Så har Google åbnet sluserne for det nye AdWords menupunkt i Google Analytics, men hvor skal man starte og slutte. Jeg giver dig derfor den første analyse, der vil give dig mer-værdi. Konkret og brugbar.
Mit første indtryk var at der er rigtig mange data og rigtig mange muligheder. Når man som jeg er vant til at se mange data, så kan jeg kun frygte hvordan alle andre løber skrigende væk. Følg derfor denne guide til at få første udbytte af de mange muligheder.
Min guide viser dig hvad brugerne i virkeligheden søger på. Rigtig mange bruger brede søgeord i deres AdWords, men meget få ved hvilke søgefraser, som brugerne rent faktisk søgte på.
Forklaring på bredt søgeord:
Brede søgeord=Broad match=du angiver et søgeord, fx. “sommer sko”. Når det er angivet som bredt, så vil alle søgninger hvor sommer sko indgår få eksponeret din annonce. Faktisk kan det også være synonymer og ikke altid helt i tråd med dit brede søgeord. Derfor er det meget vigtigt at vide hvad brugerne har søgt på, der matchede dit brede søgeord.
I Analyticsbogen har vi vist hvordan du kan se dette med et filter, men nu behøver du ikke længere sætte dette filter op. Gør følgende:
Find AdWords menupunktetFørst og fremmest – find det nye menupunkt. Ser din Analytics ikke sådan ud, så får du adgang i løbet af nogle uger/måneder.
Vælg menupunktet søgeord.
Når du har klikket på menupunktet “Søgeord”, så får du en oversigt over dine søgeord fra AdWords. Denne liste viser de ord du selv har valgt og skrevet i din AdWords opsætning.
Du skal nu vælge hvilket søgeord du gerne vil arbejde med. Som jeg altid anbefaler – vælg et ord, hvor der er høj volumen, så dit arbejde giver størst muligt udbytte. Den simple udgave er at tage det ord med flest besøg. Du kan også gå mere i detaljer og se på brugernes adfærd, og se hvilke ord der havde højest bouncerate, lavest konvertering (bemærk de dejlig mange faneblade øverst – nam nam, her er analyseguldet) eller noget helt tredje.
Vi vælger ordet “Sommer sko”, da der er markant flere besøg end med de andre søgeord. Klik derfor på det blå “Sommer sko”.
Brug dropdown for at få værdifulde dataNår du har klikket på et specifikt ord får du en lidt tam oversigt. Klik derfor på det lille “none” så du får denne store dropdown menu frem. Klik nu på “Matched search Query” eller på dansk “Sammenlignede søgeord”.
Nu begynder festen! De mange søgeord der er kommet frem er hvad brugerne rent faktisk søgte på.
Ud af de 725 besøg var det kun 147, der var på ordet sommersko, og 41 mere på det samme ord med mellemrum. Du har fået hele 20 besøg på frasen “Fodsved sommer sko” – sælger det mon?
Handlingen: Tilføj alle de fraser du mener passer ind i din annoncegruppe. Det gør klikkene billigere fremover og kan øge din Quality score.
Find dernæst de fraser og ord, som du IKKE ønsker at blive fundet på. Find nogle unikke ord der karakteriserer problemerne i frasen (som “grimme”) og tilføj det som negativt søgeord. Det sparer dig fra klik du ikke ønsker.
Derefter – overveje om du kan få noget positivt ud af fraser som “fodsved sommer sko”. Hvis der er tilpas stor volumen, så lav en landingpage om hvordan du sælger sommer sko hvor man undgår fodsved, og lav specifik annoncegruppe til dette område. Så matcher søgningen annoncen og landingpage og du får vendt noget negativt til noget positivt.
Husk hele vejen igennem at kigge på målene – måske du ikke ønsker at blive fundet på “grimme sommer sko”, men omvendt – hvis det konverterer super godt, så skal der være andre meget gode grunde til at fjerne frasen.
Efter al dit arbejde skal du følge op en uge eller to efter. Se om du har øget din konvertering, øget CTR, sænket klikprisen osv. Lær af resultaterne af dit arbejde så du gør det endnu bedre næste gang, og juster hvor der er brug for det.
Det er kun med brede søgeord og fraser hvor brugeren kan søge på noget andet end det du har angivet. Så hvis dit mest trafikgivende søgeord er Exact match, så kan du ikke gennemføre ovenstående. Men lur mig om ikke du bruger en masse brede søgeord, der faktisk giver en stor del af trafikken…
Ekstra Tip 1: Til at starte med anbefaler jeg at du vælger Analytics på engelsk, da de engelske ord giver klart mest mening (de danske er vist oversat med Google Translate).
Ekstra Tip 2: Følg disse fire trin og få endnu mere værdi af de nye muligheder:
1. Sæt 1 time af snarrest og brug en hel time kun på at prøve at navigere rundt og klikke på de forskellige muligheder.
2. Resten af dagen skal du overveje hvad der kunne være interessant at vide.
3. Afslut dagen med at nedskrive præcis hvad du gerne vil vide
4. Start dagen efter med at foretage denne analyse, så du får den viden
Alle billederne i blogindlægget bliver større ved klik, hvis du har brug for at kunne se det bedre.
Del gerne dine erfaringer hernede. Kan du se fidusen? Er du allerede i gang?
Google Analytics tilbyder snart muligheden for at man som bruger ikke bliver sporet. Er det nu så smart for nogle parter?
I et blogindlæg på Google Analytics bloggen fremlægger Google Analytics en kommende funktion til alle browsere: Mulighed for at man som bruger kan vælge IKKE at blive sporet i Google Analytics. Funktionen bliver udformet sådan at brugeren selv skal tage aktiv handling for ikke at blive sporet.
Der er ingen tvivl om at Google har følt sig presset til det, og derfor går den værste kritik i møde ved at agere god fe, og selv komme med et bud. Ved at komme med en opt-out funktion undgår man en opt-in fra andre parter. Måske… De seneste måneder har der været flere og flere ændringer og debat omkring brugen af Google Analytics. I Tyskland er det ikke på samme måde muligt at bruge Google Analytics, og i den anden lejr er flere amerikanske sværvægter-sites begyndt at bruge Googles produkt. Med sværvægter menes mange af den amerikanske regerings sites, heriblandt www.defense.gov og www.fbi.gov .
