Gratis analyseværktøjer: Lær hvor meget brugerne scroller

Kend din Scroll og analyser på sideniveau med Clicktale

Efter et par dages pause uden nye indlæg om gratis tools her på bloggen har du nu haft mulighed for at få lidt flere data ind i din Google Analytics, lavet en brugertilfredshedsundersøgelse og AB testet. Hurtigt finder du ud af at arbejdet ikke består i at implementere alle de spændende værktøjer, men i at justere sitet på baggrund af alle de findings du gør dig.

Der er dog ikke mulighed for at hvile på laurbærerne, så nu skal næste tool præsenteres.

Design dit site efter sidebredde og scroll

Når man designer sit site bør man være opmærksom på hvor store skærme brugerne har. For ens egne brugere kan man se det i ens tracking, og de generelle data findes på FDIM´s officielle lister. Det er dog de færreste, der kan begrænse sig nok til at der ikke skal scrolles. Hvad er så mere relevant end at vide hvor stort et problem dette er?

Double your conversions, make more sales, you can with ClickTale

Dagens værktøj er derfor Clicktale. Clicktale er et værktøj der rykker grænsen for registrering af brugernes adfærd. Jeg har tidligere omtalt klikværktøjer, som viser hvor brugerne har klikket, men Clicktale går et skridt videre. Brugernes adfærd registreres simpelthen, helt bogstaveligt. Mere præcist vil jeg betegne Clicktales unika som følgende:

  • Man kan afspille en video, som viser en udvalgt brugers adfærd, dvs. muse-bevægelser, scroll, sideskift mv. Dette kan afspilles i det tempo man ønsker, altså fx i dobbelt tempo så man ikke skal bruge flere uger på at få en fornemmelse af brugernes adfærd.
  • Der er aggregerede data vedr. brugernes scroll, så man ved præcis hvor langt hvor mange har scrollet. Der er ikke kun data for hvor stor en procentdel af brugerne der har scrollet hvor langt, men også i hvor lang tid hver del af siden er blevet vist. Super smart. Så kan man en gang for alle få be- eller afkræftet om ens site godt kan være så langt, eller om det bør passe til en skærmhøjde.
  • Se hvor meget af dine videoer brugerne ser. Ligesom scroll, så kan du se hvor mange bruger, der starter videoen, hvor langt de ser, og hvor mange der ser den til slut.
  • Bliv informeret når der er nok brugere optaget til at du kan få et fornuftigt heatmap. Lækker service, som samtidig sikrer at kunderne får større værdi af Clicktale.
  • Analyser dine formularer. Clicktale analyserer hvor meget brugeren har nået i forhold til at udfylde fx din kontaktformular – hvor mange der er kommet til siden, hvor mange der er gået i gang med at udfylde og hvor mange der gennemfører. Samme koncept som med frafaldsrater på et betalingsflow , her er det bare på samme side. Læs mere på deres blog.
  • Lær mere om hvordan brugerne bruger dine links. Hvor lang tid tager det før brugeren klikker på det pågældende link? Læs mere om denne analyse her.

ClickTale

Og prisen på Clicktale..?

Nu er det gratis-uge, så det er naturligvis gratis. I den gratis version kan man få optaget 400 sider om måneden, og data bliver gemt i 30 dage. Der er dermed rig mulighed for at teste dette web analyse værktøj inden man går videre til den store investering på 9$ eller 19$. Dette er de to næste kontoer, som jeg vil mene er rigeligt for mindre virksomheder. De store business kontoer (den dyreste 990$) er for agencies, som vil bruge én konto til alle kunderne.

Nu skal alt ikke gå op i pris. Clicktale er specielt spændende fordi det er en ny vinkel på web analyse, nemlig i langt højere grad på sideniveau. Tracking er ellers typisk mere overordnet på site niveau. De færreste har tid til at se alle deres besøgendes adfærd på video (eller også bør man gøre noget for at øge trafikmængden), men denne mulighed er perfekt som kvalitativ analyse og som stikprøve.

Implementering

Clicktale er lige en tand mere indviklet at implementere end de øvrige værktøjer, men dermed ikke vanskeligt. Du går til www.clicktale.com, opretter en konto og får derefter to stykker kode. Det ene skal placeres lige efter den første (fx. i header) og den anden skal placeres lige før i bunden sammen med dine øvrige tracking koder. Så det er dobbelt up på trackingkoder, hvilket skyldes at de bliver nødt til at registrere alt der sker fra start til slut.

