AdWords Search Funnel – Brugernes beslutningsproces
Google AdWords nyhed: Search Funnel
Google er kommet med en interessant nyhed, som kan være med til at give en langt mere præcis vurdering af effekten af dine kampagner og søgeord: Search funnel. Det er desværre ikke i Google Analytics, men derimod Google Adwords, som snart giver mulighed for at se hele kanalen af søgeord. Det annoncerede Google i dag.
Hvad kan Google AdWords Søgeords tunnel?
Det er ikke blot et enkelt menupunkt, men en hel serie af nye data. Kort fortalt giver Google AdWords Search Funnel dig mulighed for at se hvilke søgeord, der er indgået i forløbet i forbindelse med en konvertering. Tidligere blev en konvertering tilskrevet det søgeord, der sidst blev klikket på, men nu kan du både se det første og det sidste søgeord, samt se hele stien af søgeord. Derudover rummer den nye funktioner flere muligheder, du kan se i videoen sidst i indlægget.
Den nye funktion giver ikke alene mulighed for at få et langt mere nuanceret billede af hvilke søgeord, der medvirker til konvertering. I mine øjne er det også et fantastisk værktøj til at lære mere om brugernes søgemønster i forbindelse med en konvertering. Vi kan pludselig lære hvilke søgeord, der bruges i de forskellige stadier i forbindelse med ressearch, opfølgning og endelig beslutningstagen. Det betyder at vi kan tilrette kampagnerne, så kommunikation i tekstannoncerne og på landingpagen passer til brugeren i det stadie de er i. Det er guld værd når vi skal matche brugerens behov bedst muligt.
Analyse af AdWords og online markedsføring
Allerede i min serie om trafikkilder i Google Analytics begyndte emnet om hvordan kampagnerne skal tilskrives. Lad os tage et eksempel: Brugeren klikker på dag 1 på en AdWords kampagne (i starten af research – søger fx på ”42 tommer fladskærm”) og kommer ind på Wupti.com. Dag 3 klikker brugeren på et banner fra Wupti.com, fordi de så et godt tilbud på en fladskærm. Dag 6 skal det være – brugeren vil købe fladskærmen fra Wupti.com. De søger derfor på ”42 tommer sony fladskærm wupti” og klikker på en AdWords annonce. Dette salg vil blive tilskrevet søgeordet ”42 tommer sony fladskærm wupti” og du vil straks sætte klikpris op og prøve at få endnu mere trafik fra dette søgeord.
Men hvad med din første AdWords annonce? Den var med til at påvirke brugeren til at blive opmærksom på din webshop. Banneret viste flere positive takter, og gav for alvor brugeren blod på tanden til at købe hos dig. Med den nye funktion kan du nu se både søgeord 1 og søgeord 2.
Effektmåling i Google Analytics
Det er en klar forbedring at Google AdWords nu viser flere informationer om konverteringen. Men hvorfor er det ikke kommet i Google Analytics? Du kan selv sætte det op, så du sporer hvilke trafikkilde brugeren først kom ind med, og formentlig også hele stien, men det kræver en hel del gør det selv kode.
Google har desværre ikke turde tage skridtet fuldt ud, og komme med deres bud på en fair og fornuftig fordeling af en konvertering til forskellige trafikkilder.
Google AdWords Search Funnel
Den nye søgeords tunnel er lige på trapperne. Det er desværre ikke tilgængeligt endnu, men som altid med Google får du lov at vente lidt endnu. Og selvfølgelig starter det i beta Så indtil du får adgang må du nøjes med denne video.
httpv://www.youtube.com/watch?v=Wwj5W0UzAlo&feature=player_embedded
Lyder det som noget du kan bruge?
Updatering 5. maj 2010: Funktionen er nu tilgengæligt for alle.
Pingback: www.anyhed.dk