Ved at tilbyde en opt-out imødekommer Google altså potentiel kritik, uro og debat i både ud- og indland. Læs mere om denne del i Eric T. Petersons blogindlæg
Som mange andre funktioner hvor brugeren aktivt skal gøre noget for at de bruges, så tror jeg ikke på den store brug. Mange vil knap vide muligheden findes og endnu færre ved hvad det drejer sig om. Det sidste er i virkeligheden det største problem.
I Hr. og Fru Danmarks ører lyder det utrolig farligt: Vi bliver sporet, det er et overvågningssamfund. Men hvad de ikke ved er at de ikke spores på individ niveau, og at det er fuldstændig det samme som når et supermarked tæller kunder og tæller antal solgte varer. Det frasiger de sig jo ikke.
I virkeligheden er sporing af brugernes adfærd til alles bedste. Webkøbmanden vil gerne sælge mere, og vil derfor gerne gøre det lettere og hurtigere for brugerne af finde det de søger og gennemføre et køb. Som bruger vil man gerne have det er let at købe, og finde det man søger. Sporingen af adfærden er med til at hjælpe begge parter: En analyse af brugernes adfærd viser hvor der er problemer på sitet, og man kan derfor justere, så problemet forsvinder. Begge parter bliver glade.
Jeg tror ikke vi skal være nervøse for kvaliteten af webstatistik data. Selv hvis 0,5% skulle fravælge, så vil det ikke påvirke data i en grad at vi ikke kan bruge resten af data. Når man arbejder med statistik er der normalt 5% usikkerhed, hvilket viser at der er plads til et par procent manglende data.
Hvad tror du er Googles baggrund for denne ændring? Frygter du dine data, og vil du selv skynde dig ikke at blive målt, når funktionen kommer?
År 2009 var et fantastisk år for alle med interesse for webanalyse. Nyhederne har stået i kø, både i forhold til de eksisterende værktøjer, men også i forhold til nye. Da jeg startede bloggen i november 2008 frygtede jeg at det ville blive svært at finde på indhold til blogindlæg, men 2009 viste at det er en branche, der vil frem, og som har behov for massiv dækning.
Advarsel: Det bliver ikke et kort indlæg, for det er ikke muligt. Så læn dig tilbage med kaffen, eller fokuser på de afsnit som vedrører dig mest. Nogle af nyhederne kan du læse mere om i linket til det oprindelige blogindlæg, mens andre ikke nåede at blive omtalt på bloggen.
Google Analytics, Yahoo! Web Analytics, SiteCatalyst, Netminers, Clicktale, CrazyEgg, Woopra, Gemius, Google Website Optimizer. De er alle listet under webanalyse udbydere her på sitet, og så godt som alle har virkelig leveret nyheder.
Google Analytics havde ikke blot et højdepunkt, men hele tre i mine øjne.
Udover de tre store nyheder har der været en lang række mindre, såsom justeringer i GA opsætningen, avanceret filter (som jeg dog stadig jubler over, for det er fantastisk), avancerede segmenter og custom rapporter kom ud af beta, feedburner blev integreret (ses pt under kampagner) og meget mere. Google Analytics Urchin (betalt udgave, som bruger logfiler) har også opgraderet.
Google har for alvor vist at de mener analyse seriøst. Vi kan kun håbe at festen fortsætter ind i 2010.
2009 blev året hvor Yahoo! Web Analytics lod navnet Indextools forsvinde endnu mere. I foråret blev den endelige strategi meldt ud – gratis kontoer til alle, men det skal gå gennem en partner. Mange havde håbet på at det lige så let at få en konto som med Google Analytics, men sådan blev det desværre ikke (hvilket dog var forventet, da værktøjet og deres servere slet ikke ville kunne tage sådan et enormt pres).
YWA´s største nyhed i forhold til funktioner var muligheden for at se brugernes køn og interesse, og samtidig skiftede al kode til version 5.0. I juni stod den derfor på imigrering, og til næste forår er der nok en hel del, som får brug for at læse Dennis´ bog (her kan man ikke længere nøjes med en let imigrering af kode v.4, men skal have skiftet helt til v5.0).
Mit indtryk er at opkøbet til Yahoo og partner-strategien har gjort brugen af værktøjet endnu mindre i Danmark. Det er synd, for YWA er fx Sitecatalyst langt overlegent når der skal analyseres.
For Sitecatalyst blev 2009 ikke året hvor der kom store forbedringer i værktøjet, men derimod blev nyheden at Omniture blev opkøbt af Adobe. Omniture bød på flere nyheder i form af udvidelse af paletten af værktøjer, men det hjælper stadig ikke dem, som bruger Sitecatalyst, og betaler for dette værktøj. Så jeg venter spændt på om Adobe kan give et skub til udviklingen af Sitecatalyst. Far er ikke sur, far er skuffet.
2009 blev året hvor der for alvor kom fart under de mere specifikke analyseværktøjer, hvilket er en fantastisk ting. Clicktale er et levende bevis på dette, og er ikke længere blot et værktøj til at lave en videooptagelse af brugernes adfærd. Clicktale er værktøjet der i højest grad viser at der kan laves kvalitative undersøgelser uden at man skal samle testbrugere og have dem forbi og betale kassen for dette. Deres seneste tiltag er heatmap på baggrund af brugernes musebevægelser. Musen følger ofte øjnene, så i stedet for at betale for en omkostningstung eye-tracking med 6-8 respondenter, så kan du i stedet bruge Clicktale til at registrere flere hundredes adfærd med musen til en brøkdel af prisen. Det kan i øvrigt tilføjes at danske Michael Kjeldsen vandt 1. præmien i deres konkurrence omkring brugen af dette – Super cool!
Clicktale har i 2009 vist at de vil og kan, og jeg er sikker på at vi ikke har set det sidste fra dem endnu.
