Alt om webanalyse & tracking

Web Analytic Wednesday

25
januar

Gratis arrangement i Århus 24. februar

Så er 2010 i gang, og det samme er Web Analytics Wednesday. Der bliver ikke hvilet på laurbærerne, så jeg kan gladeligt berette at der er ny

Web Analytics Wednesday 24. februar 2010 i Århus

Programmet

Indholdet bliver i al beskedenhed ikke mindre end utrolig interessant, for jeg er selv aftenens taler ;-) Det kommer til at handle om Google Analytics, og hvordan du bruger det. Fokus er at skabe værdi i din forretning, baseret på data. Langt størstedelen af indholdet vil være interessant for brugere af andre værktøjer også. For i virkeligheden handler det ikke om værktøjet, det handler om at analysere og tage handling på data. Hvis du ser analyser du ikke kan med dit nuværende værktøj, så var det måske på tide at tune det, så du kan oplagt tage det gratis arrangement som inspiration til hvad du skal kunne forlange af dine data.

Jeg laver lidt luft til spørgsmål, så hvis de støder på problemer den næste månedstid, så skriv det ned og tag det med til arrangementet.

Efter min præsentation vil der blive fremlagt en case :-)

Til at starte med går dagens to sponsorer på – IIH Nordic og WebDanmark.com.

Facts

Programmet starter kl. 18:05 og kører indtil 20:30. Dvs. det officielle program. For efterfølgende er der networking med lidt snacks og drikke, hvor der er god mulighed for at få nogle spændende samtaler. Personligt er jeg meget glad for dette, da det er en af de dage hvor flest webanalyse kompetencer er samlet et sted.

Det foregår hos Webdanmark.com, som har adressen: Sønderhøj 7, 8260 Viby J

Fik jeg sagt at hele arrangementet er gratis? Du skal blot tilmelde dig.

Tilmelding ikke længere muligt, da arrangementet er afholdt.

Har du nogle specielle ønsker? Noget som vil gøre dit analyse-liv meget lettere? Så skriv en kommentar, så det kan indgå :-)

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 4.8/6 (1 vote cast)
Category : Web Analytic Wednesday | Blog
29
december

Fantastisk webanalyse år bag os

År 2009 var et fantastisk år for alle med interesse for webanalyse. Nyhederne har stået i kø, både i forhold til de eksisterende værktøjer, men også i forhold til nye. Da jeg startede bloggen i november 2008 frygtede jeg at det ville blive svært at finde på indhold til blogindlæg, men 2009 viste at det er en branche, der vil frem, og som har behov for massiv dækning.

Advarsel: Det bliver ikke et kort indlæg, for det er ikke muligt. Så læn dig tilbage med kaffen, eller fokuser på de afsnit som vedrører dig mest. Nogle af nyhederne kan du læse mere om i linket til det oprindelige blogindlæg, mens andre ikke nåede at blive omtalt på bloggen.

Webanalyse Værktøjerne

Google Analytics, Yahoo! Web Analytics, SiteCatalyst, Netminers, Clicktale, CrazyEgg, Woopra, Gemius, Google Website Optimizer. De er alle listet under webanalyse udbydere her på sitet, og så godt som alle har virkelig leveret nyheder.

Google Analytics

Google Analytics havde ikke blot et højdepunkt, men hele tre i mine øjne.

  • I foråret kom API til Google Analytics, hvilket har åbnet for nye muligheder. Siden frigivelsen er der kommet flere og flere interessante programmer, som benytter sig af dette. Fx applikationer til telefoner mv.
  • 20. oktober kom den største Google Analytics nyhed, som ikke blot indeholdt en enkelt ny funktion, men en perlerække af nye elementer. Både nye funktioner som Intelligence, flere mål, flere custom variable, ny mobil sporing og meget mere. GUF GUF til os alle.
  • 1. december kom så nyheden om den nye sporings kode. I mine øjne også en stor nyhed, som giver nye muligheder for sporingen i fremtiden.

Udover de tre store nyheder har der været en lang række mindre, såsom justeringer i GA opsætningen, avanceret filter (som jeg dog stadig jubler over, for det er fantastisk), avancerede segmenter og custom rapporter kom ud af beta, feedburner blev integreret (ses pt under kampagner) og meget mere. Google Analytics Urchin (betalt udgave, som bruger logfiler) har også opgraderet.

Google har for alvor vist at de mener analyse seriøst. Vi kan kun håbe at festen fortsætter ind i 2010.

Yahoo! Web Analytics

2009 blev året hvor Yahoo! Web Analytics lod navnet Indextools forsvinde endnu mere. I foråret blev den endelige strategi meldt ud – gratis kontoer til alle, men det skal gå gennem en partner. Mange havde håbet på at det lige så let at få en konto som med Google Analytics, men sådan blev det desværre ikke (hvilket dog var forventet, da værktøjet og deres servere slet ikke ville kunne tage sådan et enormt pres).

