Alt om webanalyse & tracking

A/B test

A/B test og Multivariate test – øg konverteringsraten

Der er en fantastisk god grund til at lave A/B tests: Du er næsten sikker på en forøgelse af konverteringsraten og omsætningen på din hjemmeside. Det “værste” der kan ske er at resultatet af en test viser at den nye version ikke var bedre. Det betyder blot at du sikrede at du ikke lancherede en udgave, som ikke var den optimale. Med gratis testsystemer som Google Website Optimizer, så er den eneste investering din tid.

Design af en hjemmeside bør være en iterativ proces, dvs. der bør hele tiden foretages justeringer og forbedringer for løbende at øge eller fastholde konverteringsraten. Den bedste måde at gøre dette på er ved at lave test. Test test test.

En test kan foretages på to måder, enten som A/B test eller som Multivariate test (MVT). Google Website Optimizer kan lave begge typer tests.

Hvad er A/B test?

En A/B test er et test af to eller flere variationer af en side på hjemmesiden. Der designes forskellige sider, og hele siden testes mod en eller flere andre. Siderne skal have hver sin URL. Man sætter testen op i et system (læs mere om system til A/B test længere nede på siden) og fordeler brugerne ligeligt mellem de forskellige versioner.

Man sætter et mål for sin test, og for hver af versionerne ser man så hvilken som konverterer bedst i forhold til dette mål.

Grafikken til højre giver en rigtig god forståelse af en AB test. Grafikken er udarbejdet og lånt af www.glassbox.dk

Hvad testes ved en A/B test?

Ved en A/B test skal større justeringer testes. Det kan være en helt anden opsætning, layout eller brug af billeder vs. tekst. Da siderne sættes op hver for sig med unikke URL, så er det let at lave siderne helt forskellige. Så hvis du har to helt forskellige design til landingpages, så er det helt sikkert en A/B test du skal udføre.

Fordelene ved A/B test

Når man laver testen som A/B test frem for Multivariate test, så sættes testudgaverne op med seperate URL´er. Det betyder at man kan gå ind i sit webstatistik værktøj, fx Google Analytics, og analysere på mere end det mål der er sat op. Man kan fx. også analysere hvor mange der gennemfører andre mål, hvor mange der forlader siden med det samme (bounce rate) og hvad brugerne køber i forhold til testversionen. Desuden kan det i nogle tilfælde være lettere at lave en helt ny side i stedet for at lave opsætningen inde i systemet.

Hvad er en multivariate test?

En multivariate test er en test hvor specifikke elementer på en side testes. Det kaldes også en multivariate split test. Forestil dig fx. at du har en landingpage til salg af sko. Denne side indeholder en overskrift, et billede og en køb knap. Med en multivariate test kan du vælge disse tre elementer ud, og teste forskellige versioner af dem.

Hvad skal testes med en multivariate test?

Test fx om der skal stå “Lækre sko til gode priser”, “Det er sko´da billigt” eller “Sko til dig” i overskriften. Billedet kan du variere så den ene testversion af billedet kun viser skoene, og det andet viser en brugssituation hvor en person går i dem. Endeligt kan du teste teksten på købsknappen, om der skal stå “Læg i kurv”, “Køb nu” eller “Bestil”.

I ovenstående eksempel har du 3 versioner af overskriften, 2 af billedet og 3 af knappen. Det giver i alt 12 test versioner (=3x2x3). Når testen er slut får du ikke blot at vide hvilken kombination af de tre elementer, som gav bedst konvertering, men også hvor stor en effekt de tre forskellige elementer har på konverteringen. Det er fantastisk, og giver kun anledning til at øge konverteringen.

Fordelene ved en multivariate test

Ved at lave multivariate split tests kan man sige at man sub-optimerer. Man tager udgangspunkt i den nuværende sides layout og grafik, og optimerer på enkelte dele af siden. Forskellen kan være større end man forventer, så det er klart anbefalelsesværdigt at prøve at teste, fx blot en overskrift.

Forskellen mellem AB test og Multivariate split test forklares måske bedre med en video. Se derfor Google Website Optimizers egen forklaring her:

httpv://www.youtube.com/watch?v=vP4nUCDm6oc

Hvilket system til at lave A/B og multivariate tests?

Der er forskellige professionelle systemer, som alle har deres fordele og ulemper. Herfra anbefales det gratis system Google Website Optimizer klart. Det er gratis og vil dække dine behov i lang størstedelen af tilfældene. Samtidig er det let at sætte op og overskueligt at gennemføre og forstå resultatet af en test. Læs blogindlæg om Google Website Optimizer.

Bøger om A/B test

Bogen “A/B – always be testing” kan klart anbefales hvis du ønsker at læse mere om emnet. Eisenberg beskriver både hvilke elementer der kan testes, og så beskriver han hvordan Google Website Optimizer benyttes. Bestil allerede i dag – køb bogen her. Eller se anbefalingerne af webanalyse bøger.

 

 

 

 

Læs mere om test på webanalyse forummet

Læs blogindlæg om A/B test

Interesseret i et kursus i et Google Website Optimizer og test? Så læs om Kursus i Google Website Optimizer.

close
Facebook IconYouTube IconTwitter IconBesøg vores Google+ side