De negative sider… Tja, jeg mener designet og farvevalg med fordel kan piftes grundigt op. Det vil gøre det lidt sjovere at præsentere data for kunderne (eller de interne folk), men det ændrer naturligvis ikke på udbyttet.
Har du selv erfaringer, gode eller dårlige, som du gerne vil dele? Så skriv endelig en kommentar.

Relaterede indlæg:

Temadag 1: Gratis tracking

Temadag 2: Gratis registrering af brugernes klik

Temadag 3: Gratis AB test med Google Website Optimizer

Temadag 4: Gratis brugertilfredshedsanalyse

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Har du også overvejet at læse følgende spændende blogindlæg?:

  1. Gratis analyseværktøjer: Få inspiration fra brugerne – chat med dem Chat med brugerne Der er mange måder at analysere sit...
  2. Gratis analyseværktøjer: Gratis brugertilfredshedsanalyse Gratis brugertilfredshedsanalyse og online survey De sidste dages indlæg har...
  3. Gratis analyseværktøjer: Registrering af brugernes klik Dag 2 i temaugen om gratis analyseværktøjer I gårsdagens indlæg...
  4. Gratis analyseværktøjer: Gratis webstatistik Temauge dag 1: Gratis Webstatistik værktøjer Så er der dømt...
  5. Gratis analyseværktøjer: AB test med Google Website Optimizer Dagens emne: AB test og Google Website Optimizer De sidste...

4 tanker om "Gratis analyseværktøjer: Lær hvor meget brugerne scroller"

  1. Thore

    Jeg var helt oppe at køre første gang jeg installerede clicktale, og det var monster spændende pludselig at kigge brugerne over skulderen. MEEEN, det er ekstremt tidskrævende at kigge videoerne igennem, og man skal virkelig tænke over den tid man bruger.

    Jeg kunne godt ønske mig langt større fleksibilitet i programmet. Data er ikke så let tilgængelige eller nærmere overskuelige.

  2. Jacob Kildebogaard

    Der er ingen tvivl om at Clicktale skal betragtes på en anden måde end fx Google Analytics. Hvor den generelle tracking bør være daglig eller minimum ugentlig kost i hverdagen, så betragter jeg i langt højere grad Clicktale som et dybdegående værktøj eller en skæv vinkel.

    Jeg tror at et grafisk løft vil gøre meget, specielt set i forhold til hvordan man opfatter deres præsentation af data. Der skal navigeres lidt rundt før man finder ud af alle mulighederne, og den tid skal man huske at bruge (hermed ikke sagt at Thore ikke har gjort det…).

    Det helt store udbytte af Clicktale mener jeg man får ved tre elementer.
    1. Man kan få data over alle brugernes scroll og hvor langt de har set af videoerne. Dvs. et samlet resultat over adfærden. Dette kan bruges som fast supplement til ens generelle tracking data.
    2. Mulighed for at lave stikprøver. Dvs. er der nogle elementer man ønsker at undersøge kan man benytte muligheden for at se nogle brugeres adfærd på video (og ikke bruge 3 timer hver dag) og se om det giver nogle spændende resultater.
    3. Mulighed for at benytte Clicktale som klikværktøj. Dvs. har man brug for at se hvor på siden brugerne klikker, så kan man bruge Clicktale og man behøver ikke implementere CrazyEgg eller ClickDensity også.

    Så der er ingen tvivl om at Clicktale ikke i sig selv er fantastisk, men programmet har nogle unikke præg, som er spændende at supplere med :-)

  3. Thore

    Det er et rigtigt spændende system, og forhåbentlig blevet bedre siden jeg testede det for et år siden. Og understreget det er nærmere anvendeligt som et interessant tvist på trafik og ikke et dagligt analytics system. En user experience specialist vil absolut få gavn af det til at teste på en alternativ måde.

    Jeg håber dog at crazyegg og clickdensity kan langt mere end clicktale hvad angår netop måling af klik ellers er det ikke godt nok til mig (er på jagt efter nyt kliksystem) :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>