YWA´s største nyhed i forhold til funktioner var muligheden for at se brugernes køn og interesse, og samtidig skiftede al kode til version 5.0. I juni stod den derfor på imigrering, og til næste forår er der nok en hel del, som får brug for at læse Dennis´ bog (her kan man ikke længere nøjes med en let imigrering af kode v.4, men skal have skiftet helt til v5.0).

Mit indtryk er at opkøbet til Yahoo og partner-strategien har gjort brugen af værktøjet endnu mindre i Danmark. Det er synd, for YWA er fx Sitecatalyst langt overlegent når der skal analyseres.

Sitecatalyst

For Sitecatalyst blev 2009 ikke året hvor der kom store forbedringer i værktøjet, men derimod blev nyheden at Omniture blev opkøbt af Adobe. Omniture bød på flere nyheder i form af udvidelse af paletten af værktøjer, men det hjælper stadig ikke dem, som bruger Sitecatalyst, og betaler for dette værktøj. Så jeg venter spændt på om Adobe kan give et skub til udviklingen af Sitecatalyst. Far er ikke sur, far er skuffet.

Clicktale

2009 blev året hvor der for alvor kom fart under de mere specifikke analyseværktøjer, hvilket er en fantastisk ting. Clicktale er et levende bevis på dette, og er ikke længere blot et værktøj til at lave en videooptagelse af brugernes adfærd. Clicktale er værktøjet der i højest grad viser at der kan laves kvalitative undersøgelser uden at man skal samle testbrugere og have dem forbi og betale kassen for dette. Deres seneste tiltag er heatmap på baggrund af brugernes musebevægelser. Musen følger ofte øjnene, så i stedet for at betale for en omkostningstung eye-tracking med 6-8 respondenter, så kan du i stedet bruge Clicktale til at registrere flere hundredes adfærd med musen til en brøkdel af prisen. Det kan i øvrigt tilføjes at danske Michael Kjeldsen vandt 1. præmien i deres konkurrence omkring brugen af dette – Super cool!

Clicktale har i 2009 vist at de vil og kan, og jeg er sikker på at vi ikke har set det sidste fra dem endnu.

Woopra

Et af de værktøjer som jeg ser flest danske sites har taget til sig er Woopra. I nogle år har Woopra været i beta og under udvikling. Men endelig i slutningen af 2009 stoppede beta-perioden. Denne ændring har betydet at Woopra nu ikke længere har lige så mange funktioner i den gratis udgave, men til gengæld betyder det at det er muligt at købe sig til en udgave, som langt flere kan få glæde af. Der er nemlig rykket på det maksimale antal besøg, og hvis det stadig ikke er nok, så kan man sende en mail til dem.

Woopra er også blevet videreudviklet i 2009, og blandt andet er Google Maps integreret i deres web-udgave.

I mine øjne er Woopra langt fra brugbart som det eneste webstatistik værktøj, så det er spændende at se om de videreudvikler værktøjet til at kunne det samme som Google Analytics (fx opsætning af mål, kampagnesporing mv), eller om de vælger af gøre det endnu mere et niche-værktøj. Personligt håber jeg det sidste, da der ikke er noget galt i at have begge værktøjer på ens hjemmeside.

Gemius

Oh, Gemius gemius. I 1. kvartal 2009 skrev FDIM at Gemius traffic var helt vildt opdateret, og jeg tog meget forventningsfuld til præsentation af alle nyhederne. Men i stedet for at videreudvikle Gemius Traffic så havde de brug tid på at give Gemius Audience brugerne mulighed for at skifte farve i interfacet. Så jeg sidder naturligvis og skifter mellem alle farverne hver dag og får fuldt indblik i brugernes adfærd og optimeringsmuligheder ud fra dette.

Til juli 2010 udløber den periode, som de vandt. Jeg ved ikke om FDIM sender målingen i udbud igen, eller om de kan forlænge uden. Hvis der ikke kommer udvikling inden sommer, så vil jeg næsten anbefale FDIM at bede medlemmerne om ikke at bruge systemet, men kun have det installeret til at levere officielle trafiktal. Så kan sites som DMI.dk og FDIM.dk måske få øjnene op for andre værktøjer, så de kan se hvad webanalyse i virkeligheden er.

Far er ikke sur, far er opgivende… Til gengæld lover jeg at prøve at påvirke udviklingen i positiv retning de næste 6 måneder :-)

Netminers

Danske Netminers rørte også på sig i 2009. Deres nye interface blev lanceret og de har også fået ny hjemmeside. Jeg selv oplever flere og flere, der skifter til det danske system, og de vinder dermed en smule markedsandele i Danmark. Jeg har fået Immeria til at tilføje systemet til WASP, så med den nyeste version kan du nu se om websitet bruger Netminers.