Et af de værktøjer som jeg ser flest danske sites har taget til sig er Woopra. I nogle år har Woopra været i beta og under udvikling. Men endelig i slutningen af 2009 stoppede beta-perioden. Denne ændring har betydet at Woopra nu ikke længere har lige så mange funktioner i den gratis udgave, men til gengæld betyder det at det er muligt at købe sig til en udgave, som langt flere kan få glæde af. Der er nemlig rykket på det maksimale antal besøg, og hvis det stadig ikke er nok, så kan man sende en mail til dem.
Woopra er også blevet videreudviklet i 2009, og blandt andet er Google Maps integreret i deres web-udgave.
I mine øjne er Woopra langt fra brugbart som det eneste webstatistik værktøj, så det er spændende at se om de videreudvikler værktøjet til at kunne det samme som Google Analytics (fx opsætning af mål, kampagnesporing mv), eller om de vælger af gøre det endnu mere et niche-værktøj. Personligt håber jeg det sidste, da der ikke er noget galt i at have begge værktøjer på ens hjemmeside.
Oh, Gemius gemius. I 1. kvartal 2009 skrev FDIM at Gemius traffic var helt vildt opdateret, og jeg tog meget forventningsfuld til præsentation af alle nyhederne. Men i stedet for at videreudvikle Gemius Traffic så havde de brug tid på at give Gemius Audience brugerne mulighed for at skifte farve i interfacet. Så jeg sidder naturligvis og skifter mellem alle farverne hver dag og får fuldt indblik i brugernes adfærd og optimeringsmuligheder ud fra dette.
Til juli 2010 udløber den periode, som de vandt. Jeg ved ikke om FDIM sender målingen i udbud igen, eller om de kan forlænge uden. Hvis der ikke kommer udvikling inden sommer, så vil jeg næsten anbefale FDIM at bede medlemmerne om ikke at bruge systemet, men kun have det installeret til at levere officielle trafiktal. Så kan sites som DMI.dk og FDIM.dk måske få øjnene op for andre værktøjer, så de kan se hvad webanalyse i virkeligheden er.
Far er ikke sur, far er opgivende… Til gengæld lover jeg at prøve at påvirke udviklingen i positiv retning de næste 6 måneder
Danske Netminers rørte også på sig i 2009. Deres nye interface blev lanceret og de har også fået ny hjemmeside. Jeg selv oplever flere og flere, der skifter til det danske system, og de vinder dermed en smule markedsandele i Danmark. Jeg har fået Immeria til at tilføje systemet til WASP, så med den nyeste version kan du nu se om websitet bruger Netminers.
Udover muligheden for adfærdsbaserede brugeranalyser, så synes jeg det er interessant at de ikke bare har lavet en dansk udgave af Sitecatalyst eller lignende, men er gået lidt deres egne veje med egne metrics. Med Netminers kan du fx se procentdelen, der er gået tilbage til siden de kom fra før, og på den måde se hvor mange brugere, der “fortryder” i deres navigation.
Fra at være klassens frække dreng, og lille fikse værktøj, så er de i mine øjne blevet overhalet ganske meget på det sidste. Nyheden i 2009 fra deres side er en ny kode, som bl.a. skulle hjælpe på loadtiden når du skal se dine rapporter. Men ellers er produktet ikke udviklet de seneste år. Det har den fordel at det stadig er et simpelt værktøj med en helt specifikt formål. Men i mange tilfælde er Clicktale nok mere interessant…
Googles andet ben ift. optimering – Website Optimizer – kunne også bringe nyheden om at GWO nu tilbød API. Som sådan stod GWO ellers ganske stille i et år, hvor det fint kunne have budt på en bedre integration til Analytics.
Lad 2010 blive året hvor det er to fuldt integrerede værktøjer.
Både internationalt og lokalt bød 2009 på spændende elementer:
I 2009 kom der for alvor gang i Web Analytics Wednesdays i Danmark. Der blev afholdt en række arrangementer både i København og Århus, og det har uden tvivl været med til at øge interessen og forståelsen for webanalyse i Danmark. Selv ser jeg det som en fantastisk mulighed for at få snakket med kollegaerne i branchen, og fået set præsentationer fra mange spændende profiler, både fra ind- og udland.
Vi skylder alle Steen Rasmussen fra IIH Nordic en stor tak for det store arbejde han har lavet for at få dette op og køre. Hvis du skulle ligge inde med forslag til emner, oplægsholdere, stille gode lokaler til rådighed eller sponsorere en event så er jeg sikker på at han bliver glad for en mail.
En lidt mere nørdet 2009 nyhed, men WASP blev solgt til Iperceptions. Desuden blev Netminers som nævnt tilføjet.
Jeg håber personligt at denne overtagelse kan gøre værktøjet endnu mere avanceret, da der i mine øjne er masser af muligheder for gøre værktøjet endnu mere brugbart for fuldtids webanalytikere/konsulenterne.
Der er så småt begyndt at dukke flere og flere op, som tilbyder hjælp til Analytics. Det er en naturlig udvikling, da behovet bliver større og større i virksomhederne, og det er kun positivt med flere folk til at bidrage til fokus på Analytics. Desværre begynder man også at høre om telefonsælgere af analytics, der end ikke ved hvad e-commerce tracking er, hvilket desværre viser at det måske ikke er alle, der har kompetencerne helt i orden.
Så i takt med det stigende udbud skal virksomhederne huske at være mere vågne og kritiske, og gerne gå sælgerne lidt på klingen i forhold til hvordan de vil løse en konkret opgave. Spørg fx efter tidligere referencer, med kontaktperson og telefonnummer for at høre om erfaringen.
Meget interessant er der begyndt at komme jobopslag fra virksomheder, der opretter nye webanalytiker stillinger. Nye som i “Vi har aldrig før haft en webanalytiker – nu er det på tide”. Dejligt at se. Det næste interessante er så om der er kvalificerede ansøgere… Ellers uddanner jeg dem gerne.
I 2009 kom der flere nye bøger om webanalyse og specielt tre af dem synes jeg er meget interessante.
