I har ventet længe, og vi har arbejdet hårdt, men nu er den her. Den første danske webanalyse bog. Analyticsbogen.
Vores mål var at skrive den ultimative Google Analytics bog, og vi synes selv målet er nået. Det er ikke nogen halv løsning, og du skal ikke betale kassen efterfølgende for at få flere kapitler. Vi giver dig alle guldkornene nu og her.
Indholdet spænder fra installation af grundkoder, hændelsessporing og de nye custom variables, til analyse via tilpassede rapporter, din AdWords kampagner, og selv analyse af Adsense i Analytics indgår.
Det er blevet til i alt 300 A4 sider om webanalyse og Google Analytics. Det er rigtig meget, hvilket dels skyldes indholdets omfang men også at vi har gjort det meget visuelt med screenshots og krydret med billeder.
Forordet i Google Analytics bogen er skrevet af Avinash Kaushik. I vores øjne bliver det ikke større, og vi er meget beærede over at hans ord. “Jamen han kan da ikke læse dansk” – nej, og derfor har vi oversat dele af bogen samt indholdsfortegnelsen kun for at han kunne få indblik i bogen og vælge om han ville skrive forordet.
Det er derfor med stor glæde at jeg kan citere dele af hans forord:
Morten and Jacob have taken all their expertise in web analytics and the passion for teaching and have created one of the most comprehensive and detailed guide about Google Analytics. I tried to go through the book’s index three times to try and find something they might have missed and I could not find a single thing. This book is that thorough.
And yet it is not a book that simply tells you what buttons to press and where you can find them (though it does that too). What makes the book unique is that you’ll actually learn best practices, get wisdom that is sourced from real world companies (in Denmark!!), realize things you are doing wrong on your website and do all that through text that is easy to understand and tons and tons of images.
Du kan læse hele forordet i bogen.
Ved du ikke hvem Avinash er, så kan det kort fortælles at han har skrevet verdens mest solgte og læste webanalyse bog “Web Analytics: An hour a day”, og i oktober udgav “Web Analytics 2.0“. Læs mere om ham i blogindlægget om Avinash.
Bogen er delt op i tre hovedafsnit, som hver er delt op i tre afsnit. De tre oplagte er Installation, opsætning og analyse. Det giver ret meget sig selv.
Mere spændende bliver det når vi kommer til den næste inddeling. Det handler om prioritering af tiden, og udbyttet i forhold til din indsats. Vi har derfor lavet afsnit kaldet 20-2-20. 20 minutter, 2 timer og 20 timer. Hvis du bruger 20 minutter på installation og opsætning, så får du adgang til en lang række data, som vi viser hvad du kan få noget ud af. Bruger du 2 timer i stedet, så skal du installere ekstra koder, sætte flere ting op, og så får du adgang til endnu flere værdifulde rapporter og data. Det samme gælder med 20 timer. Er du i tvivl om det er værd at bruge ekstra tid på installationen, så kan du starte med at læse afsnittet om analyse. Så kan de se præcis hvilke ekstra muligheder du får, og på baggrund af dette udregne din ROI på tidsforbruget.
Inddelingen handler om tid, men er også et udtryk for hvor avanceret du går til værks. Nogle af vores tricks i 20 timer installationen er overkill i første omgang hvis du aldrig har arbejdet med webanalyse før. Men du kan se udbyttet, og kan benytte de tricks du mener giver værdi nu og her.
Bag bogen står Morten Vadskær og jeg selv. Som jeg skrev da jeg annoncerede at bogen var undervejs, så var det vigtigt for mig at finde en der kunne andre ting end jeg selv. Vi har hele vejen suppleret hinanden, og kommet med forskellige vinkler på sagerne.
Morten er programmeringsnørd, og synes det er sjovt at lege med koden, og prøve tricks af her.
Jeg selv ved hvilke data jeg vil have i systemet, for at kunne analysere på skæve vinkler med stort udbytte.
Jeg skrev til Morten i januar 2009, og vi annoncerede bogen i august 2009. Først i februar 2010 udkommer bogen.
Opgaven var større end først antaget, specielt pga vores høje kvalitetskrav. Da de første 80 sider var skrevet startede vi nærmest forfra for at ramme vinklen bedre. De sidste to måneder har vi arbejdet intensivt, og vi har haft flere uger hvor vi skrevet i stedet for at sove. Så med fuldtidsjob, familier, bryllup, spædbørn, fritidsaktiviteter, venner, og meget mere, så tager en sådan opgave altså tid. Til gengæld er glædenved udgivelse endnu større og vi er meget spændte på reaktioner fra jer læsere.
