Webanalytikeren nu Google Analytics Individual Qualified
Har du Google Analytics IQ?
Efter det i lang tid kun har været muligt at få papir på sine kompetencer i Google Analytics som virksomhed (med Google Analytics Authorized Consultant – GAAC – programmet) blev det i nat muligt at blive Google Analytics Individual Qualified.
Som en af de første danskere fik jeg derfor i formiddags papir på mine kompetencer i forhold til Google Analytics, og kan nu kalde mig Google Analytics Individual Qualified
Ikke længere kun Adwords Qualified
De fleste kender muligheden for at tage en Google Adwords Individual Qualified test, og jeg har længe savnet muligheden for at kunne tage samme eksamen for Analytics. Da amerikanerne vågnede op går aftes blev det så muligt.
GAAC vs GAIQ
Der er nu to måder at få papir på at man selv/virksomheden har kompetencer i arbejdet med Google Analytics. GAAC og den nye Google Analytics Individual Qualified.
At blive GAAC er omfattende og tidskrævende, og kræver også en masse oplysninger om virksomheden, at man fast deltager i seminarer hos Google, samt meget andet – i alt 9 krav. At blive IQ tager 90 minutter.
Da Canada står tidligere op (eller nok nærmere, går senere i seng) er der allerede forfattet et godt indlæg om hvad det betyder af positive og negative elementer. Læs derfor blog indlæg om fordele og ulemper ved dette nye tiltag. En kort opsummering er at der er risiko for at udvande den ellers meget krævende test som GAAC, mens den positive vinkel er at det er lettere at finde ud af hvem der er kvalificeret til at hjælpe. Personligt finder jeg det positivt at der ikke skal et langt ressourcekrævende arbejde til (bortset fra arbejdet med at tilegne sig kompetencerne), og at kompetencen samtidig følger personen, og ikke en virksomhed. Hvis de kvalificerede skifter job, så er det ikke retvisende at virksomheden stadig er GAAC.
Selve testen GA IQ
Selve testen består af 70 spørgsmål, som man har 90 min at svare på. Minimum 75% skal besvares korrekt for at bestå. For at prale lidt brugte jeg kun 75 min. med spørgsmål fra kollegaerne undervejs – jeg havde jo også arbejde at udføre
Det er fint nok med tiden, men Google bør nok overveje at finpudse det så man ikke kan klare testen ved at google sig frem i 90 minutter.
Spørgsmålene omhandlede hele repetoiret fra implementering til opsætning og sammenkædning med Adwords. Nogle af spørgsmålene var lidt irriterende, da det ikke var helt klart hvad de ønskede svar på. Ganske ærligt, så fik jeg ikke 100% trods store forventninger, men det virker også som om at det ikke skal kunne lade sig gøre (jeg var dog ikke i nærheden af at dumpe). Får du 100% må du gerne blære dig i kommentarerne
Testen koster 50$ og kan vist tages flere gange hvis man skulle dumpe. Prisen er dog pr. gang Beviset gælder i halvandet år, hvorefter man skal tage det igen. Med udviklingen i Google Analytics er det helt fornuftigt, og en god måde at undgå at man skal tage til USA eller Dublin. At man tager et fly betyder ikke nødvendigvis at man kan arbejde med mulighederne i praksis og giver sine kunder kompetent rådgivning og analyser.
Til sidst spørger jeg så mig selv om hvorfor Google Analytics sætter en elev til at designe certificatet. Det er ikke imponerende lækkert… Og så glæder jeg mig til at Yahoo! Web Analytics får indført et lignende tiltag.
Hvad synes du om dette nye tiltag? Giver det bedre opdeling i kompetente profesionelle og firmaer som blot smider en grundkode på sitet? Eller tror du der vil komme en overflod af personer, som bliver kvalificeret, men som er kommet “fikst” gennem testen?
Et par relevante links:
Pingback: www.anyhed.dk
Tillykke først og fremmest!
Jeg er selv Google Advertising Qualified og alt det der, og jeg har den holdning, at det ikke beviser meget andet, end jeg trods alt ved noget om AdWords. Og at jeg har en historik med AdWords (et krav for at gå til “eksamen”). Jeg kender mange, der ikke har den eksamen, som er ualmindeligt seje til at tune AdWords.
Generelt: Folk elsker akkrediteringer og den slags. Og så skal de også have det.
Som med det meste andet her i verden: Virkeligheden er klog – og referencer er virkeligheden. Dem kan ingen “snotnæse” på 20 med 15 års erfaring hamle op med
Og den side af sagen har du tydeligt på plads. Så derfor slutter jeg, som jeg startede: Tillykke!
Sådan – Tillykke.
