Posted by (15) Comment
For et år siden kom det første faglige indlæg på Webanalytiker.dk. Selv om et år ikke er meget, så er det ikke længere en baby, men et meget hurtigt voksende barn.
Ser vi på antal besøg samlet set, så har der været en forholdsvis konstant strøm af besøg, indtil det blev oktober i år. Og sikke en fest det blev:
November har højere besøgstal end de tidligere måneder, men når nok ikke oktober.
Mange bliver spurgt om hvad der er det vigtigste ved SEO, hvoraf størstedelen har “INDHOLD” med i sine punkter. I dette tilfælde tror jeg ikke blot indholdet har givet flere besøg fra Organisk søgning, men har også gjort at rigtig mange har nævnt sitet for andre. Min andel af direkte trafik er voldsom høj, hvilket er nærmest umuligt med de mange nye brugere. MANGE TAK, til alle dem der har været med til at sprede budskabet.
Anyhed.dk – Claus Heinrich gode projekt, er blandt de største trafikkilder, og siden kan kun anbefales hvis du ønsker at sprede nogle interessante nyheder. Ikke alle emner/værktøjer bliver taget lige godt imod derovre, men det giver omvendt et godt fingerprej af hvad brugerne finder interessant.
Søgemaskineoptimeringen er også på plads – væksten i organisk trafik er til at se:
Med i væksten hører også links fra andre sites samt omtale. Sitet er blevet rost på Dona-listen hvilket uden tvivl har givet lidt trafik.
To link er jeg mere stolt af end gennemsnittet (men synes nu godt om alle indgående links
):
Derudover er sitet blevet inddraget som ressource i Martin Thorborgs E-pusher. Alle elementer jeg betragter som en kvalitetsstempling, som jeg sætter pris på.
En hjemmeside er aldrig færdig – det er en iterativ proces. Men det er alligevel lykkedes af få sitet til at se færdigt ud
Der er nu indhold på samtlige undersider, så ingen brugere rammer en “Indhold på vej”. Det har også givet lidt flere besøg fra organisk trafik, så det er dejligt.
Sitet har også udviklet sig siden opstarten – med et nyt forum. Det var faktisk på den helt originale plan, men blev skåret væk for at starte mere simpelt. Så det er med glæde at det er på sitet allerede inden for et år.
Der er masser af nye ideer på tegnebrættet, herunder en engelsk sektion. Sitet er unikt pga. det danske sprog, men jeg ønsker samtidig også at Danmark placeres
på det internationale verdenskort når det gælder webanalyse (altså udover den aktivitet i form af foredrag mv., som andre i branchen laver – det er fantastisk godt arbejde allesammen). Men der er ingen dansk blog på engelsk (!?!). Som midlertidig løsning er der nu oversættelse i højre side af sitet.
For at blive i det udenlandske. Billedet til venstre gav pludselig en masse besøg fra udlandet, hvilket viste sig at være fordi Avinash selv havde postet det på Flickr.
Når man starter et så nichepræget site er det lidt svært at sætte et fornuftigt mål for besøg mv. Så jeg satte i højere grad lidt skæve mål – som er blevet opfyldt. Målet var at personer som Avinash og Dennis Mortensen skulle kommentere på min blog, og det er sket.
I starten var ønsket om højere besøgstal styrende for antallet af blogindlæg, hvor det desværre i højere grad er et spørgsmål om tid nu. I starten frygtede jeg at jeg kunne løbe tør for emner, nu frygter jeg at nogle synes jeg ikke dækker branchen godt nok (ja: Woopra har lanceret betalingsudgave, Google Analytics avancerede filtre er for fede, Clicktale har nu også clickmaps og FDIM bør overveje hvad konsekvenser det får for Gemius hvis loven om Cookie-accept går igennem).
Tak til Brian Brandt for at tro på ideen, og hjælpe med at lave wordpress opsætning.
For nylig blev gruppen Webanalytiker.dk igangsat på Linkedin.com, så hvis du færdes derovre, så tilmeld dig endelig gruppen (prøv dette link). Pt. får du bl.a. lidt webanalyse job annoncer, og når jeg får sammensat det perfekte samspil med sitet, så vil værdien øges endnu mere.
Fremtiden for webanalyse branchen er næsten mere relevant at omtale, da jeg er sikker på at hjemmesidens vækst følger med (på besøgstal og indhold mv). Flere og flere virksomheder begynder at se potentialet i og nødvendigheden af webanalyse og går til at blive data-driven. Da der stadig er relativt få med kompetencerne søges der efter viden online, så her står sitet klar
Rent udviklingsmæssigt er der både tid og økonomi involveret. Sitet har en bog-affiliate (køb køb køb
(well, helt seriøst, køb bl.a Avinash nye bog Web Analytics 2.0, om det så bliver uden om min affiliate, der er masser af guld i de bøger)), men den aftale dækker end ikke hosting af sitet. Så ideerne prioriteres også ud fra teknisk involvering, så jeg ikke får rodet rundt i alle koderne
Fremover vil du fortsat kunne læse nyheder, indblik og guides på bloggen, mens du kan stille dine egne spørgsmål på det nye webanalyse forum. Samtidig kan du læse mere brede blogindlæg på Computerworld.dk, hvor jeg fremover også blogger.