Så må man i øvrigt ikke glemme alle de nye funktioner og ændringer der har været i Google Analytics. Modsat et andet Google Analytics hæfte, der findes, så vil vi ikke sælge forældede oplysninger. Så vi måtte op på hesten og skrive en masse om. Det er også fordelen ved at sælge som e-bog
Der findes mere og mere litteratur om emnet, men intet er på dansk. De fleste bøger har udgangspunkt i det tekniske, og kan være svære at komme i gang med som slutbruger. Så mit personlige ønske var at skrive en bog, som var lettere at gå til, og som kunne vække interessen for webanalyse. Et andet motiv var ønsket om at kende alt til systemet. Kende alle krogene, og analysere på den måde, som er lettest og hurtigst, og samtidig vide hvor meget man egentlig kan vride ud af systemet. Det ved jeg nu.
Nu har kan du gøre et af tre.
Prisen er 590 kr. ex moms, og udfører du blot en brøkdel af de analyser og tricks vi giver dig, så er pengene tjent hjem inden måneden er gået. Og er du i tvivl, så start med at hente lightversionen. Den er helt gratis og giver dig 78 sider om Google Analytics. Så skynd dig over til analyticsbogen.dk
Skriv meget gerne en kommentar om hvad du synes om vinklen, ideen, indholdet, bogen, hjemmesiden osv.
Posted by (5) Comment
Forfatteren til den mest kendte webanalysebog “Web Analytics: An hour a day”, har skrevet en efterfølger, og i dag er den udkommet: “Web Analytics 2.0″. Det er en fantastisk dag for webanalytikere i hele verden, for der er noget at glæde sig til.
For en måned siden beskrev han selv sin nye bog i et blogindlæg og baggrunden for den. Et kort resume: Avinash første bog er om de grundlæggende elementer indenfor webanalyse, du lærer hvad konvertering er, hvad der bør indgå i en webanalyse jobbeskrivelse og meget mere. Hans nye bog er en efterfølger, som ikke er en erstatning, men derimod indeholder mere avancerede tips og tricks. Indholdet går lige fra at måle succes på blogs, hvorfor det er svært at måle sociale medier, hvordan man starter en karriere indenfor webanalyse og til hvordan du får organisationen til at arbejde på baggrund af data og webanalyse.
Nogle af emnerne er dermed en avanceret variant af de første, og samtidig er mange af emnerne nogle, som slet ikke var relevante dengang hans første bog udkom. Ligesom bog nr. 1, så er bogen ikke med fokus på et bestemt program eller analyseværktøj, men derimod relevant for dig, hvis du arbejder med webanalyse eller optimering af hjemmesider.
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om personen Avinash Kaushik (klik på navnet for at læse det), og ligesom med hans første bog, så går AL (=100%) af hans indtægter til gode formål. Helt præcist til to, som du kan læse mere om på hans blog. Det er overskudsagtigt, ikke blot økonomisk, men i det hele taget at skrive en bog ved siden af fuldtidsjob, 4 andre jobs, bloggen og familien. Thank you Avinash
I stedet for at skrive meget mere kan jeg kun sige KØB DEN. Har du ikke læst hans første bog, så køb den nu og læs den først. Og sæt derefter juleferien af til bog nr. 2
Hvis du er i tvivl om at man skal læse “An hour a day”, så se her. Avinash postede selv billedet på sin Flickr.
Et par interessante links:
Det officielle site for Web Analytics 2.0
Køb bogen (eller på Amazon, hvis du ikke har tålmodighed til Polyteknisk Boghandel får den – men den er på trapperne)
Fra webanalytikerens bryllup – hvilket til dels forklarer den lidt stille periode efter sommeren
Billedet er taget af Søren Andersen fra www.voresstoredag.dk
Avinash har selv postet denne om billedet: Flickr
En fed vinkel på billedet fra Bem Interactive – se billedet
Ps: Avinash er snart på vej med sin nye bog: Web Analytics 2.0. I får naturligvis information her på bloggen, når den er udkommet. Læs mere om bogen på Avinash blog.
Pps. I tvivl om at der rent faktisk var bryllup? Se de mere officielle billeder på www.12september.dk
For mange er Google Analytics og webanalyse generelt stadig et stort sort hul, og fyldt med barrierer. Det skal være slut, og derfor er den første danske bog om Google Analytics derfor på vej.
Det skal ikke blot blive en bog om Google Analytics, det skal blive den bedste bog om Webanalyse og Google Analytics. Jeg havde derfor en plan. Min plan kunne gennemføres, men for at nå målet og længere endnu, ville jeg gerne have Vadskær med om bord.
