Er Google Analytics eller Indextools bedst til at evaluere Adwords kampagner?

Dette kan betragtes som startskudet på en række indlæg om forskellene på Indextools og Google Analytics. Formålet med dette er ikke at hædre det ene værktøj, men helt objektivt at vise forskellene.

Indextools vs. Google Analytics. Dag 1

For mange er trafiktal ens lige meget hvad værktøj man bruger, så noget af det flest nævner, hvis man spørger om de har lyst til at skifte fra Google Analytics til Indextools er muligheden for analyse af Adwords. Adwords optimering kan man forholde sig til, for det er meget konkret kroner og ører.

Jeg er derfor blevet spurgt flere steder om det er muligt at analysere sin adwords kampagne i Indextools, og det korte svar er “Ja”. Den længere udgave kommer med følgende punkter: Opsætning, overblik, analyse, øvrigt analyse, avancerede muligheder

Opsætning

Det er let at koble Google Analytics og Google Adwords sammen. Foretages oprettelsen af Analytics via Adwords, så er det fra start sat op. Hvis ikke, så kan opsætningen ske ved at trykke på et par knapper (aktiver “auto tagging” under “Min Konto” -> “konto indstillinger”).

Indextools opsætning

Opsætning af kampagne tracking i Indextools kræver lidt mere, men ikke noget uoverskueligt.

 

 

 

 

 

 

Først skal man oprette kampagnen (Angive hvad der definerer den – det kan fx være en angivelse i entry URL, fx ref=adwords). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og derefter skal man sørge for at data overføres fra Adwords.

 

Så er data hevet ind i systemerne.

Præsentation af Adwords data

Google Analytics præsentation af Adwords

I google analytics er der god mulighed for at analysere på sine adwords data.

 

 

 

 

 

 

 

 Ved at trykke på fanebladene kan man analysere i forhold til adfærd, de opsatte mål og salget. I “Dimension” kan man skifte fra kampagne til annoncegruppe eller keyword, og på den måde analysere på præcis det niveau man ønsker. Man kan dog kun se de variable som er prædefineret. For at analysere på effekten af kampagnen ud fra andre variable, så skal man lave et “advanced segment”. Desværre er der stadig begrænsninger på denne mulighed, og man kan fx ikke se mål og funnels med segmentering. Kilde: Google selv. En sidste mulighed for segmentering er via “Custom reporting” hvor man selv kan sætte tabeller op. Har du fx en tabel som mailes dagligt eller ugentlig, som viser effekten af din Adwords? (mit bud er at 93% af jer kan svare nej, og havde Thomas Mygind været hos jer havde han sagt SÆT IGANG!).

Google Analytics har en funktion, som måske vil overraske flere læsere. Man kan analysere på resultaterne i forhold til hvor annoncen var placeret da brugeren trykkede på den.

 

 

 

 

 

 

 

Du trykker blot på søgeordet og data kommer frem i højre side. Øverst i højre side er der et dropdown vindue, som gør det muligt for dig at ændre variablen, du ser. Visits er relevant (Ved hvilken placering klikker flest på annoncen?), men du ved blot ikke hvor mange visninger der har været. Ærgeligt Google ikke har variablen CTR også (dvs. hvor stor en andel af visningerne, som annoncen blev klikket på). Til gengæld kan du analysere på værdien. Omsætning, antal transaktioner mv.

“Jamen det er jo ikke muligt at bestemme placeringen”… Nej, men Google har implementet en ønske mulighed i Adwords. Dvs. du kan ønske en placering, og så prøver Google så vidt muligt ud fra de øvrige normale måder at placere annoncen på, at placere annoncen hvor du ønsker. Det kan jo vise sig at nr. 1 ikke giver dig særlig meget, og så kan du ønske nr. 2 og 3 i stedet. Der er dybdegående Adwords evaluering.

Ovenstående feature er der hvor Analytics er Indextools overlegen. Man kan måske lave noget filter på entry URL, hvis Google viderefører annonceplaceringen i referencen (men der er jeg lidt rusten, måske andre kan byde ind her?), men det er ikke opsat for en pr. default i Indextools.

En sidste bemærkning er at konverteringer (salg mv) ikke registreres helt ens i Analytics og Adwords. I Adwords gør en cookie med 30-dages levetid at Adwords kampagnen krediteres for brugere, der vender tilbage og køber (inden for de 30 dage). I Analytics er det kun salg i samme besøg som klikket på Adwords-annoncen, som bliver krediteret Adwords.

Indextools Adwords præsentation 

Indextools griber sagerne anderledes an. Her er Adwords inddraget flere steder i systemet. Mest spændende finder jeg kampagneoversigten.

 

 

 

 

 

Her har man en super mulighed for hurtigt at få overblik over ens online kampagner. Det kan sættes op så man i oversigten ikke kun har Adwords som overordnet kategori, men så man også kan bryde ned på kampagner og annoncegrupper.

I kampagne oversigten (og generelt rundt i systemet) kan man vælge tre former når man vælger trafikkilde: Direct, Intelligent og Original. Det er lettere indviklede definitioner, som i ikke behøver blive kedet med nu, men overordnet set betyder det at man kan analyse på om brugeren direkte kom fra Adwords eller om brugeren tidligere kom fra Adwords (på forskellige måder) og vendte tilbage for at købe.

En anden meget væsentlig ting, er at man i oversigten kan se udgiften forbundet med. Der er derfor en ROAS (Return on ad spend), som er meget interessant når man optimerer sin kampagne.

I oversigten er det ikke kun salg man kan analysere på, men alt man har tracket med actionkoder (som er Indextools måde at tracke det man sætter op som mål i Google Analytics).

Alt er ikke rosenrødt hos Indextools, for man bliver lidt træt når man skal finde ud af antallet af besøg via Adwords. I oversigten ses “Clicks” og “Unique Clicks”, og det reele antal besøg fra Adwords ligger et sted i mellem. Så man skal over i “Visits” og filtrere på Campaign=Google Adwords for at få dette tal. Et eksempel er Clicks=1.130, Unique Clicks=784 og visits=787. Som “normal” bruger er dette svært at regne ud.

Derudover kan man rundt i systemet filtrere på “Paid search” og se præcis de data man ønsker (filteret er lettere at lave end i Google Analytics, men til gengæld skal det laves når man skifter menupunkt).

Indextools eller Google Analytics?

Jeg synes begge systemer kommer rigtig godt ud af at analysere Adwords. Der er mulighed for at analysere på meget detaljeret niveau, og kun tiden sætter grænsen. Analytics gør det lidt mere overskueligt at analysere, mens Indextools er lettere når man skal gå helt i detaljen. Desuden er Indextools kampagneoversigt rigtig god.

Har du en anden holdning? Hvad er vigtigst for dig når du analyserer din Adwords?

Dette var første sammenligning af Google Analytics og Indextools. Formålet er ikke at finde en vinder, men at præsentere ligheder og uligheder i de to systemer. Så kan du bedst selv vurdere hvad der passer bedst til dit temperament :-)

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)