Udover muligheden for adfærdsbaserede brugeranalyser, så synes jeg det er interessant at de ikke bare har lavet en dansk udgave af Sitecatalyst eller lignende, men er gået lidt deres egne veje med egne metrics. Med Netminers kan du fx se procentdelen, der er gået tilbage til siden de kom fra før, og på den måde se hvor mange brugere, der “fortryder” i deres navigation.

CrazyEgg

Fra at være klassens frække dreng, og lille fikse værktøj, så er de i mine øjne blevet overhalet ganske meget på det sidste. Nyheden i 2009 fra deres side er en ny kode, som bl.a. skulle hjælpe på loadtiden når du skal se dine rapporter. Men ellers er produktet ikke udviklet de seneste år. Det har den fordel at det stadig er et simpelt værktøj med en helt specifikt formål. Men i mange tilfælde er Clicktale nok mere interessant…

Google Website Optimizer

Googles andet ben ift. optimering – Website Optimizer – kunne også bringe nyheden om at GWO nu tilbød API. Som sådan stod GWO ellers ganske stille i et år, hvor det fint kunne have budt på en bedre integration til Analytics.

Lad 2010 blive året hvor det er to fuldt integrerede værktøjer.

Webanalyse branchen

Både internationalt og lokalt bød 2009 på spændende elementer:

Web Analytics Wednesday

I 2009 kom der for alvor gang i Web Analytics Wednesdays i Danmark. Der blev afholdt en række arrangementer både i København og Århus, og det har uden tvivl været med til at øge interessen og forståelsen for webanalyse i Danmark. Selv ser jeg det som en fantastisk mulighed for at få snakket med kollegaerne i branchen, og fået set præsentationer fra mange spændende profiler, både fra ind- og udland.

Vi skylder alle Steen Rasmussen fra IIH Nordic en stor tak for det store arbejde han har lavet for at få dette op og køre. Hvis du skulle ligge inde med forslag til emner, oplægsholdere, stille gode lokaler til rådighed eller sponsorere en event så er jeg sikker på at han bliver glad for en mail.

Web Analytics Solution Profiler – WASP

En lidt mere nørdet 2009 nyhed, men WASP blev solgt til Iperceptions. Desuden blev Netminers som nævnt tilføjet.

Jeg håber personligt at denne overtagelse kan gøre værktøjet endnu mere avanceret, da der i mine øjne er masser af muligheder for gøre værktøjet endnu mere brugbart for fuldtids webanalytikere/konsulenterne.

Den Danske Branche

Der er så småt begyndt at dukke flere og flere op, som tilbyder hjælp til Analytics. Det er en naturlig udvikling, da behovet bliver større og større i virksomhederne, og det er kun positivt med flere folk til at bidrage til fokus på Analytics. Desværre begynder man også at høre om telefonsælgere af analytics, der end ikke ved hvad e-commerce tracking er, hvilket desværre viser at det måske ikke er alle, der har kompetencerne helt i orden.

Så i takt med det stigende udbud skal virksomhederne huske at være mere vågne og kritiske, og gerne gå sælgerne lidt på klingen i forhold til hvordan de vil løse en konkret opgave. Spørg fx efter tidligere referencer, med kontaktperson og telefonnummer for at høre om erfaringen.

Meget interessant er der begyndt at komme jobopslag fra virksomheder, der opretter nye webanalytiker stillinger. Nye som i “Vi har aldrig før haft en webanalytiker – nu er det på tide”. Dejligt at se. Det næste interessante er så om der er kvalificerede ansøgere… Ellers uddanner jeg dem gerne.

Bøger

I 2009 kom der flere nye bøger om webanalyse og specielt tre af dem synes jeg er meget interessante.

  • Avinash udgav Web Analytics 2.0, som opfølger på Web Analytics, An hour a day.
  • Steve Jackson skrev bogen Cult of Analytics, som fokuserer på KPI´er - anmeldelse følger.
  • Dennis Mortensen skrev bogen Yahoo! Web Analytics. Læs anmeldelsen her.

Alle tre bøger er spændende og brugbare for alle, med interesse for webanalyse. Jeg har endnu ikke nået at læse dem alle til ende, men kan allerede nu godt anbefale at få fat i bøgerne. Selv Dennis´bog, som er værktøjs-specifik er interessant for alle pga. analysemetoderne. Rigtig god inspiration.

Webanalytiker.dk

År 2009 blev første hele år, hvor der har været en fantastisk udvikling. I forhold til mange andre sites er besøgstallet endnu ikke imponerende, men en løbende stigning og en masse positiv feedback gør at jeg synes det har været et super godt år.

Danmarks første webanalse forum kom også frem i lyset, og forhåbentligt bliver år 2010 året hvor det for alvor bliver fyldt med aktivitet.