Så tak for det første super spændende år. Dejligt med al jeres (positive) feedback, alle kommentarerne på bloggen og at møde flere og flere derude AFC (Away from computer). Jeg ser frem til endnu et år, hvor der helt sikkert kommer lige så mange nyheder og ændringer i webanalyse branchen.
Efter nogle ugers arbejde på valg af emner og dialog med brugere via Twitter, er version 0.5 af det nye webanalyse forum nu launchet på sitet
Opgraderingen til 0.5 er fordi forummet nu er kommet som menupunkt. At det ikke er version 1.0 eller højere skyldes at der stadig er lidt arbejde forude. Heriblandt mangler menuen, så indtil videre må i selv trykke tilbage, eller taste i browseren igen.
De overordnede inddelinger er havnet ud i følgende:
Lad os se nærmere på valgene og tanken bag.
Her skal debatten om værktøjerne stå. Google analytics har fået sin egen underkategori grundet den store udbredelse, men resten (indtil videre i al fald) er samlet i en anden tråd. Endeligt håber jeg der kan komme debat om andre værktøjer, som kan supplere. Det er interessant fordi det giver flere og nye måder at analysere på. Jeg tænker i høj grad på værktøjerne Clicktale, CrazyEgg og Clickdensity, men andre ser formentlig dagens lys som tiden går.
Så har du et spørgsmål til noget konkret, har du nogle overvejelser, eller er der bare noget der går dig på, så fyr løs. Intet spørgsmål er for stort eller småt.
I virkeligheden er optimering af marketing indsatsen ikke en sag for marketing folk, men for online analytikere. Jeg mener derfor det er relevant at have online marketing med som kategori, så effektmåling, optimering og analyse af denne del også kan diskuteres. Der er i dag allerede rig mulighed for at læse om adwords, heriblandt på Amino.dk og på Sørens gode Adwords blog, så meningen er at supplere de øvrige sites med en højere grad af analyse-vinkel.
Test er vejen til et optimeret site. At lave en hjemmeside er en iterativ proces, og her er test det absolut vigtigste. Der er derfor i høj grad grund til at debatere og snakke lidt om både A/B og multivariate testing.

Ambitionen med dette site er at give lyst til at få endnu mere inspiration og lærdom om webanalyse, så derfor skal der naturligvis være mulighed for at vide hvordan. Artikler, blogs, arrangementer, whitepapers, undersøgelser, bøger og alt andet som kan bidrage til en øget viden om webanalyse skal frem i lyset, så post løs
Hvem er du? Tyvstjålet fra Hr. Bachmanns site, men det skal han tage som en ros
Jeg synes ideen er god – her er der mulighed for at præsentere sig selv og angive med hvilken baggrund og interesse man læser med her. De andre under-kategorier giver mulighed for at brugerne i højere grad selv kan komme på banen og angive mangler eller forslag omkring sitet, og samtidig behøver jeg ikke bruge bloggen til dette, men kan fokusere på indhold her.
Jeg håber alle tager godt mod denne udvidelse, og bidrager både med start og svar på tråde. Med tiden bliver forummet justeret til i forhold til antallet og valget af kategorier. Så skal jeg til gengæld gøre mit for at få det gjort mere lækkert, udvide antallet af funktioner (heriblandt muligheden for at få en mail når der er nye svar i tråden) og generelt bare gøre det brugbart og brugervenligt. I sidste ende kan det give mere tid til at lave blogindlæg med mere skæv vinkel og vedligeholde hjemmesiden, samtidig med at alle brugere får endnu mere indhold.
Til sidst lige det med småt: Retningslinierne. Jeg håber alle vil bidrage til at overholde disse retningslinier, og bidrage til en god stemning. Skulle nogle træde ved siden af vil jeg holde retten til at slette indlæg og oprettede profiler uden varsel. Here we go:
Jeg glæder mig til at se forummet blomstre og udvikle sig
Synes i om tiltaget? Og om emnerne?
Så er webanalytiker.dk klar med endnu en artikel til kommunikationsbranchen. Denne gang omhandler det måling af nyhedsbreve, herunder hvordan FDIM´s nye nyhedsbrevsmålingssystem måske ikke helt måler det mest værdifulde.
I artiklen omtaler jeg at der er to sider af en måling når det drejer sig om nyhedsbreve:
For mig er der ingen tvivl om at del 2 er absolut mest værdifuld for websites. På trods af en lidt vedvarende kritik af Gemius Traffic, så er jeg sådan set ikke ude på at kritisere dem. Jeg synes blot det er utrolig ærgeligt og surt for alle FDIM´s medlemmer at de ikke oplever hvor mange muligheder der er for webanalyse og webstatistik (der er stadig sites, som KUN har Gemius Traffic implementeret, fx dmi.dk, FDIM.dk og større mediesites). Dermed håber jeg at konstruktiv kritik kan bidrage til at løfte niveauet af systemet, således at udviklingen af mulighederne intensiveres og fokuseres.