Vi har derfor sat holdet – en nørd og en jyde. En talmand og en programmør. En konsulent og en slutbruger. Begge bloggere og begge med lidenskab for analytics og optimering.
Da vi ikke vil gå på kompromis må du vente i spænding på hvornår du kan få bogen mellem dine hænder. Men vi garanterer dig at du ikke bliver skuffet – og det er lige meget om du aldrig har hørt om analyse, har implementeret Google Analytics men er i tvivl om hvordan du kommer i gang, eller om du er rutineret bruger. Der er vejledninger, guf og tips til alle
Få besked når vores bog kommer – Se på Google Analytics bogens hjemmeside.
Tror du vi sporer links i vores bog? Det tror jeg nok.
Tror du vi tester vores site? Det tror jeg nok også
I blogindlægget hvor jeg skrev om den nye bog “Yahoo! Web Analytics” blev der samtidig udloddet et eksemplar.
I mit tidligere indlæg om den nye bog var der ikke kun en beskrivelse af den nye bog, men også muligheden for at vinde et eksemplar. Konkurrencen gik i al sin enkelthed ud på at komme med et godt forslag til hvordan sitet webanalytiker.dk kunne forbedres og hvordan viden om webanalyse kunne spredes.
Vinderne er: Os alle sammen. Jeg er personligt blevet beriget med en masse gode forslag, og alle andre får (forhåbentligt) et bedre site af jeres forslag. Men ok, jeg har ikke bøger til os alle sammen – Dennis var så flink at sende to, men de to vindere vender jeg tilbage til.
Overordnet set kan forslagene deles ind i fire emner:
Der ønskes i det hele taget mere om hvordan man bruger webanalyse rent praktisk. Nok om tal og Både helt nede på jorden, hvordan man bruger sine data og hvordan man sætter fx mål op. Men også set på organisatorisk plan, om hvordan man forankrer viden og viden fra AB tests i hele organisationen, så det ikke er forfra hver gang. Et andet forslag i forhold til praktisk anvendelse er i forhold til evaluering af affiliates.
Der er allerede nu en række artikler omkring anvendt webanalyse, som brugerne kan fornøje sig med. Jeg startede bla. Serien ”Anvendt webanalyse” og har skrevet om effektmåling af nyhedsbreve og kampagner.
Så var der et ønske om mere indhold baseret på SiteCatalyst i stedet for så meget Google Analytics.
Og her er i al fald room for improvement. Kun blogindlægget om Måling af nyhedsbreve og kampagner kunne få kategorien ”Sitecatalyst” knyttet til sig, og tilmed på et lidt sparsomt grundlag. Der vil komme mere fremover, udfordringen nu og her er mest at det er en lidt anden målgruppe end mange af de nuværende læsere, men det er et godt tidspunkt at udvide
En interessant vinkel var et forslag om at få interviews med såvel fremtrædende branchefolk som slutbrugere, for at få inspiration flere steder fra. Det er et rigtig godt forslag, og der er allerede flere indlæg på vej i den retning. Der tages gerne mod specifikke ønsker til personer og spørgsmål fremadrettet.
Til sidst var der et par forslag til at udbygge brugerinvolveringen på sitet, bl.a. med et forum og en wikipedia. Glimrende forslag, som allerede helt fra start har været på tegnebrættet, men som var gemt lidt af vejen igen i mellemtiden. Og forummet – det har nu set dagens lys: Webanalyse forum.
Alt i alt er mange tak for de gode forslag. Nogle er allerede igangsat, andre vil blive det, og de sidste kommer måske over tid.
Og så til vinderne af den nye Yahoo! Web Analytics bog.
Jeg vil gerne belønne det forslag som er det der vil kunne give mest til både sitet og brugerne, så derfor vinder
Bror S. Skardhamar
en signeret bog for sit forslag om et forum.
De mange gode forslag har fået mig til at trække lod om den anden bog (foretaget helt tilfældigt med en stribe papirlapper med nr på), og vinderen blev
Simon Rasmussen
Vinderne kontaktes direkte for koordinering af overdragelse af bøger (well, Bror har allerede fået sin, for han blev valgt forud for lodtrækningen).
Endeligt et tak til Dennis Mortensen for at sponsorere to af hans nye bøger til denne konkurrence. I øvrigt utrolig spændende læsning, hvis man er til YWA eller gerne vil lære mere om webanalyse generelt.
Vandt du ikke har du mulighed for at købe den nye Yahoo! Web Analytics Bog her.
Posted by (0) Comment
Onsdag d. 17. juni går det løs med en hel dag i webanalysens tegn. Bog-aktuelle Steve Jackson gæster København og der er god mulighed for at opleve ham.