Alle tre bøger er spændende og brugbare for alle, med interesse for webanalyse. Jeg har endnu ikke nået at læse dem alle til ende, men kan allerede nu godt anbefale at få fat i bøgerne. Selv Dennis´bog, som er værktøjs-specifik er interessant for alle pga. analysemetoderne. Rigtig god inspiration.
År 2009 blev første hele år, hvor der har været en fantastisk udvikling. I forhold til mange andre sites er besøgstallet endnu ikke imponerende, men en løbende stigning og en masse positiv feedback gør at jeg synes det har været et super godt år.
Danmarks første webanalse forum kom også frem i lyset, og forhåbentligt bliver år 2010 året hvor det for alvor bliver fyldt med aktivitet.
Ikke kun besøgstallet er steget, men også antallet af tilmeldte til rss-feedet. Grafen viser en tydelig konstant stigning (den grønne er tilmeldte). I mine øjne handler det ikke kun om denne hjemmeside, men om en stigende interesse for emnet. Det er begyndt at gå op for det danske erhvervsliv at der rent faktisk er rigtig god økonomi i at investere i både værktøjer og personale.
Personligt bød 2009 også på spændende oplevelser. Men de to største bliver dog i januar 2010 – Jeg glæder mig utrolig meget til at gå i gang som Analytics Manager hos Pentia, og ikke mindst at få fingrene godt ned i Sitecore Online Marketing Suite. Adfærdsbaseret indhold er helt sikkert vejen frem til højere konvertering, samtidig med at det målrettede indhold skal testes. Disse to punkter er det mest solide fundament til konverteringsoptimering.
Januar byder også på min første større udgivelse i form af en webanalyse og Google Analytics bog. Der er knoklet on/off i et år, så det bliver spændende at se hvordan den modtages.
Ellers bød 2009 på to artikler på kommunikationsforum, ekspertblogger på Computerworld med foreløbigt et indlæg samt gæsteindlæg på flere blogs, herunder Rosenstands og Lars bachmann. De SEO folk har alligevel forstået lidt
Søger man på “Webanalyse” er 6 ud af 10 resultater indhold jeg har skrevet, så lidt er det da blevet til rundt omkring.
Og nåja, så har jeg et par projekter mere i ærmet, men den større offentliggørelse kommer først i 2010 eller senere.
Hvad husker du bedst fra 2009, når du kigger tilbage med analyse-brillerne på?
Posted by (20) Comment
Markedet for webanalyse er utrolig dynamisk, og det er på alle fronter. Så det er med stor glæde at jeg kan berette om nye udfordringer for mit eget vedkommende. Januar 2010 skal jeg nemlig i gang med noget helt nyt. Og så er det alligevel ikke så nyt – det handler om webanalyse
Til januar starter jeg som Analytics Manager i Pentia. Jeg skal starte og opbygge en ny analyseafdeling, og hjælpe og rådgive alle de spændende websites, der er ude i det store land – både ind- og udland.
Hvorfor Pentia?Det er måske ikke alle der kender Pentia, så en meget hurtig introduktion kan lyde således: De bedste i Danmark, hvis du skal have en hjemmeside bygget på Sitecore CMS. Pentia har 25 certificerede Sitecore udviklere, og er stærk funderet på det danske (og internationale) marked.
I mine øjne er Pentia blandt de absolut mest kompetente Sitecore CMS udviklere, og jeg ser frem til at arbejde sammen med de ”tunge” drenge
Behovet for analyse og optimering på baggrund af valide data bliver større og større, uanset CMS og statistik værktøj. Sitecore er formentlig det CMS som er længst fremme mht. analyse, testing og adfærdsbaseret indhold. Det sidste er RIGTIG interessant. Forestil dig at du kan vælge hvilket tilbud en bruger skal eksponeres overfor, på baggrund af den adfærd de har haft i besøget. Med Sitecores nye Online Marketing Suite kan du fx gøre sådan et tilbuddet på forsiden er for herretøj, hvis brugeren har set herretøj, og dametøj, hvis det er det brugeren har vist interesse for. Det er super let fordi det hele foregår i CMS´et og du ikke skal til at rode koder for at implementere et tillægsværktøj. JA TAK
Uden at gå mere i selvsving over hvor lækker den nye Sitecore Online Marketing Suite er, så kan du være sikker på at du bør bruge den, hvis du benytter Sitecore.
Jeg skal selvfølgelig stadig arbejde med Google Analytics, Yahoo! Web Analytics, Sitecatalyst, AB test, Gemius brugerprofiler, Google Website Optimizer og online spørgeskemaundersøgelser og meget meget mere.
Frygt ej. Webanalytiker.dk forbliver det samme, og vil fortsat levere indsigt, analyser, nyheder og skæve vinkler indenfor webanalyse og konverteringsoptimering. Måske der i ny og næ også kommer blogindlæg om Sitecore OMS, for det vil blive et område brugere af Sitecore CMS bør kigge nærmere på. Potentialet er fantastisk stort.
Så jeg glæder mig til at kunne tilbyde jer alle en perlerække af spændende services og muligheder for optimering, både i Sitecore og i de andre værktøjer. Er du hurtig i det nye år, så er min kalender for første og sidste gang stadig rimelig tom
Har du samme spørgsmål som alle de andre: “Hvad er Google Analytics Intelligent”? Er du i tvivl om hvad Google Analytics Intelligent er, og hvordan du bruger det? Så fortvivl ikke, men læs om mulighederne her. Som du kunne læse i det seneste blogindlæg om nyheder fra Google Analytics, så kom der spændende nye funktioner i Google Analytics i onsdags, og blandt dem var det interessante Google Analytics Intelligent (eller intelligence som det kaldes på engelsk).
Google Analytics Intelligent består af to forskellige elementer -- Automatiske underretninger og underretninger du selv sætter op (kaldet Alerts på engelsk). Da det er ganske omfattende emner, og forskellige elementer i mine øjne, så bliver dette en serie på 2 blogindlæg. Dette første blogindlæg af to kommer derfor kun til at handle om Automatiske underretninger, altså automatic alerts. Jeg har allerede skrevet ti A4-sider om denne ene feature, så det er både interessant og med mange muligheder. I dag får du de vigtigste, og mange af billederne kan blive større ved at klikke på dem.
