Om Webanalytiker
Hvorfor webanalytiker.dk og hvem står bag?
Hvad er formålet?
På det tidligere stillede spørgsmål: "Hvad er grunden til at dette website eksisterer?", er svaret følgende: Jeg ønsker at formidle viden om webanalyse og tracking til en meget bred målgruppe – alle der administrerer et website, arbejder med web eller overvejer det. Dette site skal åbne øjnene for det store potentiale webanalyse rummer for en stor del af den danske befolkning.
Webanalytikeren - Jacob Kildebogaard
Manden bag sitet er webanalyse ekspert Jacob Kildebogaard, som til daglig arbejder som Analytics Manager hos Pentia. Jeg er uddannet Cand.Merc.(mat.) og studiet blev afsluttet med et speciale om hvordan kommercielle websites optimeres ved hjælp af adfærdsbaserede brugeranalyser. Jeg har en fortid som medieanalytiker (hovedsageligt print) men arbejder nu udelukkende med webanalyse og online konverteringsoptimering.
Jeg er certificeret Google Analytics Expert (Google Analytics Individual Qualified) og medlem af Web Analytics Association, som er den internationale brancheforening.
Jeg er ekspertblogger på Computerworld.dk.
Sammen med Morten Vadskær har jeg skrevet den ultimative Google Analytics bog, som lærer dig at optimere på baggrund af webanalyse. Læs bloggen hvor vi afslører planerne om bogen.
- Gæsteundervisers faglige viden og indsigt: 4,73
-
Samlet bedømmelse af gæsteunderviser: 4,55
Jeg holdt også indlæg til DM09 hvor tilhørerende samlet vurderede mit indlæg til 4,15 Tilhørerne skrev bl.a.:
kom godt i dybden, og var spændende at høre på
Rigtig godt oplæg. Kom omkring nogle gode ting.
Alle vurderinger er ud fra en skala fra 1-5 hvor 1 er dårligst og 5 bedst
Jeg har skrevet to artikler om webanalyse på Kommunikationsforum.dk:
Anmeldelse af det officielle system til måling af nyhedsbreve
Følg webanalytikeren på Twitter
Foredrag
-
Få noget ud af din webstatistik - det er implementeret, og hvad så?
-
Lær at præsentere analyse data for andre i virksomheden
-
Introduktion til Google Analytics
-
Avanceret Google Analytics kursus
-
Sæt dit i brugernes sted - optimer effekten af markedsføringen med en øget konvertering

Alt det med småt
Alt indhold på webanalytiker.dk står for webanalytikerens egen regning. Omtale af systemer og virksomheder sker ud fra egne holdninger og meninger. Ingen fremhæves grundet økonomiske incitamenter. Webanalytiker.dk har en affiliate aftale ift. salg af bøger, men bøgerne fremhæves eller omtales ikke af den grund. Evt. indtægt vil gå til videre udvikling af sitet og til hostingudgifter.
Kritik, feedback, idéer, forslag eller andet til sitet modtages meget gerne i kontaktformularen.