Det ene arrangement koster penge og tager hele arbejdsdagen, men til gengæld er det et arrangement, som ikke før er set i Danmark. Det andet er gratis og indeholder stadig en spændende taler og gode chancer for netværk. Det er ikke et spørgsmål om man skal høre om web analytics onsdag d. 17. juni, men om i hvilket omfang og til hvilket arrangement
Indrømmet – indlægget er ikke ligefrem breaking news for alle, men læs videre hvis du ikke har hørt om det før
Har du hørt om emnet allerede, så smid en kommentar om hvad du specielt glæder dig til.
Steve Jackson er en kendt international web analytics specialist, der arbejder for Trainers’ House Analytics, det største konsulentfirmaet indenfor web analytics i Europa. En pioneer siden 2002, han etablerede en af de første konsulentvirksomheder, indenfor web analytics (Aboavista), senere opkøbt af Satama (nu Trainers’ House) i 2006.
Steve Jackon har netop udgivet bogen “Cult of Analytics”, som tager brugerne skridtet videre fra implementering og analyse af webstatistikken. Hans nye bog hjælper dig til at forstå konvertering, KPI´er og segmentering endnu bedre. Læs mere om Steve Jackson.
Jeg har personligt ikke fået læst bogen endnu, men har allerede hørt positivt om bogen fra andre. Anmeldelse følger en dag
I dagtimerne afholdes Danmarks første Master Class. Det sker i samarbejde med Markedsføring, FDIM, FDIH, IIH og formentlig en masse andre foreninger og virksomheder med I. I for Internet. Jeg er ikke i tvivl om at arrangementet bliver utrolig interessant både for webanalytikere, men i høj grad også for markedsføringschefer og online chefer. Læs mere på Markedsføring hvor du også tilmelder dig. Der skulle efter sigende stadig være ledige pladser.
Om aftenen er der endnu et gratis arrangement i rækken af Web Analytics Wednesdays. Denne gang på Østerbro, og taleren er Steve Jackson. Jeg ved ikke om der bliver mere at komme efter for dem, som er til master class, men for alle, der ikke deltager om dagen, så vil jeg absolut anbefale dette arrangement.
Der er kun gode grunde til at komme:
Arrangementet kræver tilmelding, hvilket du kan gøre på webanalytics Demystified. Indtil videre er omkring 70 mennesker tilmeldt – det dobbelte af fremmødet ved WAW i Århus. Men de skal nok komme efter de i Jylland
Hvad synes du lyder mest spændende?
D. 28. april annoncerede Yahoo! Web Analytics de nye features i udgave 9.5, og d. 6. maj udkom den danske direktørs bog om Yahoo! Web Analytics om samme. Forordet er skrevet af Kaushik Avinash.
Bogen er delt ind i tre tre afsnit:
Fornuftig inddeling, som bliver rigtig interessant at læse. Specielt ser jeg frem til at læse hvordan de har tænkt den nye udgave 9.5, og hvordan man kan lave nogle værdifulde rapporter på en smart måde.
Dennis Mortensen har været så flink at sponsorere en bog til denne blog som præmie i dagens konkurrence. Så læs videre, og vind den nye bog.
Hvordan vinder du så bogen? Konkurrencen er ganske simpel, da du blot skal svare på følgende spørgsmål:
Hvad kan webanalytiker.dk gøre for at udbedre viden om webanalyse, og for at gøre det lettere for dig at komme videre i brugen af webanalyse?
Dit svar kan være alt fra forslag til emner til blogindlæg, foredrag om specifikke emner, nye funktioner på dette website, nye funktioner eller nyt website med andre muligheder, specifik information om en detalje på et eller flere trackingværktøjer, helt konkrete udfordringer vedr implementering, forståelse eller andet. Alle muligheder er åbne og kun din fantasi sætter grænsen. Det eneste vigtige er at det er realistisk at gennemføre, så det rent faktisk kan bruges praktisk. Er der nogle spørgsmål du ligger søvnløs over, vedr. webanalyse?
Du kan svare via kommentarerne, kontakt webanalytikeren eller mail til jk @ domænenavnet.dk. De to sidstnævnte muligheder er i højere grad hvis du ønsker at være anonym vedr. en udfordring.
Vinderne findes ved at webanalytikeren personligt udvælger de forslag/spørgsmål, som er mest brugbare og vil give flest udbytte.
- men skynd dig at svare allerede nu.