Ikke kun besøgstallet er steget, men også antallet af tilmeldte til rss-feedet. Grafen viser en tydelig konstant stigning (den grønne er tilmeldte). I mine øjne handler det ikke kun om denne hjemmeside, men om en stigende interesse for emnet. Det er begyndt at gå op for det danske erhvervsliv at der rent faktisk er rigtig god økonomi i at investere i både værktøjer og personale.

Webanalytikeren

Personligt bød 2009 også på spændende oplevelser. Men de to største bliver dog i januar 2010 – Jeg glæder mig utrolig meget til at gå i gang som Analytics Manager hos Pentia, og ikke mindst at få fingrene godt ned i Sitecore Online Marketing Suite. Adfærdsbaseret indhold er helt sikkert vejen frem til højere konvertering, samtidig med at det målrettede indhold skal testes. Disse to punkter er det mest solide fundament til konverteringsoptimering.

Januar byder også på min første større udgivelse i form af en webanalyse og Google Analytics bog. Der er knoklet on/off i et år, så det bliver spændende at se hvordan den modtages.

Ellers bød 2009 på to artikler på kommunikationsforum, ekspertblogger på Computerworld med foreløbigt et indlæg samt gæsteindlæg på flere blogs, herunder Rosenstands og Lars bachmann. De SEO folk har alligevel forstået lidt ;-) Søger man på “Webanalyse” er 6 ud af 10 resultater indhold jeg har skrevet, så lidt er det da blevet til rundt omkring.

Og nåja, så har jeg et par projekter mere i ærmet, men den større offentliggørelse kommer først i 2010 eller senere.

Hvad husker du bedst fra 2009, når du kigger tilbage med analyse-brillerne på?

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : AB test | Avinash | Clicktale | CrazyEgg | Gemius | Google Analytics | Google website optimizer | Nyheder | SiteCatalyst | Sitecore Online marketing suite | Web Analytic Wednesday | Webanalyse bog | Webanalyse branchen | Woopra | Yahoo! Web Analytics | Blog
5
oktober

Mød Eric T. Peterson til Web Analytics Wednesday

Helt gratis arrangement i København på onsdag giver dig mulighed for at møde både Eric T. Peterson og Aureli Pols.

Hvem er Eric T. Peterson?

En meget kort introduktion kan gives således:

  • Forfatter til bøgerne ”Web Analytics Demystified”, ”Web Site Measurement Hacks” og ”The Big Book of KPIs”.
  • Grundlægger af Web Analytics Wednesdays
  • Driver sitet webanalyticsdemystified.com hvor du ligesom her kan læse blogs om webanalyse

Sammen med Aureli Pols tager han på rundtur i Europa og giver sit besyv med i forhold til at teste. Sponsorerne er denne gang Creuna og Webtrekk, og Creuna er i høj grad involveret i deres europa-rundtur.

Web Analytics Wednesday arrangementet

Arrangementet foregår i København, lige ved Østerport Station onsdag d. 7. Oktober kl. 18:10-20:00. Derefter fortsætter det uofficielle program med mad og drikke og ikke mindst networking.

Jeg kan kun opfordre til at deltage på dette arrangement, så skynd dig at tilmelde dig med det samme. Tilmelding ikke længere mulig, da arrangementet er afholdt.

Godt arbejde fra Steen Rasmussen, den nordiske Web Analytics Association koordinator, som igen har sørget for et godt program til en Web Analytics Wednesday.

Jeg har tidligere omtalt begivenheden på sitets webanalyse forum, men jeg synes det er værd at nævne her også, da det uden tvivl bliver et meget interessant arrangement.

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : Web Analytic Wednesday | Blog
1
juli

Hvad skete der i juni?

Hello world. Sådan er fornemmelsen efter nogle uger med tekniske udfordringer. Så lærte en webanalytiker også at opgradere tema i WP :-) Beklageligvis er det gået hårdt ud over den igangsatte konkurrence, som sluttede for en måned siden. Den vender jeg tilbage til.

Masser af webanalyse

Det har været nogle spændende uger med webanalyse i juni. Jeg kan derfor først og fremmest opfordre jer til at følge webanalytiker på twitter:

www.twitter.com/webanalytiker

På Twitter får man nyhederne langt hurtigere og mange ting egner sig mere til 140 tegn end et helt blogindlæg.

Gæsteindlæg om webanalyse

Også SEO-folk og deres interessenter har brug for bevingede ord om Webanalyse og derfor fik jeg publiceret et gæsteindlæg på Thomas Rosenstands blog hvor udgangspunktet var helt simpelt: Hvad er bounce rate og hvordan bruger du dette til at optimere din hjemmeside og forrening. Det kan stadig nå at blive læst på hans blog ->

Gæsteindlæg er i øvrigt helt i tråd med missionen om at bringe viden om webanalyse til folket, så har du en tom side er du altid velkommen til at sige til.