Jeg ville godt nok også blive overrasket, hvis du var dumpet ;o)
Udover det, som Thomas også skriver, så er der mange som kan en masse uden at have beviset på det, men jeg synes det er en rigtig god ting at man kan få testet sin viden og efterfølgende bevise overfor andre at det ikke bare er varm luft det hele.
Der findes desværre stadig en del ‘røvere og soldater’ i vores branche og man får nok kun skilt sig af med dem ved at bestå de forskellige eksaminer og have beviset i baglommen så snart nogen spørger. Men nu ved vi at du er ‘one of the good guys’ :o)
Tak for kommentarerne Thomas og Søren. Super at i giver jeres mening med. Og tak for lykønskningerne. Der kommer nok en del efter mig, men jeg synes selv det var cool nok at være den første i DK (går jeg ud fra, jeg var færdig før frokost på den første dag det var muligt).
Man kan frygte at testen bliver udvandet lidt ligesom jeg egentlig føler Adwords lidt er. Men omvendt kræver den altså at man kan svare på ret mange spørgsmål. Som Søren lidt antyder, så er der ret mange som giver udtryk for at de kan en masse med Analytics, hvilket i mange tilfælde betyder de kan klaske en grundkode på sitet. Så det er super godt at få feltet delt op i dem der kan noget, og dem som egentlig bør holde sig til deres (andre) kompetencer.
Og Thomas har så evigt ret i at der er mange super dygtige, som aldrig får taget en test. Jeg har fx personligt heller ikke en Adwords certificering, fordi det trods alt tager 1,5 time og jeg ved jo godt hvad jeg kan…
Vigtigst af alt så håber jeg faktisk at denne test kan være med til at få webanalyse endnu mere på dagsordenen i diverse sammenhænge (fx e-seminarer
). Testen understøtter i al fald at det i endnu højere grad end tidligere er et vigtigt element når en hjemmeside skal optimeres.
Er der nogle der har prøvet testen og fundet den utrolig svær eller let?
Stort tillykke. Jeg har da tænkt mig at ta’ den inden længe og kan jo ligeså godt satse på at få de 100%, så jeg har håne-retten på min side. Men indtil da må jeg hellere holde lav profil (gør jeg også, hvis jeg kun lige slæber mig over de 75%, det kræver at bestå).
Jeg synes at kunne se en øget interesse for webanalyse (og dermed mange selvbestaltede “eksperter” ligesom i SEO-branchen). Så jeg tror, at Google med deres certifikat godt vil give de mere seriøse mulighed for at kunne sige “jeg kan i hvert fald det her”.
Nå – bare vent. Når jeg får 100% bliver der et larmen og råben og skrigen her i kommentar-felterne ;o)
Tillykke med titlen
Jeg er også adwords qualified og alt andet lige er der stadig en del “branding” i at kunne bruge certifikatet.
Hvor kan man tage testen henne?
Tak tak
Morten, hvis du får 100%, så har du al ret til at hoppe og danse herinde. Og prale også 
Karsten, jeg har tilføjet et par links i mit indlæg. Godt du kan spørge, når jeg ikke selv kan huske at tilføje dem.
Omniture har en ordentlig bunke certificeringsmuligheder, men ellers har det været småt med mulighederne i denne branche. Jeg ved dog at Yahoo! Web Analytics har det på deres to-do-liste, men det er nok ikke lige første prioritet.
Tillykke med certificeringen.
Jeg syntes også det kan blive lidt udvandet med alle disse Google-skilte. Problemet er at kunderne ofte ikke kender forskellen på dem. Man kan risikere at det udvander værdien for de virksomheder, der ønsker firma-certificeringen som trods alt er væsentligt anderledes da man commiter sig til videreuddannelse, et vist antal opsætninger og en række andre ting.
Men uanset hvad så har du fortjent certifikatet
Jeg har kun “tillykke!” at tilføje, og er ellers enig med alle de andre
Og så må jeg nok også hellere selv se at få taget den test…
Tak for det drenge
Martin du har ret i at det bliver mere uoverskueligt for kunderne. Det spændende er GAAC´s fremtid, for GAIQ er trods alt enslydende med Google Adwords certificeringen.
Men i forhold til de elementer du nævner, så skal testen tages hvert 1,5 år, så en vis form for videreuddannelse bliver nok nødvendig. Lur mig om der ikke indgår spørgsmål om event-tracking om 1,5 år. Og havde man ikke lavet et vist antal opsætninger, så var den svær at bestå.
Er der nogle andre der har taget testen? Var den let/svær? 100%?
Slet ingen der har taget testen siden marts?
Hej Jacob
Må jo lige flashe (igen) at jeg fik 100% i testen i går. Lærte også noget nyt i processen.Passing score er hævet til 80% hvilket gør certifikatet en anelse mere troværdigt.
Der var et godt spørgsmål om hvordan man sætter goals op for alle der har spillet over 5 spil i en flash applikation. Hvad siger panelet?