Googles nye intelligence feature er absolut det mest nytænkende af nyhederne. Det går kort og godt ud på at du kan gå ind i menupunktet “Intelligence” og se hvilke dage der har været noget uventet. Det uventede er ikke kun overordnet set (der var mere trafik end normalt), men også analyseret på segmenter (brugerne der kom fra organiske søgninger bouncede i højere grad).
De automatiske underretninger giver dig en analyse af brugerne, både total set og segmenteret. Resultaterne er signifikante, dvs. det er valide resultater -- udregnet på baggrund af matematiske modeller. Som mat´er kribler det naturligvis i mine fingre, når der for alvor går matematik i den, så hvis der i dette blogindlæg er flere mystiske ord end normalt, så ignorer dem blot (eksempler kan være: Signifikant, standardafvigelse, middelværdi osv).
Som du kan se i ovenstående billede, så er der tre menupunkter under “Intelligent” -- Daglige, ugentlige og månedlige underretninger. Vælg det punkt, som passer til dit behov: Skal du se hvordan sidste uges trafik var, så vælg ugentlige, og vil du se hvordan de forskellige dage i løbet af ugen var, så vælg daglige.
Der er umiddelbart mange data i rapporten. Øverst er en graf over antallet af besøg, og nedenunder et søjlediagram. Diagrammet er interessant: Her ser du antal underretninger for den pågældende periode. Billedet viser diagrammet, og det ses at ugen fra 3.-7. oktober har 5 underretninger. Du kan både fokusere på bestemte uger (salget eksploderede i en specifik uge -- hvad skyldes det mon?) eller du kan se hvor der er nogle at komme efter (dvs. hvilke uger adskilte sig mon)?
Klik på grafen eller diagrammet i den specifikke uge, så kommer underretningerne frem.
Vi ser nu data for en uge med 4 notifikationer.
Med denne ene rapport har du en fantastisk oversigt, der viser hvad der er værd at undersøge nærmere. Afvisningsprocenten er steget for 2 segmenter, hvilket er noget skidt. Det drejer sig om de nye besøgende samt brugerne fra Google. Du bør derfor undersøge hvorfor de de to segmenter forlader sin hjemmeside med det samme. Og her er Google Analytics fantastisk dejligt: For at oprette segmentet (som du jo ønsker at analysere), så skal du blot klikke på “Opret Segment” længst til højre. Så kommer du til de avancerede segmenter, hvor Google allerede har udfyldt for dig. Bingo, godt gået Google. Dog skal du huske hvilken periode du vil kigge på, for det husker Google Analytics IKKE.
Øverst i billedet ser du to ting: Grupper og “Underretningsfølsomhed”.
Du kan skifte gruppering af data, så det ikke er på metric (bouncerate, besøg osv), men derimod dimensionen, der sorteres på (trafikkilde osv). Det giver de samme data, men alt efter hvordan du griber en videre analyse an, så kan det være praktisk at skifte lidt rundt.
Fantastisk ord, som er fremkommet ved Google Translate. Det korrekte er “Alert sensitivity”, og det angiver ved hvilken grad af sikkerhed du ønsker. Noget meget nørdet statistik, som er ud fra hvor mange gange standardafvigelsen bliver lagt til middelværdien. Det relevante er at du kan skrue op og ned. Ved at skrue helt op, så får du flest mulige resultater med, som måske er værd at kigge videre på, og skubber du baren helt til venstre, så bliver det kun de absolut mest signifikante resultater du får. Sidstenævnte vil jeg anbefale at bruge hvis du har meget kort tid, og skal have absolut top top største udsving. Ellers vil jeg anbefale at tage mest muligt med, og selv analysere videre og afgøre hvad der var vigtigst for din forretning.
Det første spørgsmål jeg selv havde var “Hvad sammenlignes der med?”. For det er ganske relevant at vide om daglig underretning sammenlignes med dagen før, samme ugedag ugen før, samme dag på måneden, ift. måneden før, eller samme dato året før.
Jeg tog derfor kontakt til Google Analytics og er blevet beriget med følgende svar: Estimeret data for [dag, uge, måned] data er baseret på alle data op til den [dag, uge, måned]. Dvs. startede du din tracking 1. februar, så vil din daglige underretning for d. 21. oktober være på baggrund af en sammenligning af alle data fra 1. februar til d. 20. oktober.
Hvad betyder det så? Det påvirker flere ting:
For at imødekomme et par af spørgsmålene er der lige en hurtig Q&A:
Q: Kan jeg få mailet de her spændende data?
A: Desværre ikke pt. Hvad der kommer vides ikke
Q: Kan jeg lave noter i mine rapporter?
A: Det er desværre ikke muligt i Google Analytics, heller ikke selvom værktøjet er blevet intelligent
Q: Kan jeg nøjes med at se i Intelligent-rapporten, og så er min konverteringsrate forbedret?
A: Desværre ikke, du skal selv lave lidt mere. Rapporten giver dig et super godt indblik i hvor brugernes adfærd er ÆNDRET. Dvs. der kan være elementer, som er super kritisk, men som altid har været på samme kritiske niveau. Derudover skal du selv finde ud af hvad du skal gøre for at forbedre det, og endelig skal du implementere ændringerne på din hjemmeside. Så det er mange trin, men til gengæld er der guld for enden af regnbuen
Mulighederne er omfattende, og det samme er den teknik og algoritme, der ligger bag hele intelligent-delen. Jeg kan glæde dig med at der i den kommende Analytics bog vil være en langt mere detaljeret beskrivelse (som ikke hører til på en blog).
Det var afsnit 1 i historien om mulighederne og brugen af Google Analytics intelligent. Afsnit 2 følger med beskrivelsen af muligheden for selv at sætte alerts op.
Avinash har lavet et godt blogindlæg om samme emne, hvor der også er videoer (pga. brækket hånd -- Good wibrations from here), som du helt sikkert også kan få interessant viden ud af.