Web analytics wednesday

D. 17. juni var der Web Analytics Wednesday i København, og denne gang med Steve Jackson. Det var interessant at høre om tankerne og grundelementerne i hans nye bog “Cult of Analytics”, som han i høj grad tog udgangspunkt i. Det var mere monolog end dialog, hvilket måske var mindre godt til nye fremmødte, men var indholdet ikke nødvendigvis kedeligt af den grund. Der var i øvrigt lidt live Twitt herfra. Jeg har lovet at tale pænt om Ivan Bager, så jeg kan berette at han opførte sig pænt! Maden var i øvrigt fantastisk sammen med den kolde fadøl.

Ny bog fra Avinash

Som jeg skrev på Twitter: Det bliver jul både til oktober og december i år. Kaushik Avinash udgiver ny bog: Web Analytics 2.0 i oktober, så det er bare om at få læst Yahoo! Web Analytics bogen og Cult of Analytics færdig til oktober.

Ny Google Analytics forside

For læserne her er det nok old news, men den 19. juni kom Google Analytics med en ny forside. I nogle retninger er det blevet mere overskueligt, der er mere struktur og indhold, og det er let af finde GAAC partnerne. Til gengæld har jeg opdaget at deres conversion University er helt smadret, så det ikke er til at finde rundt. Dårlig hårdag siger jeg bare.

Officiel Web Analytics konkurrence

D. 25. kunne man læse (ja ok, måske også lidt før) at man kan tilmelde sig officiel konkurrence for webanalyse på brancheforeningens hjemmeside, også kaldet webanalyticsassociation.org: THE WEB ANALYTICS CHAMPIONSHIP. Fantastisk.

Politikker blev FDIM direktør

D. 26. juni blev det offentliggjort at Helveg den yngre bliver ny FDIM direktør. Han kan passende starte med at læse mine meninger om Gemius som webstatistikværktøj, og så håber jeg at han forstår behovet for en udvikling eller en forandring på den kant. Velkommen til online-verdenen Morten.

Derudover er Clicktale kommet med en række nye tiltag.

Intet er så galt…

Ja, jeg skylder utrolig meget en afklaring på konkurrencen om de to bøger fra Dennis. Men svaret må vente til næste blogindlæg. For i stedet for at skrive blogindlæg, så er der i stedet arbejdet på et forum her til sitet. Det skulle gerne snart komme live, men kan du ikke vente så længe, så kan du allerede nu debatere og spørge løs på www.webanalytiker.dk/forum

Efter sådan en juni måned kan alle webanalytikere velfortjent holde en ferie. Så til sidst to spørgsmål: Glemte jeg interessante webanalyse begivenheder, og hvilken webanalyse bog tager du med på ferien i år?

Webanalytiker – over and out :-)

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : Avinash | FDIM | Nyheder | Web Analytic Wednesday | Blog
10
juni

Master Class og Web Analytics Wednesday

Onsdag d. 17. juni går det løs med en hel dag i webanalysens tegn. Bog-aktuelle Steve Jackson gæster København og der er god mulighed for at opleve ham.

Det ene arrangement koster penge og tager hele arbejdsdagen, men til gengæld er det et arrangement, som ikke før er set i Danmark. Det andet er gratis og indeholder stadig en spændende taler og gode chancer for netværk. Det er ikke et spørgsmål om man skal høre om web analytics onsdag d. 17. juni, men om i hvilket omfang og til hvilket arrangement ;-)

Indrømmet – indlægget er ikke ligefrem breaking news for alle, men læs videre hvis du ikke har hørt om det før :-) Har du hørt om emnet allerede, så smid en kommentar om hvad du specielt glæder dig til.

Hvem er Steve Jackson?

Steve Jackson er en kendt international web analytics specialist, der arbejder for Trainers’ House Analytics, det største konsulentfirmaet indenfor web analytics i Europa. En pioneer siden 2002, han etablerede en af de første konsulentvirksomheder, indenfor web analytics (Aboavista), senere opkøbt af Satama (nu Trainers’ House) i 2006.

Steve Jackon har netop udgivet bogen “Cult of Analytics”, som tager brugerne skridtet videre fra implementering og analyse af webstatistikken. Hans nye bog hjælper dig til at forstå konvertering, KPI´er og segmentering endnu bedre. Læs mere om Steve Jackson.

Jeg har personligt ikke fået læst bogen endnu, men har allerede hørt positivt om bogen fra andre. Anmeldelse følger en dag :)

Køb “Cult of Analytics” her

 

Master Class i København

I dagtimerne afholdes Danmarks første Master Class. Det sker i samarbejde med Markedsføring, FDIM, FDIH, IIH og formentlig en masse andre foreninger og virksomheder med I. I for Internet. Jeg er ikke i tvivl om at arrangementet bliver utrolig interessant både for webanalytikere, men i høj grad også for markedsføringschefer og online chefer. Læs mere på Markedsføring hvor du også tilmelder dig. Der skulle efter sigende stadig være ledige pladser.

