De sidste dages indlæg har handlet om registrering af brugernes adfærd, både i forhold til tracking, klik og hvilke elementer, der påvirker dem til i højeste grad at købe. Det sidste testet ved Ab test.
I dag skal det dreje sig om brugernes holdninger og meninger til sitet.
Hvor den registrerede adfærd viser brugerne adfærd, altså “The what”, så giver en spørgeskemaundersøgelse svarene på hvorfor de havde den pågældende adfærd, altså “The why”. Laver man selv sin spørgeramme, så kan man let begå fejl, da det er en disciplin, der kræver øvelse. Casper Radil fra Netminers har lavet et glimrende blogindlæg om dette, så læs mere på hans blog omkring denne del af emnet. Så kan jeg nemlig fokusere på det spændende element – prisen
Avinash har i samarbejde med iPerception lavet et gratis produkt kaldet 4Q (udtal det ikke hurtigt over for en kollega – du risikerer at fornærme kollegaen
). Som navnet antyder er det et spørgeskema med 4 spørgsmål. Det lyder ikke af meget, men til gengæld er de benhårdt prioriteret af Avinash og andre med stort kendskab til dette, så udbyttet er langt større end forventet. De fire spørgsmål er
Fordelene ved 4Q
Men gå amok, start din undersøgelse allerede i dag. Gå ind på 4Q´s hjemmeside og tilmeld dig. Du kan også se hvordan Avinash forklarer 4Q på YouTube. Han er i øvrigt for sjov i den video.
Endeligt synes jeg kvaliteten bekræftes af at The Web Analytics Association bruger 4Q på deres hjemmeside pt.
Ønsker du at lave dit eget survey, så kan det gratis SurveyMonkey nævnes. Der er dog begrænsninger i forhold til antal respondenter mv., når man vælger den gratis konto, men til mindre projekter vil det formentlig være alt rigeligt.
Så nu har du alle muligheder for både at få besvaret “The What” og “The Why” ganske gratis. I morgen dykker jeg nærmere ned i mulighederne for at analysere hvor meget scroll spiller ind på dit site. Scroller dine brugere ned, eller får de aldrig læst det under scroll-linien? Lær også at få facts på hvor meget af dine videoer de ser. Alt sammen ganske gratis.
Relaterede indlæg – læs om alle de gratis muligheder for analyse:
Temadag 2: Gratis registrering af brugernes klik
Temadag 3: Gratis AB test med Google Website Optimizer