Til sidst får du lige Google Analytics egen introduktionsvideo
Fantastiske nyheder løfter Google Analytics endnu højere op. De betalte systemer får kamp til stregen i disse dage. Læs videre og se hvad du nu får mulighed for i Google Analytics.
Det er åbenbart til Emetrics det sker. 22. oktober 2008 blev advanced segments og costum reports afsløret.
De gode nyheder står i kø, men vi må hellere tage dem fra en ende af
Dette er uden tvivl det mest interessante rent udviklingsmæssigt. Google Analytics har nemlig indført intelligente analyser, dvs. du får serveret en masse analyser og tendenser i data. Helt uden at gøre noget. Du kan få et varsel hvis der er signifikante ændringer i nogle variable. Dette foregår helt automatisk.
Opsæt selv alerts -- Yes baby, nu kan du sove roligt om natten. Vil du gerne have besked når bounceraten for din landingpage for en adwords gruppe kommer over 50%? Med Google Analytics nye alert funktion kan du få en mail når det sker.
Muligheden for alerts bringer Google Analytics endnu højere op i niveau, og er en fantastisk videre udvikling. De større systemer som SiteCatalyst og Yahoo! Web Analytics har allerede funktionen, men det gør den ikke mindre brugbar eller interessant.
Se videoen, som forklarer mere om den nye intelligens:
Og det ved Google Analytics godt. De har derfor indført 20 mål! YEPS, hele 20 af slagsen. Det handler ikke kun om at udvide antallet, men derudover er der også nye måder at sætte mål op. Kunne det fx ikke være interessant at se hvilke trafikkilder, som giver brugere, som ser minimum 10 sidevisninger? Jotak… Engagement goals er det nye fra Google Analytics i forhold til mål. De nye mål giver dig mulighed for at lave et succeskriterie i forhold til hvor lang tid brugerne er på sitet, og i forhold til hvor mange sider de ser. Se det er spændende!
Analyser på flere dimensioner
En flad 2-dimensionel tabel er ikke længere det mest sexede output i datatabellerne. Du kan nu tilføje flere dimensioner, så du kan analysere på omsætning, både set i forhold til by OG søgeord.
Det er nok ikke det mest interessante for mange, men mulighederne for at spore brugen af mobiltelefoner er udvidet. Så vidt jeg forstår, så skal der justeres en smule i koden for at kunne måle mobiltelefoner eller mobile sites -- men her vil en nærmere info nok gavne
Det er ikke mange dage siden at jeg på webanalyse forummet skrev og håbede på brugerdefinerede variable. SetVar har eksisteret noget tid (hed noget andet med den gamle Urchin kode), men havde mange begrænsninger. NU er det så muligt at gå amok med egne variable. Du kan både lave variable på bruger-niveau, på sessions-niveau (altså i forhold til det pågældende besøg) og på sidevisnings-niveau.
Mere præcist betyder det at du kan lave segmenter med brugere, som på et eller andet tidspunkt har været logget ind (bruger-niveau), gruppere besøg, hvor en specifik handling har været foretaget, og endeligt gruppere alle dem, som ser en specifik side eller lign.
Læs mere på Google Analytics kode side
Det har ikke tidligere været muligt at bruge metric “Unikke besøgende” i costum reports. Det er det nu
Festen fortsætter, men dog lidt mere kendte punkter. Det er nu muligt at dele advanced segments og costum reports. Du beder blot din hjælper om at lave rapporten eller segmentet, og så får du et link tilsendt. Vupti, så har du præcis den rapport du ønsker.
Og endeligt så kommer pivottabellerne. Det er en feature som længe har været omtalt, men som jeg desværre ikke har set meget til. Lad os håbe den snart kommer frem.
Når Google annoncer nye interessante muligheder kan du desværre ikke skynde dig ind i Analytics og nyde dem. Pålidelige kilder siger at størstedelen burde være rullet ud inden for de næste 3 uger. Personligt håber jeg at det går hurtigere, for så kan jeg nå at guide dig gennem den ny verden af spændende muligheder inden du for alvor selv går i gang.
Udvidelsen af værktøjet er noget der vil få konkurrenterne til at få sved på panden. En række af funktionerne har været manglende og helt åbenlyst et sted Google Analytics har været bagud. Fx alerts og flere costum variables. Men ikke nok med at de har indhentet størstedelen -- de er gået et skridt videre og gået til Web Analytics 2.0. Et webanalyse værktøj, som tænker for dig. Med intelligence kan du nu hurtigt se hvor der er ændringer, der bør handles på. Det er ikke noget mange andre værktøjer i branchen kan prale af at kunne tilbyde.
Tilbage er to spørgsmål: Hvornår bliver dashboards bedre, og hvorfor skal man betale for et webanalyse værktøj når Google Analytics nu er på så højt et niveau (Hvis vi ser bort fra ejerskabet af data -- Ivan -- vogt dig
).
Da jeg desværre ikke selv har fået adgang er ovenstående et miks af diverse omtaler på nettet. Jeg kan ikke garantere for enkelte fejlfortolkninger, men garanterer at jeg følger op på mulighederne så snart jeg har adgang til dem.
Ps. Jeg blev nødt til at få armene ned for at nå tastaturet, men når det er sagt, så vil disse fantastiske nye funktioner og muligheder desværre også betyde at den kommende AnalyticsBog liiiige skal korigeres et par steder. Så tilmed dig på analyticsbogen.dk og få besked så snart bogen er helt færdig. Og selvfølgelig vil en forklaring af de nye elementer indgå.
Relevante links:
Justin Cutroni omtaler nyheden på video
Posted by (5) Comment
Forfatteren til den mest kendte webanalysebog “Web Analytics: An hour a day”, har skrevet en efterfølger, og i dag er den udkommet: “Web Analytics 2.0″. Det er en fantastisk dag for webanalytikere i hele verden, for der er noget at glæde sig til.