Web Analytics Wednesday

Om aftenen er der endnu et gratis arrangement i rækken af Web Analytics Wednesdays. Denne gang på Østerbro, og taleren er Steve Jackson. Jeg ved ikke om der bliver mere at komme efter for dem, som er til master class, men for alle, der ikke deltager om dagen, så vil jeg absolut anbefale dette arrangement.

Der er kun gode grunde til at komme:

  • Steve Jackson er et utrolig interessant navn inden for webanalyse at få til Danmark
  • Der er masser af spændende personer til network og sparring
  • Og så er det gratis, så det kan ikke koste mere end et par timer af din tid

Arrangementet kræver tilmelding, hvilket du kan gøre på webanalytics Demystified. Indtil videre er omkring 70 mennesker tilmeldt – det dobbelte af fremmødet ved WAW i Århus. Men de skal nok komme efter de i Jylland ;-)

Hvad synes du lyder mest spændende?

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : Web Analytic Wednesday | Webanalyse bog | Blog
3
juni

Første Web Analytics Wednesday i Århus afholdt

Det andet Web Analytics Wednesday arrangement I Danmark i år blev her til aften afholdt I Århus. Det var samtidig det første i det jydske nogensinde. Kort fortalt var det et underholdende, inspirerende og hyggeligt arrangement. Men desværre var det kun 36 fremmødte, som fik glæde at de sprudlende indlæg, løse stemning og gode kommentarer og snak over rækkerne.

Dagens program

Dagens program var:

  • Sponsor præsentationer
  • Ivan Bager
  • Networking

Sponsorerne var IT forum og Netminers. IT Forum præsenterede kort hvad de stod for og hvordan de kunne hjælpe deres medlemmer. Netminers brugte lidt længere tid på at præsentere deres analyseværktøj “Netminers Insight”. IT Forum var mindre interessant som webanalytiker, mens jeg synes det var spændende at høre om Netminers. En powerpoint præsentation blev krydret med en tur ind i værktøjet, og vi så mulighederne for selv at opbygge dashboards. Ikke som andre dashboards, men selv skræddersy rapporterne og graferne.

Og så gik Ivan Bager i gang. For dem der ikke kender Ivan Bager, så har han arbejdet med webanalyse de sidste ti år, og arbejder pt. for Velux. Ivan leverede en underholdende præsentation, som blev leveret i højt tempo og med godt humør. Publikum tog godt imod hans direkte måde at underholde på, hvilket resulterede i at de skaldede mænd blev nedprioriteret ved spørgsmål, Google Analytics fik nogle stryg, en sikkerheds-medarbejder stod for tur, og at en tilhører kommenterede på hans kommentar om at “brugeren skal vælge mellem at gå på storepatter.dk og arla.dk” med “køerne har nu også større patter”. Ikke at hele indlægget var væltet i sjoffelheder, men stemningen var fantastisk og publikum spurgte og en debat blev skabt. Rent fagligt var indholdet ganske interessant selv om det til tider druknede lidt i skøre kommentarer.

Efter et par ord fra Steen Rasmussen (arrangør i sin egenskab som landekoordinator for Web Analytics Association) stod den på snacks, kolde bajer og networking. Som altid hyggeligt at få snakket med fagfolk, og denne gang også jyder.

Samlet set er min vurdering af arrangementet rigtig god, og en god stemning og højt humør blev forenet med godt fagligt indhold. MIne ønsker og håb for indhold og præsentation, jeg præsenterede i mit indlæg i annonceringen af arrangementet blev til fulde opfyldt.

Deltagelsen

Som nævnt fik kun 36 glæde af aftenens indlæg. Men er 36 så få endda? Det var det første WAW i Jylland, og andelen af konsulenter var mindre end i København. Så alt i alt bør det betragtes som ganske fint fremmøde, som dog bør forventes at stige til næste gang det jydske står for skud. KPI må være en større procentmæssig stigning af besøgstallet :-)

Gæste kommentater

Jeg har været så heldig at få udtalelser fra et par af de andre deltagende, så “anmeldelsen” ikke kun er fra hestens mund. De to interviewede er Christian Vermehren og Rune Varnaa. Christian er direktør for Netminers (dagens sponsor) og Rune Varnaa konsulent hos Creuna.

Hvad synes du var det bedste ved dagens arrangement?

Rune

Godt oplæg fra Ivan, som havde en god vinkel med arbejdet med KPI´er. Det var meget handlingsorienteret, uden at være baseret på specifikke produkter.

