I gårsdagens indlæg fik jeg forhåbentlig overtalt dig til at bruge 15 min. på at implementere Google Analytics grundkode så du har nogen helt basal trafikstatistik at arbejde med. Din lyst er nu steget til at vide meget mere om dit site. To ting vil jeg derfor anbefale nu: Brug tid og energi på opsætningen af din Google Analytics konto, og læs videre her, og installer gratis registrering af dine brugeres klik.
For dagens emne er registrering af klik. Denne uge går benhårdt efter de gratis værktøjer, så vurdering i forhold til de betalte skal i højere grad findes i andre blog indlæg på siden. Fordelen ved at starte med de gratis værktøjer er at man får en god fornemmelse af værdien at udbyttet, og man derfor købe værktøjet i det niveau man finder fornuftigt.
I går implementerede du Google Analytics. Her er mulighed for at se hvor mange der har klikket på de forskellige elementer. Gå til menupunktet “Content” og vælg “Site Overlay” for at se din side.
På billedet ses hvor stor en andel der har klikket på de forskellige menupunkter på forsiden. Desværre er denne feature meget begrænset. Man ser ikke hvor på billedet der er klikket, og jeg vil mene at der er deciderede fejl. På min forside er der fx præcis 12 klik på hver af de nederste links (til wordpress mv). Jeg tror knap 12 har klikket der, og sandsynligheden for at det er præcis samme antal klik til de fire elementer er lig 0. Min manglende tiltro til data validiteten skyldes ikke kun de 12 klik, men også andre cases jeg har arbejdet med.
Men nu til det reele gratis produkt (som virker).
Æren af at optræde på min liste over spændende og gratis analyseværktøjer er lidt til låns. Det er nemlig kun gratis i en 30-dages prøveperiode, men perioden er dog perfekt til at få et indtryk af mulighederne og udbyttet.
Gå til www.ClickDensity.com og opret dig som bruger. På forsiden trykker du dermed på den store orange knap (som de har AB-testet, så de ved hvad der virker. Mere om det senere på ugen). Du vælger select af Trial versionen, som er længst til venstre. Her ser du hvad du får gratis, dvs. hvor begrænsningerne er. Det er kun én side du kan registrere, hvilket naturligvis er en streg i regningen, men bedre end ingenting. Der registreres op til 5.000 klik.
På testsiden placerer du den kode du får af ClickDensity i bunden af siden, dvs. lige før eller efter din Google Analytics kode.
Du starter en test, hvis den ikke allerede er startet. Indrømmet. Jeg gennemfører ikke processen lige nu, da jeg ønsker at vente med mine 30 dages prøvetid
Som dagene går og der er registreret data kan du nu gå ind og se, hvor brugerne har klikket på testsiden. Et hurtigt bud er at mange har klikket på billederne, og er de ikke klikbare bør du overveje at justere dette. Send brugeren til en relevant underside, eller forstør billedet. Vælg det mest relevante og glæd brugeren. Se hvor flest klik er havnet og overvej at placere dette element bedre på siden, da det klart er populært. Hvis ikke-klikbare elementer (ud over det før-omtalte billede) får klik, så overvej om der skal tages handling. Brugeren har aktivt udført en handling, og du har indtil videre valgt ikke at give noget igen. Det er dårlig stil.
Som kombination med sidevisning og brugertal giver klik-maps et rigtig godt billede af brugen af sitet. Hvis du har to links på forsiden til et givent produkt ved du måske ikke hvilket link, der har givet trafikken videre (bør dog registreres i statistikken med reference-parametre, så du kan se det i tallene), og hvilke elementer der fungerer bedst til at få brugerne til at udføre handlinger. På den måde kan du optimere sitet og sikre en øget bruger aktivitet med flere sidevisninger og salg til følge.
Et andet værktøj som kan det samme er CrazyEgg (.com), men de tilbyder ikke længere en gratis konto eller prøveperiode. Læs mere om det i min tidligere post her.