For en måned siden beskrev han selv sin nye bog i et blogindlæg og baggrunden for den. Et kort resume: Avinash første bog er om de grundlæggende elementer indenfor webanalyse, du lærer hvad konvertering er, hvad der bør indgå i en webanalyse jobbeskrivelse og meget mere. Hans nye bog er en efterfølger, som ikke er en erstatning, men derimod indeholder mere avancerede tips og tricks. Indholdet går lige fra at måle succes på blogs, hvorfor det er svært at måle sociale medier, hvordan man starter en karriere indenfor webanalyse og til hvordan du får organisationen til at arbejde på baggrund af data og webanalyse.
Nogle af emnerne er dermed en avanceret variant af de første, og samtidig er mange af emnerne nogle, som slet ikke var relevante dengang hans første bog udkom. Ligesom bog nr. 1, så er bogen ikke med fokus på et bestemt program eller analyseværktøj, men derimod relevant for dig, hvis du arbejder med webanalyse eller optimering af hjemmesider.
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om personen Avinash Kaushik (klik på navnet for at læse det), og ligesom med hans første bog, så går AL (=100%) af hans indtægter til gode formål. Helt præcist til to, som du kan læse mere om på hans blog. Det er overskudsagtigt, ikke blot økonomisk, men i det hele taget at skrive en bog ved siden af fuldtidsjob, 4 andre jobs, bloggen og familien. Thank you Avinash
I stedet for at skrive meget mere kan jeg kun sige KØB DEN. Har du ikke læst hans første bog, så køb den nu og læs den først. Og sæt derefter juleferien af til bog nr. 2
Hvis du er i tvivl om at man skal læse “An hour a day”, så se her. Avinash postede selv billedet på sin Flickr.
Et par interessante links:
Det officielle site for Web Analytics 2.0
Køb bogen (eller på Amazon, hvis du ikke har tålmodighed til Polyteknisk Boghandel får den – men den er på trapperne)
Efte ren længere imigreringsperiode til den nye version af Yahoo! Web Analytics er alt ved at være på plads, og navnet Indextools godt renset væk.
Nu er deres nye konsulent netværk offentliggjort: Yahoo! Web Analytics Consultant Network (YWACN).

Dennis Mortensen offentliggjorde det nye netværk på hans blog, hvor du kan læse detaljerne.
Netværket består fra start af 48 partnere, hvoraf hele 3 er danske. De danske Partnere er Creuna, Deducta og Inflow, som alle også var partnere før.
Det største argument er at du formentlig ikke kan få en YWA konto hvis du ikke gør det gennem en partner. Det er blevet frit og gratis for alle … – men kun gennem partnere eller hvis du benytter Yahoo!´s produkter på anden vis. Det kan fx være deres e-shop modul.
Tidligere var det muligt at kontakte virksomheder, som var partnere med YWA, så hvad er forskellen mon? Som sådan er den ikke helt vildt stor i forhold til tidligere. Det interessante er nærmere at dem som ikke er partnere nu ikke har samme service, som partnerne havde før. Kun partnere har direkte mail og telefon support, mens alle andre må ty til den almindelige online hjælp. Det betyder at man er sikret den hjælp, som man bør forlange, fordi din konsulent kan svare på alt. Hvis ikke selv, så gennem netværket.
Der er faktisk forbløffende få blogs mv, som omtaler YWA, så derfor kan det være svært at finde hjælp på nettet, udover den officielle hjælp.
Som nævnt er i alt 48 med i netværket, hvoraf 3 er danske. Det er 6,25% hvilket må siges at være en forholdsvis stor andel. De 3 danske var allerede partnere inden, så de fortsætter i det officielle regi. Det officielle
For at blive partner skal man besvare en række spørgsmål, som ikke kun fokuserer på Yahoo! Web Analytics, men også i høj grad på Yahoo! Search. I forhold til GAAC (Google Analytics Authorized Consultant) så var der meget lidt om selve brugen af værktøjet og fremvisning af kompetencer og cases. I forhold til at sikre kvaliteten af netværket savner jeg personligt selv at der var mere omkring værktøjet og måske ligefrem nogle test der bør bestås. Kontakter man en virksomhed, som er officielt med i netværket, så skal der være garanti for kompetencer og kvaliteten af arbejdet. Måske Yahoo! i stedet har valgt at kigge i partnernes kontoer, og vurdere arbejdet derfra, men det fremgår ikke. Denne efterspørgsel på bevis af kompetencer har ikke noget at gøre med de virksomheder, danske som udenlandske, som er kommet med i netværket.
Yahoo! har også åbnet op for at virksomheder, som ikke tidligere var med i netværket kan ansøge, men siden med kravene/spørgsmålene virker desværre ikke endnu.
Det bliver spændende at se i hvor høj grad netværket vil udvide sig fremover, og hvad Yahoo! gør for partnerne. Jeg håber at Yahoo! tager sig rigtig godt af partnerne og laver relevante arrangementer. Det vil gavne både partnerne og slutbrugerne.
Efter nogle ugers arbejde på valg af emner og dialog med brugere via Twitter, er version 0.5 af det nye webanalyse forum nu launchet på sitet
Opgraderingen til 0.5 er fordi forummet nu er kommet som menupunkt. At det ikke er version 1.0 eller højere skyldes at der stadig er lidt arbejde forude. Heriblandt mangler menuen, så indtil videre må i selv trykke tilbage, eller taste i browseren igen.
De overordnede inddelinger er havnet ud i følgende:
Lad os se nærmere på valgene og tanken bag.
Her skal debatten om værktøjerne stå. Google analytics har fået sin egen underkategori grundet den store udbredelse, men resten (indtil videre i al fald) er samlet i en anden tråd. Endeligt håber jeg der kan komme debat om andre værktøjer, som kan supplere. Det er interessant fordi det giver flere og nye måder at analysere på. Jeg tænker i høj grad på værktøjerne Clicktale, CrazyEgg og Clickdensity, men andre ser formentlig dagens lys som tiden går.
Så har du et spørgsmål til noget konkret, har du nogle overvejelser, eller er der bare noget der går dig på, så fyr løs. Intet spørgsmål er for stort eller småt.
