få en anmeldelse her på sitet.
Jeg fortsætter stilen fra i går med fokus på udregning af tidsforbrug. Gårsdagens indlæg omhandlede Google Analytics beregning af tid, specielt med fokus på det gennemsnitlige tidsforbrug på sitet.
Dagens emne er udregning af den gennemsnitlige sidevisning.
Som nævnt i går udregnes tidsforbruget ved at registrere hver enkelt sidevisnings tidsforbrug. Det udregnes ved at tidsforbruget mellem registrering af side 1 og side 2 måles, og dette tidsforbrug tilskrives side 1.
Denne metode gør at tidsforbruget for sidste sidevisning aldrig registreres (uanset om brugeren ser 1 eller 14 sidevisning).
I går omtalte jeg hvordan det påvirker det samlede tidsforbrug. Men det er vigtigt også at holde for øje, at det også påvirker det gennemsnitlige tidsforbrug ved hver enkelt sidevisning.
Ovenstående eksempel viser en række sider, hvor tidsforbruget er 00:00:00. Man kan samtidig se at % Exit er lig 100% – alle der så disse sider, forlod sitet fra den pågældende side.
Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. side påvirkes dermed meget kraftigt af om siden er brugerens side på sitet. Det er lidt tricky, for det er ikke helt så let at gennemskue hvordan de forskellige sider påvirkes.
Og alligevel er det ikke så avanceret. Kig på sidens % Exit, som viser hvor meget påvirkning, der er af dette.
Ønsker du det rigtige tidsforbrug for hver side, så skal du i gang med regnemaskinen. Først skal du udregne det samlede tidsforbrug på siden, og derefter skal du udregne hvor mange læsere, som bør indgå i udregningen, altså som har bidraget til tidsforbruget i data.
Det samlede tidsforbrug udregner du ved at gange tidsforbruget med det samlede antal sidevisninger.
Antallet af læsere, som bør indgå i udregningen, finder du ved at trække andelen af % Exits fra det samlede antal sidevisninger.
Det rigtige gennemsnitlige tidsforbrug for den konkrete side kan nu findes ved at dividere dine to tal: Samlet tidsforbrug divideret med antal læsere (fra din egen udregning).
Hvis halvdelen af sidevisningerne resulterer i et exit, så vil det gennemsnitlige tidsforbrug på siden dermed være dobbelt så højt. Hvis hver fjerde exit´er, så vil det rigtige tidsforbrug være 4 minutter, hvis det angivne er 3 min osv.
Det er ikke kun Google Analytics, hvor man skal være opmærksom på dette. Et system som Yahoo! Web Analytics og andre har samme måde at beregne tidsforbruget pr. sidevisning ud.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis om tingene måles på den ene eller den anden måde. Det vigtigste er, at du ved hvilken! Den internationale Web Analytics Association har lavet en branchestandard for hvad de forskellige begreber betyder.
Definitionen på bounce rate fx “Single page view visits divided by entry pages”. Så kort kan det gøres (diskussionen om 1 sidevisning vs 5-10 sek. tager jeg lige en anden god gang
).
Hvis du er interesseret i at læse alle definitionerne så Hent Web Analytics Association Webanalyse termer definition her.
Men en ting er hvad branchens guidelines foreskriver, en langt vigtigere ting er hvad dit værktøj leverer. Et par flinke herrer har fulgt op på dette og du kan derfor læse præcis hvilke definitioner, der gælder for dit værktøj.
Dennis Mortensen, den danske direktør for Yahoo! Web Analytics, får lov at komme på banen først, da han startede bølgen. Han valgte at følge op på ansvaret som udbyderne har, og lavede derfor et blogindlæg hvor han gennemgår de 26 begreber. 23 af dem indgår i Indextools og 20 af dem er med præcis samme definition.
De 3 der skiller sig ud er Return Visitor, Internal refferrer samt Search refferrer.
Se Dennis´ fine oversigt på http://visualrevenue.com/blog/2008/03/web-analytics-definitions-waa.html
Justin Cutroni fra EpikOne fik fulgt op på ovenstående indlæg, ved at lave et tilsvarende for Google Analytics.
Google Analytics kan være med på 19 af de 26 termer, hvoraf størstedelen af de resterende 7 helt mangler.
Repeat visitor, Internal refferer, External refferer, Search refferer, original refferer og Single-page Visits indgår slet ikke mens Refferer har en anden definition.
Se Justins oversigt her: http://www.epikone.com/blog/2008/09/21/google-analytics-compliance-with-waa-standard-metrics/
Kendte du listen på forhånd?