Læs med i morgen hvor det omhandler AB test. Ved du fx om du sælger mest ved at bruge det ene produktbillede frem for det andet? Test det gratis og øg omsætningen.
Øvrige indlæg fra temaugen om gratis analyseværktøjer:
Temadag 3: Gratis AB test med Google Website Optimizer
Temadag 4: Gratis brugertilfredshedsanalyse
Temadag 5: Lær hvor meget brugerne scroller
Temadag 6: Find ud af brugernes meninger via chat
Som omtalt i mit forrige blogindlæg er det ikke længere muligt at få en gratis konto i CrazyEgg. Det er derfor endnu mere relevant at kigge på mulighederne i CrazyEgg overfor mulighederne i ClickDensity. Jeg vil derfor sammenligne dem på tre parametre – prissætning, opsætning og funktionalitet.
Prissætningen styres af begrænsningerne, men de er ikke ens. I CrazyEgg er begrænsningen antal sider man kan teste samt antal besøg. Begrænsningerne i ClickDensity er på antal klik der kan registreres, samt antal domæner der kan registreres. Derudover har Clickdensity en begræsning i antal A/B-tests men da det slet ikke indgår i CrazyEgg kan det betragtes som bonus.
Det er dermed ikke lige til at sammenligne, men min vurdering er forholdsvis klar: Clickdensity satser i højere grad på proffesionelle som har flere sites at tracke, mens CrazyEgg er for “amatørerne” som ønsker at udforske klik på deres site. I ClickDensity er det ikke muligt at begrænse hvilke sider der skal trackes, hvilket kan koste en del på klik-kontoen, og kan koste en opgradering.
ClickDensity tilbyder en gratis konto, men når man får oprettet gælder den kun i 30 dage og derudover vises data kun for forsiden. Men det giver fuldt indblik i mulighederne, så jeg vil anbefale alle interesserede i at lave denne test.
ClickDensity kan spare os alle for meget tid. Der er ikke noget med at sætte hver enkelt side op og starte og pause tests. Alle sider bliver automatisk testet fra start, mens man i CrazyEgg skal bruge tid på hver enkelt lille side der skal testes. TAK CLICKDENSITY
Men som nævnt, så koster det på kontoen at man ikke kan begrænse det til hovedsiderne i menuen fx.
Nu bliver det for alvor spændende. CrazyEgg er og bliver et dejligt simpelt produkt, men til tider lidt for simpelt. ClickDensity tager et skridt mere og giver flere muligheder:
Et element jeg håber andre kan supplere med, er hvad der sker hvis en side får nye elementer undervejs, fx via dynamiske nyheder. I CrazyEgg registreres klikkene og tæller med i det samlede antal klik, men kun klik registreret på den opsætning som er gældende når man afrapporterer bliver vist og placeret. Det er vigtigt at vide hvor klik havner og hvad en procentdel er ud fra, så byd endelig ind hvis i har noget kendskab til dette.
Posted by (0) Comment
Beløbet i sig selv er ikke skræmmende, men der er stadig længere fra 0 til 9 end fra 9 til 18.
Og hvorfor så fjerne muligheden? Det tyder på at en rigtig stor andel af kunderne benytter den gratis konto hvilket også kan dække manges behov, specielt hvis man blot skifter de 4 ud nu og da. Men det betyder også samtidig at CrazyEgg ikke har været gode nok til upsale. En erfaring har fx været at CrazyEgg stoppede med at tælle klik. Det skyldes begrænsningen om antal klik, hvilket jeg ikke før havde ramt. CrazyEgg burde her angive at jeg havde ramt loftet og at jeg burde opgradere, men i stedet sad jeg med en undrende følelse og måtte selv finde ud af det.
Ps. Ønsker du alternativer, så kig ind på clickdensity.com hvor der også indgår A/B test i prisen.