I virkeligheden er optimering af marketing indsatsen ikke en sag for marketing folk, men for online analytikere. Jeg mener derfor det er relevant at have online marketing med som kategori, så effektmåling, optimering og analyse af denne del også kan diskuteres. Der er i dag allerede rig mulighed for at læse om adwords, heriblandt på Amino.dk og på Sørens gode Adwords blog, så meningen er at supplere de øvrige sites med en højere grad af analyse-vinkel.
Test er vejen til et optimeret site. At lave en hjemmeside er en iterativ proces, og her er test det absolut vigtigste. Der er derfor i høj grad grund til at debatere og snakke lidt om både A/B og multivariate testing.

Ambitionen med dette site er at give lyst til at få endnu mere inspiration og lærdom om webanalyse, så derfor skal der naturligvis være mulighed for at vide hvordan. Artikler, blogs, arrangementer, whitepapers, undersøgelser, bøger og alt andet som kan bidrage til en øget viden om webanalyse skal frem i lyset, så post løs
Hvem er du? Tyvstjålet fra Hr. Bachmanns site, men det skal han tage som en ros
Jeg synes ideen er god – her er der mulighed for at præsentere sig selv og angive med hvilken baggrund og interesse man læser med her. De andre under-kategorier giver mulighed for at brugerne i højere grad selv kan komme på banen og angive mangler eller forslag omkring sitet, og samtidig behøver jeg ikke bruge bloggen til dette, men kan fokusere på indhold her.
Jeg håber alle tager godt mod denne udvidelse, og bidrager både med start og svar på tråde. Med tiden bliver forummet justeret til i forhold til antallet og valget af kategorier. Så skal jeg til gengæld gøre mit for at få det gjort mere lækkert, udvide antallet af funktioner (heriblandt muligheden for at få en mail når der er nye svar i tråden) og generelt bare gøre det brugbart og brugervenligt. I sidste ende kan det give mere tid til at lave blogindlæg med mere skæv vinkel og vedligeholde hjemmesiden, samtidig med at alle brugere får endnu mere indhold.
Til sidst lige det med småt: Retningslinierne. Jeg håber alle vil bidrage til at overholde disse retningslinier, og bidrage til en god stemning. Skulle nogle træde ved siden af vil jeg holde retten til at slette indlæg og oprettede profiler uden varsel. Here we go:
Jeg glæder mig til at se forummet blomstre og udvikle sig
Synes i om tiltaget? Og om emnerne?
Hello world. Sådan er fornemmelsen efter nogle uger med tekniske udfordringer. Så lærte en webanalytiker også at opgradere tema i WP
Beklageligvis er det gået hårdt ud over den igangsatte konkurrence, som sluttede for en måned siden. Den vender jeg tilbage til.
Det har været nogle spændende uger med webanalyse i juni. Jeg kan derfor først og fremmest opfordre jer til at følge webanalytiker på twitter:
På Twitter får man nyhederne langt hurtigere og mange ting egner sig mere til 140 tegn end et helt blogindlæg.
Også SEO-folk og deres interessenter har brug for bevingede ord om Webanalyse og derfor fik jeg publiceret et gæsteindlæg på Thomas Rosenstands blog hvor udgangspunktet var helt simpelt: Hvad er bounce rate og hvordan bruger du dette til at optimere din hjemmeside og forrening. Det kan stadig nå at blive læst på hans blog ->
Gæsteindlæg er i øvrigt helt i tråd med missionen om at bringe viden om webanalyse til folket, så har du en tom side er du altid velkommen til at sige til.
D. 17. juni var der Web Analytics Wednesday i København, og denne gang med Steve Jackson. Det var interessant at høre om tankerne og grundelementerne i hans nye bog “Cult of Analytics”, som han i høj grad tog udgangspunkt i. Det var mere monolog end dialog, hvilket måske var mindre godt til nye fremmødte, men var indholdet ikke nødvendigvis kedeligt af den grund. Der var i øvrigt lidt live Twitt herfra. Jeg har lovet at tale pænt om Ivan Bager, så jeg kan berette at han opførte sig pænt! Maden var i øvrigt fantastisk sammen med den kolde fadøl.
Som jeg skrev på Twitter: Det bliver jul både til oktober og december i år. Kaushik Avinash udgiver ny bog: Web Analytics 2.0 i oktober, så det er bare om at få læst Yahoo! Web Analytics bogen og Cult of Analytics færdig til oktober.
For læserne her er det nok old news, men den 19. juni kom Google Analytics med en ny forside. I nogle retninger er det blevet mere overskueligt, der er mere struktur og indhold, og det er let af finde GAAC partnerne. Til gengæld har jeg opdaget at deres conversion University er helt smadret, så det ikke er til at finde rundt. Dårlig hårdag siger jeg bare.
D. 25. kunne man læse (ja ok, måske også lidt før) at man kan tilmelde sig officiel konkurrence for webanalyse på brancheforeningens hjemmeside, også kaldet webanalyticsassociation.org: THE WEB ANALYTICS CHAMPIONSHIP. Fantastisk.
D. 26. juni blev det offentliggjort at Helveg den yngre bliver ny FDIM direktør. Han kan passende starte med at læse mine meninger om Gemius som webstatistikværktøj, og så håber jeg at han forstår behovet for en udvikling eller en forandring på den kant. Velkommen til online-verdenen Morten.
Derudover er Clicktale kommet med en række nye tiltag.
Ja, jeg skylder utrolig meget en afklaring på konkurrencen om de to bøger fra Dennis. Men svaret må vente til næste blogindlæg. For i stedet for at skrive blogindlæg, så er der i stedet arbejdet på et forum her til sitet. Det skulle gerne snart komme live, men kan du ikke vente så længe, så kan du allerede nu debatere og spørge løs på www.webanalytiker.dk/forum
Efter sådan en juni måned kan alle webanalytikere velfortjent holde en ferie. Så til sidst to spørgsmål: Glemte jeg interessante webanalyse begivenheder, og hvilken webanalyse bog tager du med på ferien i år?
Webanalytiker – over and out