Christian

Det bedste ved Ivans indslag var hans meget kollegiale tips. Fx om hvordan man med fordel kunne benytte intern feedback (mail fra kollega om hvor fede data han sendte bør bruges som godt eksempel) samt hvordan man kunne vinkle en præsentation overfor ledelsen.

Han havde også nogle interessante tilgangsvinkler, fx ved at have en certificering og diplom til interne webanalytikere. Generelt gav en rigtig god fornemmelse af at han var evangalist i sin virksomhed.

Hvad håber du at få ud af det næste Web Analytic Wednesday?

Rune

Jeg håber på at høre mere om en kobling af annonceringsdata (mediedata) og webanalysedata. Dvs. en kobling mellem eksponeringer, clicks, og effekt på websitet.

Christian

I Århus håber jeg på en fordobling af deltagerantallet. Rent fagligt vil det være interessant med en case på integrationen mellem webanalyse og business intelligence.

Tak til gæste-anmelderne, og vi ses til næste Web Analytics Wednesday – d. 17. juni i København og d. 26. august.

Var du der, så giv endelig et par ord med. Og var du der ikke, hvad var så grunden (ud over geografiske udfordringer)?

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : Nyheder | Web Analytic Wednesday | Blog
15
april

Web Analytics Wednesday i Århus

Så er næste dato for Web Analytics Wednesday lagt, og det bliver d. 3. Juni 2009. Denne gang får befolkningen på den anden side af broen kortere transporttid, da det foregår i Århus. Byen med musikhuset og sådan lidt andet. Arrangementet starter kl. 17:30 og indlæggene slutter kl. 20:05. Derfra står den på networking og dertilhørende pindemadder.

Sponsorer til Web Analytics Wednesday

Sponsorerne er Netminers og ITmidt. For læsere, der ikke kender Netminers, så er det et dansk firma, som de sidste otte år har forsket og udviklet et dansk trackingsystem, der er kendetegnet ved at kunne lave webmapping. Mappingen sker på baggrund af en kombination af brugernes adfærd og et online survey.

Update: Den anden sponsor er IKKE ITmidt (som angivet først), men derimod IT-Forum Nordjylland.

Hovedtaler til WAW

Hovedtaleren er danske Ivan Bager. I programmet står han anført til at være medlem af Danish Web Analytics Advisory Board, og mange andre spændende titler.

Forventningerne

Øget hyppighed af arrangementerne får mine forventninger i to retninger:

  • Der er mere erfaring at øge arrangementernes kvalitet med
  • Det er måske sværere at holde en høj standard når der er 8 arrangementer om året.

Som omtalt i mit tidligere blogindlæg som evaluerede Web Analytics Wednesday i København fandt jeg sidste arrangement ganske godt, men med mulighed for forbedringer. Mine personlige ønsker for det kommende WAW byder på to ting:

  • Bedre indblik i sponsorernes verden og services
  • Mere om mindre

Bedre viden om sponsorerne

Som sponsor skal man naturligvis passe på med at sovse de 10 minutter ind i salgsgas, men man må ikke blande informativ beskrivelse af de specifikke kompetencer virksomhederne har sammen med salgsgas. Så vis hvad i kan, og gør det spændende, med fokus på anvendeligheden og gerne case-orienteret.

Mere om mindre

Når antallet af arrangementer er højere end 2 om året, så skal det ikke være generelle indlæg og emner. Så handler det om at fokusere dybt og ikke bredt. Det vil give anledning til at komme til alle arrangementer, og samtidig vil alle typer deltagere (konsulenter, slutbrugere og udbydere) tage hjem med følelsen af at have lært noget nyt. Konsulenterne kommer i dybden med emnet, slutbrugerne vil lære en masse om et specifikt emne (risikoen er at “sværhedsgraden” bliver høj hurtigt, men omvendt må der forventes en vis form for kompetence inden for emnet) og endeligt kan man håbe at udbyderne får større viden om hvad konsulenterne og slutbrugerne interesserer sig for og har brug for i dagligdagen.

Udover at betragte det som næste WAW arrangement, så ser jeg frem til at hilse på kollegaer og branchefolk i det jyske. Mojn.

Tilmelding til Web Analytics Wednesday

Lyder det spændende, så meld dig til allerede i dag – gå til tilmelding

Har du nogle kommentarer omkring Web Analytics Wednesday? Generelt eller om det specifikke arrangement? Smid en kommentar og lad os høre dit syn på arrangementerne.

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : Nyheder | Web Analytic Wednesday | Webanalyse branchen | Blog
30
januar

Web Analytics Wednesday – arrangementet uden Powerpoint

Onsdag aften blev der for anden gang afholdt Web Analytics Wednesday i Danmark. Steen Rasmussen (IIH) stod for arrangementet, hovedsageligt på baggrund af sin funktion som dansk landekoordinator for Web Analytics Association.

