Skru op for din webshop
Hvad skal der til for at øge salget i en webshop? Svaret er kort og godt flere besøg og/eller højere konverteringsrate.
Skaf flere besøg og få flere salg
Med flere besøg i butikken, så får du flere salg. Lad os sige at du i dag har 10.000 besøg om måneden, og 200 køber. Det er en konverteringsrate på 2%. Hvis du skaffer 1.000 besøg mere, så vil du have 20 salg mere. En fantastisk måde at skaffe mere trafik er ved at få din webshop placeret bedre på søgemaskinerne – midlet er søgemaskineoptimering.
Øg din konverteringsrate og få flere salg
Konverteringsoptimering handler om at øge andelen, der køber. I dag har du 2% der køber, hvilket giver dig 200 salg. Hvis du kan øge konverteringsraten til 3,5%, så får du i stedet 350 salg med den samme trafik. Øger du også trafikken til 11.000 besøg, så vil du have 385 salg.
Hvad giver analytics så?
Jeg har mødt en del, der fejlagtigt tror at analytics og webanalyse ikke har noget at gøre med konverteringsoptimering. Det er helt forkert. Webanalyse viser netop hvor hullerne er, hvad du skal justere, hvilke trafikkilder der konverterer godt (så du skaffer mere af den gode trafik frem for den dårlige), og meget mere. Så webanalysen er arbejdshesten, der bidrager til en stor del af anbefalingerne i forbindelse med konverteringsoptimering.
Lær analytics, konverteringsoptimering og søgemaskineoptimering af eksperterne
Jeg har den glæde at kunne tilbyde dig et fantastisk kursus, hvor du lærer mere om alle de ovenstående emner. Sammen med eksperterne Morten Vadskær og Frank Hellerup Madsen holder jeg workshop – både en workshop for begyndere og en for øvede.
Udover de tre emner kommer vi også ind på optimering af AdWords annoncering.
Onsdag d. 9. marts kan du få tips til at få top tunet din webshop, 3 oplæg, sparring og netværk med både os tre, og de andre spændende deltagere. Prisen er kun 1.395 kr., så skynd dig at tilmelde dig mens der stadig er pladser. Læs mere og bestil plads på Webshop tigerspring.
Ja, og Analytics og webanalyse også bidrager ganske meget til effektiviteten af både SEO-arbejde og Adwords.
Glæder mig til at optræde sammen med dig d. 9. marts.
Pingback: Tweets that mention Skru op for din webshop - workshop med 3 eksperter -- Topsy.com
Webanalyse er essentielt i konverteringsoptimering!
Trafikkilder er et godt sted at kigge. Det er også en rigtig god idé at holde øje med, hvor i købsflowet folk hopper fra på vej mod det endelige salg.
Når du snakker trafikkilder, mener jeg du bør fokusere udelukkende på ROI frem for konverteringsrater. Hvis du investerer 100.000 i et banner på EB.dk får 10.000.000 visninger og 1.000 kliks og det giver en konverteringsrate på 2%, så er det godt hvis du sælger ting der koster mere end 5.000kr/stk. altså hvis din ROI er over 100%.
Der eksisterer ikke en god konverteringsrate, idet det kommer an på hvad du har smidt efter at få den. For at øge din ROI, kan du så kigge på frafaldet i dit købsflow og/eller andre vigtige konverteringer. En måde at beskrive dette er med konverteringsraten. Den fortæller dog intet omkring du har en succesfuld marketingplan eller ej. Altså om dine trafikkilder er en god investering eller en dårlig.
Det gælder al annoncering fra Facebook ads, SEM, Banners, affiliate banners, LinkedIn, e-mail, mobile osv.
Også er der jo også hele snakken om campaign attribution. Altså hvor meget påvirker din Push marketing din Pull marketing. Hvor mange ekstra konverteringer får du gennem Google Paid search, fordi du har smidt 10% af dit budget efter bannere på BT.
Det er ikke ment som kritik, men jeg synes det er en meget interessant debat:)
Mvh. Ulrik
Hej Ulrik,
Du roder lidt rundt i ROI. Man skal ikke sælge ting, der koster 5.000 kr/stk i dit regnestykke, men ting hvor man tjener 5.000 kr./stk for at investeringen på 100K giver positivt afkast.
Derudover kan man ikke tale om en “god” ROI, hvis man blot ser på en enkelt investeringsmulighed. Havde du fået det dobbelte afkast ved at investere det samme beløb i Google Adwords, var EB-investeringen jo en dårlig forretning.
Jeg har smidt penge efter et andet kursus med dig på ibc, og regner med at få dækket noget af overnstående ind her :O) Men det lyder rigtig spændende!!!!
Jeg ville rigtigt gerne deltage, men jeg kan desværre ikke rigtigt få det til at hænge sammen. Har I overvejet at optage det på video, så man kan købe sig adgang på denne måde?
@Jeanette: Jeg glæder mig
Det bliver nogle gode dage i Kolding.
@Flemming: Det er et godt forslag vi har snakket om, men umiddelbart holder vi os til live show i denne omgang.