Alt om webanalyse & tracking
22
april

Google launcher nu API til Google Analytics

Vi har ventet og ventet og d. 21. april skete det så. Google Analytics giver nu mulighed for API. Det blev offentliggjort på Google Analytics blog i går aftes.

Hvad er API?

For de mindre teknisk kyndige er nyheden nok ganske uforståelig, og kræver derfor en forklaring. API står for “Application Programming Interface”. Det betyder ganske simpelt at man kan programmere noget så man kan hive data ud af programmet, i dette tilfælde Google Analytics.

Hvorfor er det interessant?

Mulighederne for at bruge al den indsamlede data var før begrænset til de rammer Google Analytics selv havde sat. Analytics giver ikke mulighed for at importere data, så det er begrænset hvor meget man kan foretage sig.

Med API udtræk ser det helt anderledes ud. Det er nu muligt at trække data ud, og generere grafer hvor budget holdes op mod realiserede data. Eller du kan downloade et program, så du kan se dine Google Analytics data mens du er på dit “skrivebord”.

Eksempler

På Google Code er der en række spændende eksempler. Skynd dig derhen og se alle de spændende muligheder.

Beta

Google Analytics API er i BETA, så det er ikke til at sige hvor mange begrænsninger og fejl der er i muligheden nu. Jeg har tidligere set mystiske data i deres beta-områder, så vær opmærksom på elementer som ikke stemmer.

Læs Googles Nyhed her

Er du hardcore koder og fuld af ideer til hvordan dette skal bruges? Så inviterer jeg hermed til at lave et gæsteindlæg. Indlægget skal være udbytterigt, og meget gerne med kode så læserne kan få noget konkret ud af det :-) Skriv til webanalytikeren hvis du er interesseret.

 

Læs om Google Analytics anden nye mulighed: Event sporing

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Har du også overvejet at læse følgende spændende blogindlæg?:

  1. Google opgiver Google Analytics 2009 bliver sidste kald for Google Analytics NB: Dette blogindlæg...
  2. Google Analytics Intelligence – Intelligent analyse Intelligent analyse fra Google Analytics Har du samme spørgsmål som...
  3. Gratis hjælp til Google Analytics Få hjælp til Google Analytics Alle kan få brug for...
  4. Google Analytics løfter sig til nye højder Google Analytics med nye funktioner Fantastiske nyheder løfter Google Analytics...
  5. Webanalytikeren nu Google Analytics Individual Qualified Har du Google Analytics IQ? Efter det i lang tid...

Category : API / Google Analytics / Nyheder

Trackbacks & Pingbacks


Comments

Torben Lundsgaard april 22, 2009

Personligt håber jeg at de på et senere tidspunkt giver mulighed for at uploade data til specifikke sessioner, således at man f.eks. kan tracke salg og konverteringer der ikke kan måles med Analytics.

Jacob Kildebogaard april 22, 2009

@Torben: Velkommen til :-) Det er et af de punkter hvor SiteCatalyst stadig adskiller sig mest fra de andre. Det vil være utrolig spændende at kunne uploade salg og konverteringer, som ikke kan måles, men også elementer som budgetter og benchmark er yderst relevant.

Google er ikke altid lige lette at forudsige, men jeg tror dog ikke vi skal forvente at kunne importere data. Jeg tror de satser mere på at gøre det let at eksportere. Ikke kun fra API, men jeg tror kun det er starten. Der vil komme en lang række værktøjer som gør det muligt at få disse ønsker opfyldt – blot uden for deres standard interface.

Søren Sprogø april 22, 2009

Denne dag er længe ventet, uheldigvis har jeg bare ikke tid for tiden til at lege med det :-(

Men jeg planlægger da at kigge på at lave et Dashboard indbygget i mit yndlings CMS Umbraco.

Det er tit en stor hindring for kunder, at de skal logge ind i flere systemer, når de skal opdatere og overvåge deres website. Kunne være fedt at præsentere lidt fancy grafer o.lign. fra Google Analytics, når de logger ind i deres CMS.

Martin NIelsen april 23, 2009

Jeg må sige jeg sidder og savler lidt – når man arbejder som webprogrammør og samtidig står for analytics i virksomheden – ja så ser man muligheder – man må sige de gode Google gør ikke noget halvt – efter en halv times arbejde med api’en er jeg i hvert fald imponeret!
Jeg ser et par tidligere manuelle processer blive skåret væk i løbet af et par arbejdsdage :D

Jacob Kildebogaard april 23, 2009

@Søren: Det tager man sig tid til ;-) Mulighedernes land er stort og åbent nu.

@Martin: Jeg var lige ved at blive irriteret på Google. I går kunne jeg ikke bruge desktop applikationen, tilsyneladende fordi jeg ikke havde fået API på min egen konto. Jeg frygtede at det langsomt ville blive rullet ud ligesom deres andre funktioner. I dag blev det modsatte heldigvis bevist. Pyyyha.

Hvad muligheder har du set efter den halve time? Lad os gerne høre mere :-)

Torben Lundsgaard april 23, 2009

Mon ikke vi skal regne med at Google kræver betaling for brug af API’et ligesom med AdWords API. Det vil vælte frem med commercielle applikationer, der lukrerer på det nye API, og det marked vil Google sikkert have en bid af.

Martin NIelsen april 24, 2009

Rapporter til ledelsen, analytics kombineret med egne data, automatisk udregning af konverteringsrater fra før man havde e-handel sat op på domænerne, trafikdata indbygget i vores egen administration, præsentation af data på præcis den måde og sammenhæng man ønsker det… mulighederne er mange.

Api’en er super nem at arbejde med, og utrolig hurtig, en halv time mere og basalt interface til at kommunikere med api’en var på plads.

Hvis man bare lige havde tiden til at skrive et blog-indlæg omkring skidtet….

Jacob Kildebogaard maj 13, 2009

@Torben: Jeg tror faktisk ikke umiddelbart at det bliver betalte løsninger. I al fald ikke så længe muligheder er noget der gavner brugernes benyttelse af Adwords. Men du har fat i noget i forhold til at de nu giver slip på deres ejerskab da man selv kan arbejde med data.

@Martin: Det ser ud til du fik tiden :-) Fedt. Og spændende muligheder du remser op. Jeg ser specielt en mulighed for at lave integration med data, som man ikke kan importere til analytics, herunder budgetter, realiserede salgstal (hvis sitet genererer leads og ikke salg) mv. Men stadig lidt ærgeligt at man skal til at arbejde i et tredje system for at integrere to andre.

Torben Lundsgaard maj 13, 2009

@Jacob: Adwords API er i høj grad et værktøj der gør det nemmere at bruge Adwords og dermed komme penge i Googles kasse. Der gik ikke lang tid Adwords API kostede penge. Når først analytics API bliver uundværligt vil det også koste penge at bruge det. Det er muligt at der går et par år, men det kommer.

Skriv en kommentar

close
Facebook IconYouTube IconTwitter IconBesøg vores Google+ side