I forlængelse af indlægget på Kommunikationsforum har jeg desuden forfattet et indlæg om hvordan man opsætter måling af nyhedsbreve og kampagner i Google Analytics.
Læs indlægget om Nyhedsbrevsmåling på Kommunikationsforum
Posted by (6) Comment
D. 21. november 2008 kom det første indlæg om webanalyse på webanalytiker.dk, og bloggen kan derfor i dag fejre ½ år i offentligheden.
Der er sket meget på ½ år. Både i besøgstallet og kendskabsgraden. Derudover er der sket et par justeringer af sitets udseende. Alt sammen i en meget positiv retning.
Først en historie jeg er utrolig glad for at kunne fortælle. Læsertallet her på bloggen er steget meget stabilt fra måned til måned, og specielt på det sidste er besøgstallet blevet interessant at lave indhold til. Grafen viser antal besøg pr. uge for det sidste halve år:
I perioden 16. april til 15. maj var der 1.088 besøg på baggrund af 658 unikke besøgende. De så i alt 2.365 sider. Hele 62% bouncede, hvilket til dels er pga. rss læsere, men også fordi at der fortsat er potentiale for at optimere sitet og lave flere og bedre krydshenvisninger.
Kigger vi på de brugere, som ikke bouncede, så brugte de i gennemsnit 5:42 sekunder på sitet hvor de læste 4,1 side i gennemsnit. Det viser at indholdet i ret høj grad læses (eller at de er faldet i søvn over tastaturet og i deres søvnrus får trykket videre på sitet inden for de 30 minutter, hvor deres besøg ville blive betragtet som afsluttet). Jeg håber på førstnævnte
Ser jeg på sidevisningerne, er der et par indlæg som specielt har trukket læsere.
Det mest læste indlæg i de sidste 6 måneder er indlægget “Er din hjemmeside søgemaskineoptimeret?“, som har haft 267 sidevisninger.
Det næstmest læste indlæg var om gratis webstatistik, som indgik i min temauge om gratis webanalyse værktøjer. Indlægget har indtil videre haft 253 læsere, og generelt har temaugen haft en pæn portion læsere.
Blogindlæggene skrevet i 2009 har indtil videre samlet haft over 3.000 sidevisninger, hvilket gør bloggen til den ubetingede mest læste del af sitet.
Jeg er utrolig glad for kommentarerne, som bliver flere og flere. Kun på den måde kommer de bedste ting frem, og tanken er også at skabe debat og sparring. De mest kommenterede indlæg er omkring den nye Yahoo! Web Analytics bog, som alle kan vinde ved at komme med input til hvordan sitet kan forbedres og viden om webanalyse kan formidles endnu bedre. Jeg glæder mig til at finde nogle vindere
Søgefunktionen bliver kun brugt lidt, hvilket jeg håber er et tegn på at navigation og struktur er logisk og det relevante indhold er let at finde. 3 har søgt på Webtrends og jeg kan fortælle at der nok skal komme lidt om dette også. Beklager til dem der er gået forgæves på denne front.
Det er ingen hemmelighed at der bruges mere tid på indhold end på designet. Dog er der alligevel sket lidt justeringer, forhåbentlig alle til det bedre. Topbanneret blev mere diskret (Big-brother følelsen blev fjernet), sidebaren på bloggen er justeret og sidst er der kommet ny baggrundsfarve.
Jeg vælger fortsat at holde sitet fri for bannere og adsense, for at gøre oplevelsen på sitet bedre. Skulle nogle ønske at støtte projektet er i selvfølgelig megegt velkomne. Støtte kan også være programmeringshjælp og design-hjælp. Fx er forsiden stadig utrolig kedelig og teksttung.
Der er ambitiøse mål for fremtiden med sitet. Inden årsskiftet håber jeg på minimum 100 besøg om dagen i gennemsnit, og mere end 200 rss-tilmeldte. Ambitiøse mål som kan blive hårde at nå da det kræver mange timers arbejde, men med feedback, kommentarer og al den positive respons, så kan motivationen formentlig holdes højt
Lidt sjove facts:
Så indtil videre, tak for det første halve år, det er en fornøjelse!
Gårsdagens historie om at Google opgiver Google Analytics var naturligvis en 1. aprilsnar, så ingen behøver frygte at der bliver lavet om på den kant.
Udover historiens indhold så ville jeg også altid linke til kilden i sådanne tilfælde
Og sorry Thore, kunne ikke lade være
Posted by (0) Comment
Det tager sin tid at få struktureret et informationssite, og derfor mangler mange kategorier stadig indhold. Sitet bygges op i WP Remix Theme og det har vist sig at have sine udfordringer. Jeg håber ikke det får betydning for al den tracking og AB test mv. jeg har tænkt mig at foretage og bruge som eksempel. Brian Brandt-Madsen har ganske venligt stillet sine kompetencer til rådighed hvilket hjælper betydeligt på processen med at få sitet færdigt.
Indholdet vil hovedsageligt blive udformet af Google Analytics ekspert, Jacob Kildebogaard.
Hilsen Webanalytikeren