Køb bogen Yahoo! Web Analytics
Vil du læse mere om bogen? Så læs mere om Yahoo! Web Analytics bogen på Dennis´ eget site. Udover at få dybere indsigt i indholdet, så bemærk den perlerække af personer, som har udtalt sig. Imponerende liste. Nice done Dennis
Læs mere om forfatteren: Dennis Mortensen

Manden har fået sin egen kategori på denne blog, hans bog er omtalt under webanalyse bøger og desuden står han bag flere interessante tiltag som allerede er og i fremtiden bliver omtalt her. For slet ikke glemme at han er citeret for hans svar på et at mine spørgsmål til ham (i blogindlægget om Google Website Optimizer udviklingen). Så det er da på høje tid at jeg giver jer en nærmere introduktion til Hr. Avinash
14. maj 2006 startede Avinash sin blog og dagen efter skrev han “Traditional Web Analytics is Dead”. Velkommen til
Hans blog tager i høj grad udgangspunkt i hans bog, men i højere og højere grad også når der er noget nyt der rører sig i Google Analytics. Han har mange spændende pointer, elsker segmentering og hans blog er absolut anbefalelsesværdi. Han skriver lange indlæg, så lær at elske det.
Avinash Kaushik er i højest grad kendt for bogen “Web Analytics -- An hour a Day”, som mange betegner som grundstenen inden for webanalyse. I bogen omtaler han i mindre grad specifikke systemer, men næsten alt andet. Google Analytics bliver fremhævet til tider, da det er gratis. Bogen er uden tvivl en af de mest solgte webanalyse bøger på verdensplan. Og pengene for bogen? De går alle sammen til gode formål -- delt til “Læger uden grænser” og “The smile train”. Læs hans blogindlæg om status på bogen.
Der er i øvrigt en ny bog på vej -- i oktober 2009 udkommer endnu en webanalyse bog fra Avinash. Spændende spændende.
I marts 2007 fik Google langet deres store fangearme ud, og spændt nettet om Avinash. Det er både godt og skidt. Det gode er at Google først og fremmest viser interessen for at forbedre og udvikle deres webanalyse værktøjer. Eller måske i højere grad, deres effektmålingsværktøjer. Det giver os flere bedre produkter og services fra Google, godt hjulpet på vej af Avinash.
Det mindre gode er at en af de rigtig spændende krafter inden for produktudvikling ift. webanalyse i mindre grad bliver spredt ud og i højere grad samlet omkring Google. Heldigvis ser man stadig mange nye skud rundt om i verden, så det er ikke monopolistiske tilstande. Samtidig ser man også andre tiltag fra Avinash, som ikke hører under Googles arme.
Avinash sidder både i arbejdsgruppen for Google Analytics og Google Website Optimizer, så jeg er ikke i tvivl om at vi kan vente flere spændende opgraderinger derfra.
Endeligt popper hans navn op hist og her når man mindst venter det. Han er en af bagmændene til det gratis online survey 4Q som tidligere er omtalt her på bloggen (lavet i samarbejde med iPerception hvor han sidder i bestyrelsen). Andre tiltag har også mødt min vej, men det er længere tid siden end min hukommelse rækker… (og her er det at kommentarer modtages yderst gerne så jeg diskret kan flette det ind i teksten senere selv
). Se videoen hvor Avinash forklarer om 4Q. Den er både sjov og lærerig (og tager 10 min).
Avinash er skarp. Han er absolut værd at lytte nærmere til, og følge på hans blog. Udover han har rigtig fornuftige pointer, så formidler han det på en måde hvor alle kan være med. Ikke kun på en forståelig, men også på en rigtig sjov måde. Se fx videoen ovenover, hvor han introducerer 4Q. Indholdsmæssigt er det typisk på et niveau hvor både mindre øvede og øvede webanalytikere får udbytte, og tidsforbruget er ofte givet godt ud.
Jeg har endnu ikke kunne lokke ham til Danmark og holde foredrag, men lur mig om det ikke kommer
Webanalytiker.dk er nu også udvidet med anbefalinger på webanalyse bøger. Se webanalytikerens bud på de webanalysebøger, som bør læses.
Mit indtryk af størstedelen af webanalyse bøgerne er at de er meget avancerede, og at selv erfarne webanalytikere får værdi ud af at læse dem. Derimod er der færre bøger, som let fører nye interesserede ind i denne verden. Avinash giver et bud, men de fleste “amatører” falder nok fra efter 10 siders fortælling om forskellen på log-fils analyse og javascript tracking.
Der er gode bøger om Google Analytics, som kan hjælpe dig til at gøre dig til Google Analytics Ekspert.
Hvad er din holdning til webanalyse bøger, og hvad er din favorit?