WAW indhold

Det var et spændende arrangement, som startede med at de to sponsorer holdt nogle korte indlæg. Efter min mening var de meget ukonkrete, og jeg savnede faktisk at høre mere om netop hvad de kunne. Men det er nok også fordi at Webtrends og Interwoven ikke er de mest benyttede udbydere i Danmark (også derfor jeg mangler Webtrends i min udbyder oversigt – men den kommer). Derefter blev det hovedtalerens tur. Den spanske Web Analytics Evangelist Jordi Roura måtte improvisere da hans computer og præsentation var røget i lufthavnen, men han holdt gejsten og humøret højt trods udfordringen. Hans indlæg omhandlede hovedsageligt hvordan webanalyse kom fra stadie 1 til stadie 3 og at man burde tænke i nye baner. Måske de er noget længere fremme i Spanien, men jeg mener ikke udfordringen i Danmark er at komme til stadie 3 lige nu. Langt størstedelen af de danske firmaer er knap nået til stadie 1, og så hjælper det ikke at snakke stadie 3. Det er naturligvis vores alles ansvar at formå at at løfte niveauet fra 0-1 stykker til 3 for ikke at sakke bagud i forhold til andre web-nationer, men for at virksomhederne og medarbejderne kan forholde sig til mulighederne og brugen, så bør man tage det trin for trin. Hvor mange løber en marathon dag 2, trods dygtige trænere? Aftenen var inspirerende, og ikke mindst er det altid spændende at snakke med folk fra sit eget fag.

Conversion Thursday

Jeg fik en snak med den spanske foredragsholder efter hans oplæg. Deres “Conversion Thursday” var månedligt og altid fuldt booket. De var dog også maks 50, for det foregik i lounges med sofaer og portvin. Jeg kan forestille mig hvorfor Spanien var gået sin egen vej i forhold til Web Analytic Wednesday, for der kan være langt til weekenden efter en god mængde portvin. I Danmark kan vi overveje at supplere med en “Optimizing Friday”, men jeg tror dog i højere grad det vil være promillen frem for konverteringsraterne, som vil stige. Der er mange måder at gøre emnet interessant for slutbrugere også ;-)

Deltagere

Til arrangementet var det hovedsageligt konsulenter og udbydere og kun få slutbrugere. Konsulenter hovedsageligt fra online huse, udbydere i højest grad fra Omniture (men også et par andre systemer repræsenteret) og endelig slutbrugere fra forskellige brancher. Web Analytics Wednesday havde lidt over 100 gæster, hvilket er et rigtig godt fremmøde. Men det kunne være interessant at få langt flere slutbrugere med, så vi kan løfte niveauet i flok.

Gør det relevant for dig – svar på få spørgsmål

Spørgsmålet er så hvad der kan lokke flere til? Dette spørgsmål (og andre) vil jeg gerne høre dig om i stedet for at gætte mig frem til. Hjælp derfor med at svare på et par spørgsmål ved at besvare et kort spørgeskema – tryk her. På den måde bidrager du til at gøre Web Analytics Wednesday mere spændende fremover (og så er du med til at stille min nysgerrighed). Steen Rasmussen har spurgt deltagerne, så det er især læsere, som ikke deltog i arrangementet, hvis mening der er interessant.

Vil du med næste gang?

Ønsker du at blive opdateret på danske arrangementer inden for webanalyse, så tilmeld dig mit RSS-feed. En anden mulighed er at melde dig ind i gruppen “Danish Web Analytics Circle” på LinkedIn. Og man kan fint gøre begge dele :-)

Var du der? Smid en kommentar og sig hvad du synes var det bedste. Var du der ikke, så skriv gerne om hvad der kan gøre det interessant for dig.

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : Nyheder | Web Analytic Wednesday | Webanalyse branchen | Blog
4
december

Så er Web Analytics Wednesday igen på vej til byen (København), igen arrangeret af IIH. Arrangementet løber af stablen i København Onsdag (no wonder) d. 28 januar 2009.

Denne gang er temaet Webtrends og der er besøg fra Spanien i form af Jordi Roura, som skal give os større klarhed på hvordan vi optimerer online på baggrund af Web Analytics.

Arrangementet er sponsoreret af Webtrends og Interwoven, hvilket uden tvivl vil farve dagen lidt, så det bliver spændende at høre hvad de kan byde ind med.

Forventningerne er store herfra, og ser man nærmere på deltager listen (blot et døgn efter offentliggørelsen af arrangementet) ser man mange af tordensskjolds soldater inden for webanalyse. Så lad os alle håbe niveauet er højt og udbyttet stort.

Læs mere og tilmeld dig på denne side.

Tak til IIH for igen at bringe mere viden om webanalyse og tracking til København og vel mødt alle sammen

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Category : Web Analytic Wednesday | Webanalyse | Webanalyse branchen | Blog